Annonce
Debat

Godt at SFO'en nu er givet fri, men det skal videre end dette

Niels Voetmann Jepsen. Pressefoto

Læserbrev: Jeg var glad for at se på seneste byrådsmøde, at man fik givet SFO'en i Horsens fri og indført et morgen- og eftermiddagsmodul.

Det har været længe undervejs. Jeg forstår faktisk ikke, at noget så positivt for børnefamilierne i Horsens har taget så lang tid om at komme igennem behandling i byrådet.

Det smager lidt af, at systemet beskytter systemet i stedet for at indrette efter, hvad børnefamilierne efterspørger.

Annonce

Selv har jeg børn i den aktive SFO-alder og havde nok valgt at beholde dem i SFO lidt endnu, havde der været flere muligheder udover enten betale fuld tid og fuld pris eller ingenting, og spørger jeg andre forældre, så tænker de samme tanker.

Så godt at SFO'en nu er givet fri, men det skal videre end dette.


I andre byer fungerer det fremragende at have f.eks. to eftermiddags-moduler eller to dages morgen-moduler.

Niels Voetmann Jepsen


I andre byer fungerer det fremragende at have f.eks. to eftermiddags-moduler eller to dages morgen-moduler til dem, som har brug for dette.

På byrådsmødet blev der sagt meget omkring at sikre kvaliteten i tilbuddet som et vigtigt punkt, og dertil at jeg meget enig. Det er super vigtigt!

Dertil skal vi også spørge i byrådet, om vi så giver de enkelte skoler og SFO'en tilliden til at planlægge rigtigt og sørge for, at kvaliteten er til stede på de enkelte tidspunkter, eller kontrollerer man for meget fra centralt hold, som rent faktisk bliver en blokering for at skabe den rette kvalitet?

Hos Radikale Venstre går vi op i tillidsbaseret ledelse og synes, at man skal give skolerne den tillid, de har brug for, så vi i fremtiden også kan planlægge ressourcer og sikre god kvalitet i et øget SFO-modultilbud.

Det besluttede i byrådet er en god start, men vi skal også mere end det!

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

En vaskeægte, spil-levende legende blev hædret med kongelig belønningsmedalje, bog, taler og kærligt dril

Annonce