Annonce
Odder

Godsejer træt af gæster, der ikke holder sig på skovenes anlagte veje og stier

Johan Tesdorpf deler gerne skovene omkring Odder med mange. Men han er ærgerlig over, at folk ikke holder sig til anlagte stier og veje. Arkivfoto: Søren E. Alwan
Mere end 100.000 gæster har i det seneste år tid besøgt Rathlousdals skove. Det tærer på naturen, siger godsejer Johan Tesdorpf.

Odder: Det seneste års coronapandemi har betydet, at markant flere danskere har benyttet sig af mulighederne for at komme ud i naturen og skovene. Det glæder blandt andre godsejer Johan Tesdorpf, som ejer Rathlousdalskovene omkring Odder. Han er dog også ved at være godt træt af de gæster, som ikke holder sig på skovenes anlagte stier og veje.

Johan Tesdorpf skønner, at Rathlousdals skove alene det seneste år har haft mere end 100.000 gæster og derfor formentlig er Odders største turistattraktion.

- Generelt er skovgæster opmærksomme og hensynsfulde, men mange har alligevel svært ved at holde sig til lovlige stier og veje. Det slider på naturen, siger godsejeren, der medgiver, at det kan være svært for skovgæster at definere, hvor man må færdes i skoven.

Annonce


Generelt er skovgæster opmærksomme og hensynsfulde, men mange har alligevel svært ved at holde sig til lovlige stier og veje.

Johan Tesdorpf


- Vi vil derfor i den kommende tid gennemføre en kampagne, hvor godsets medarbejdere og jægere vil gøre en indsats for at oplyse skovgæster grundigere om naturbeskyttelseslovens regler. Det sker ganske enkelt ved, at vi henvender os til folk, som ser ud til at være på afveje, siger han.

Hold dig til anlagte sport og veje

I skoven må kun benyttes anlagte spor og veje. Det vil sige, at traktorspor, dyreveksler, menneskeveksler, cykelspor med videre ikke må anvendes.

Anlagte spor er typisk kendetegnet ved at være befæstede, hvilket vil sige anlagt med stabilgrus eller knust beton som toplag.

Skovejeren påpeger også, at det er til stor irritation, at en del hundeejere ikke altid har deres hund i snor. Skovens dyr og andre gæster bliver nemlig utrygge, når der er løse hunde.

- Aktuelt ligger der også mange lam fra rådyr i skovbunden, som er forsvarsløse overfor løse hunde, siger han og nævner også mountainbikere som nogle af dem, der ødelægger skovene.

Johan Tesdorpf opfordrer til, at man kontakter ham på telefonnummer 22 29 38 31, hvis man er i tvivl om adgangsreglerne i skovene i Odder Kommune.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

Restaurant med takeaway-succes klarede sig uden hjælpepakker, men andre spisesteder led hårdt under coronaen: Se 17 nye regnskaber

Annonce