Annonce
Horsens

Godt smil hos ældre i plejeboliger

Busser er i dag godt tilfreds med at få børstet tænder og er blevet fri for smerter ved tandbørstningen. Her ses han sammen med Dorte Sandvad-Christensen, der er social- og sundhedsassistent på Plejecenter Søndergården. Foto: Horsens Kommune
Som et led i projekt "Bedre Tandpleje i Plejeboligerne" har en tandplejer, der er udlånt af Omsorgstandplejen, siden årsskiftet besøgt plejecentrene i Horsens Kommune.

Brædstrup: Busser er 83 år og bor på Plejecenter Søndergården i Brædstrup. Han har ikke længere fysikken til selv at børste tænder, men fandt det meget ubehageligt, når plejepersonalet skulle børste dem. Gang på gang afviste han tandbørstningen. I dag viser han gerne smilet frem.

Som et led i projekt "Bedre Tandpleje i Plejeboligerne" har en tandplejer, der er udlånt af Omsorgstandplejen, siden årsskiftet besøgt plejecentrene i Horsens Kommune. Målet er at øge tandsundheden og dermed borgernes generelle sundhed. Undersøgelser peger nemlig på, at der er en sammenhæng mellem kvaliteten af mundhygiejnen og blandt andet hjertekar-sygdomme, lungebetændelse og diabetes type 2. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Horsens Kommune.

Tandplejer Janni Øer Jakobsen og tager rundt på centrene en uge ad gangen og underviser personalet i tandsygdomme og forebyggende tandpleje. Hun besøger beboerne og introducerer forskellige typer tandbørster samt forskellige børsteteknikker. Efter 14 dage kommer hun igen og følger op på beboernes tandsundhed og svarer på spørgsmål.

Annonce

Projekt Fremfærd

Projektet i Horsens Kommune bygger på konceptet i Projekt Fremfærd, der blev gennemført i tre kommuner i 2017, blandt andet Horsens. Fremfærd viste, at systematisk undervisning og et tæt samarbejde mellem tandpleje og plejepersonale på plejecentre gav et signifikant fald i plak på tænderne og tandkødsblødning hos de ældre.

I efteråret bliver der på baggrund af resultaterne taget stilling til, om ordningen skal gøres permanent.

Gør ikke ondt længere

For Busser er der sket store ændringer. Han får i dag børstet tænder to gange om dagen uden problemer. Tandplejerens gode råd om tandbørstning til ham og personalet har forbedret hans tandsundhed. Blandt andet bruger de nu en mindre og blødere tandbørste, som gør det lettere at komme til.

- Det gør ikke ondt at få børstet tænder længere. Jeg er blevet bedre til at håndtere det, og det er plejepersonalet også. De er nogle hårde nitter til det med tænder, siger han med et smil, inden han velvilligt gaber op, så Dorte Sandvad-Christensen kan komme til med tandbørsten.

- Jeg har fået tips til at lette situationen omkring tandbørstning og hvilke hjælpemidler, vi kan bruge. At følges med tandplejeren rundt hos beboerne, har givet mig nye erfaringer - blandt andet i, hvad forskellige typer medicin kan gøre ved tænderne, samt hvordan jeg skaber bedre plads til tandbørsten i munden. Det bruger jeg hver dag, fortæller Dorte Sandvad-Christensen, der er social- og sundhedsassistent på Plejecenter Søndergården.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Nu burde det være forbudt at nøjes med at lave korte uddannelsesaftaler

Læserbrev: Når man har fået en læreplads og klaret prøvetiden, får man en uddannelse, hvis man da ikke dummer sig gevaldigt undervejs eller dumper til svendeprøven. Sådan var det altid i de gode gamle dage, da en mester var en mester og tog ansvar for, at unge mennesker blev uddannet i byggefagene. Den slags mestre findes der heldigvis stadig en stor del af. Men der er altså også mange af de andre. Det er især dem med de større og større biler, der råber op om, at lærlinge er alt for dyre. Det er de samme mestre, der klynker over, at de ikke kan få folk nok og derfor må sige nej til opgaver. At de to synspunkter i den grad strider mod hinanden, er åbenbart ikke gået op for dem. Men uden nye svende i fremtiden bliver det jo endnu sværere at skaffe arbejdskraft nok. Alligevel er det den slags mestre, der tager en lærling på en kort lærekontrakt for så at skifte ham/hende ud med en anden, når praktikperioden er gået. Det kan være forståeligt i perioder med lav beskæftigelse, at mestre kan føle sig presset til at tage en lærling, som der måske ikke rigtig er plads til i virksomheden. Men lige nu, midt i en højkonjunktur med noget nær fuld beskæftigelse, gang i alle hjul og sorte tal på langt de fleste bundlinjer, burde det være forbudt at nøjes med at lave korte uddannelsesaftaler. En undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut har påvist, at de korte praktikaftaler skaber usikkerhed hos lærlingen og kan betyde en noget diffus uddannelse, fordi det langtfra er altid, praktiksted nummer to helt ved, hvad praktiksted nummer et har uddannet det unge menneske i. Selv i de tilfælde, hvor en kort praktikaftale virker som en forlænget prøvetid, og praktikken udvides til at omfatte hele forløbet i samme virksomhed, kan den korte uddannelsesaftale have negative følger, fordi den skaber usikkerhed. Nogle gange så stor, at lærlingen helt opgiver uddannelsen, når det nu er så svært at få en rigtig læreplads. Også derfor mener vi, de korte uddannelsesaftaler bør afskaffes. Tre måneders prøvetid må være nok til at finde ud af, om et ansættelsesforhold er rigtigt eller forkert. Indfør til gengæld gerne en uddannelsesbonus i vores næste overenskomst - altså en præmie til mestre for at uddanne til faget. Men kun for et helt og fuldt uddannelsesforløb. Vel vidende at en bonus måske ikke er nok, kunne det være fint, om man på alle uddannelser siger, som det allerede nu er tilfældet inden for malerfaget: En enkelt kort praktikaftale er maksimum - derefter er det fast arbejde resten af uddannelsen. For en uddannelse stykket sammen udelukkende af korte uddannelsesaftaler har sjældent samme kvalitet som et helt sammenhængende uddannelsesforløb.

Annonce