Annonce
Livsstil

Gode råd om lyskæder og strømforbrug

Det er ikke ligegyldigt, hvilken lyskæde man køber, når der skal pyntes op til jul i stil med filmen "Fars fede juleferie".

Der er nemlig mange penge at spare såvel for samfundet som for din pengepung, hvis de vælger at investere dine penge i de rigtige lyskæder.

Og ifølge den uvildige organisation Go'Energi, er der ingen tvivl: Du skal vælge lyskæder med lysdioder frem for lyskæder med glødepærer.

Tjek watt-tallet på dine lyskæder

Hvis du vil være energirigtig, inden du sætter dine gamle lyskæder op, så tjek lige watt-tallet først. Et lavt watt-tal er også lig med det laveste elforbrug og ifølge Go'Energi bør man udskifte de gamle lyskæder med nye og mere energivenlige diodelys.

Lyskæder med dioder holder dels længere og dels er de langt bedre for miljøet. De mest effektive LED-læder bruger kun 1 watt.

Sidste år regnede Go'Energi ud, at hvis alle danskere brugte lyskæder med LED-lys, kunne vi spare omkring 40 mio kr. på den energi, vi bruger til julelys.

Brug et tænd-og-sluk-ur

Det er også en rigtig god ide at investere i et tænd-og-sluk-ur, når man sætter lyskæderne op på og ved huset.

Det giver ingen mening, at hele lysshowet er tændt i nattetimerne, hvor der alligevel ikke er nogen til at nyde synet.

Det klarer et tænd-og-sluk-ur nemt og man kan også i dag købe en fjernbetjent afbryder, så lyset kan slukkes inden fra den lune stue før man går til ro.

Flere lyskæder, men mindre elforbrug

* I 2010 brugte vi 46 millioner kroner på strøm til julelys i november og december. Det svarer til godt 11.700 ton CO2. Det er et fald på otte millioner kroner fra 54 millioner i 2009 til 46 millioner kroner i 2010.

* Vi bruger 31 procent mindre el til julelys i 2010 end i 2008 - til trods for, at vi har 14 procent flere lyskæder end i 2008.

* Den gennemsnitlige effekt i en lyskæde er omkring otte watt. Nye kæder har typisk en effekt på 2,5-5 Watt, mens de mest energieffektive LED-lyskæder kun bruger en watt.

* En lyskæde på otte watt bruger strøm for cirka ni kroner, hvis du har den tændt dagligt fra klokken 15 til 9 i december.

Kilde: Go' Energi

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Politiet har anholdt to og jagter flere: Bankede 20-årig og smed ham i bagagerummet, inden de kørte galt

Annonce