Annonce
Danmark

Boligjagten er gået ind: Det skal du huske, når du skal flytte nærmere dit studie

Sommermånederne er højtid for flytning, og især de unge og nye studerende står for mange af flytningerne på denne tid af året. Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
Der er rift om de billige boliger i København og Aarhus, efter at boligjagten for alvor er skudt i gang. Er du en af de tusindvis af kommende studerende, der skal flytte, har du her en række gode råd til, hvad du skal være særligt opmærksom på, inden og efter du er flyttet ind i din nye bolig.

Studiestart: Det er den tid på året. Store flyttetid.

Over 67.000 blev i sidste uge tilbudt en studieplads, og tusindvis af dem er nu på boligjagt. Alene i august, september og oktober er der 18.000 nye studerende, der hiver sig selv op ved roden og flytter.

Særligt er der rift om værelser og små lejligheder i landets to største byer Aarhus og København, hvor langt størstedelen af de nyoptagne skal begynde deres studier inden længe.

Annonce

Midt i al virvaret er det dog vigtigt at holde hovedet koldt, for særligt når alting skal gå så hurtigt og der er kamp om boligerne, er der risiko for at blive snydt. Det fortæller Jan Blicher Grunnet, der er advokat og stifter og direktør i virksomheden Lejka, der hjælper udlejere og lejere med at administrere lejeforhold.

- Der er jo virkelig pres på, og der er mange om buddet. Det er svært at finde bolig, og derfor er det vigtigt at man stopper op og mærker efter, om det er det rigtige, siger han til Avisen Danmark.

Når boligjagten går i gang, anbefaler advokaten, at man som ny på lejemarkedet opretter en profil på nogle af de store boligportaler, eftersom det er dér, udlejerne befinder sig.

Han giver dog også en række andre råd til, hvad man som ung skal være opmærksom på, når man som ny studerende skal ud i verden for at finde sit første voksenhjem. Læs med her.

1 Se lejemålet i virkeligheden

Advokat Jan Blicher Grunnets første råd til de unge er, at uanset om man søger bolig i den anden ende af landet i forhold til, hvor man selv bor i forvejen, skal man gøre, hvad man kan for at se boligen i virkeligheden. Hvis det er umuligt at dukke op fysisk, så aftal et videomøde.

- Derudover kan man også gøre et par ekstra ting. Eksempelvis kan man meget nemt slå op, hvem der ejer lejligheden. Hvis det ikke er ejeren, der lejer den ud, skal man se bevis på, hvorfor vedkommende alligevel har ret til at udleje stedet, siger han.

Ifølge Jan Blicher Grunnet havde en person sidste år sågar oprettet et lejemål online og fremvist det til 30 bolighungrende unge, som alle troede, at de havde en aftale med udlejeren og derfor overførte et depositum til ham. Ingen af dem fik dog glæde af boligen - det gjorde kun "udlejeren", som selv boede der og netop havde tjent en masse penge.

Det ses i det hele taget jævnligt, når boligjagten i sommermånederne er på sit højeste, at der oprettes falske annoncer for lejemål. Derfor er det vigtigt at have set stedet, så man som lejer ved, at det eksisterer og så man ved, hvad man takker ja til.

2 Hav en kontrakt inden indflytning

- Det er vanvittigt vigtigt, at man får lavet en lejekontrakt fra starten. Den skal være på plads, inden man flytter ind. På den måde har man på skrift, hvad den aftalte husleje lyder på, hvor længe man skal bo der, om lejen er tidsbegrænset og hvordan man skal efterlade værelset eller lejligheden, når man flytter ud. Det er meget vigtigt at få det juridiske i orden. Hvis man får styr på det fra starten, gør det, at man risikerer meget færre problemer senere hen, siger Jan Blicher Grunnet.

Forud for indflytning skal der også indbetales et depositum i langt de fleste tilfælde. I den forbindelse har advokaten også et andet råd.

Som lejer kan man komme ud for, at man bliver bedt om at overføre pengene til en udenlandsk konto. Får man ikke registrerings- og kontonummer at overføre til, men derimod en IBAN- og en SWIFT-kode, kan man være sikker på, at der er tale om et udenlandsk kontonummer.

- Som tommelfingerregel skal man undlade at overføre penge ud af landet. Det er trods alt et lejemål i Danmark, der er tale om, siger advokaten.

3 Lav indflytningsrapport

Så snart du er flyttet ind i din nye lejebolig, er det vigtigt også at få lavet en indflytningsrapport.

- Indflytningsrapporten glemmer folk ofte. Men når du flytter ind, så sørg for at få taget billeder af, hvordan lejemålet ser ud. Hvis der står en plante i hjørnet, man har vandet lidt for meget, og der er en brun plet under, kan du tjekke på billederne, om den også var der, da du flyttede ind. På samme måde hvis du man får besøg af nogle i høje hæle, så kan man tjekke, om hakkerne i gulvet var der inden. Når man engang skal flytte ud, kan man på den måde skilles som venner, siger Jan Blicher Grunnet.

4 Match med andre beboere

Mange af de unge, der flytter til storbyerne for at studere, kommer til at bo sammen med andre mennesker i huse eller lejligheder, hvor man deler diverse fællesarealer. Det giver anledning til endnu flere råd.

- Det er vigtigt, hvis man skal leje et værelse, at man sætter sig sammen med sin udlejer og får afstemt nogle ting. Er det for eksempel et sted, hvor der gerne må være fest hver weekend, eller foretrækker samboerne eller man selv et mere stille hjem? Hvordan gør man med rengøring - skiftes man og har man de samme standarder? Er det ok, at den ene altid køber toiletpapir og opvaskesæbe, hvis bare den anden overfører 30 kroner?

- Der er mange bittesmå ting, man kan blive irriterede på hinanden over. Derfor er det godt at få afstemt den slags fra starten og mærke efter, om det er et match og om man passer til at bo sammen, siger han.

Annonce
Annonce
AC Horsens

Hård straf venter for synderne: De første ølkastere på Casa Arena er identificeret

Horsens For abonnenter

Aktindsigt afslører: Byrådet blev holdt i uvished i 200 dage i omdiskuteret vej-sag

Ikast-Brande

Politiet søger vidner: Mand udsat for røveriforsøg i eget hjem

AC Horsens

Han var helt, skurk og ti centimeter fra at gøre det godt igen mod VB: Ærlig Sigurdarson havde svært ved at slippe uheldig hovedrolle

Hundredvis af brandmænd skal nu testes for PFOS

HH Elite For abonnenter

Tjubang-håndbold og koncentrationssvigt: Derfor tabte HH Elite først og fremmest til sig selv i snævert nederlag

Horsens For abonnenter

Retssag om inddrivelse af narkogæld tegner et billede af et barskt miljø i Horsens

Danmark

Onsdagens coronatal: 1871 nye smittede det seneste døgn

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Hedensted

Lokal frisør er blevet selvstændig: Er rykket ind i salon Maria G. i Løsning

Sundhedsordførere ser intet behov for restriktioner

Sport

Stort drama venter i lokal serie 3-pulje: Få det fulde overblik over hvilke seriehold, der har noget på spil i efterårets sidste spillerunde

Horsens For abonnenter

Studerende snupper 84-årige Pers parkeringsmulighed: Jeg ved godt, jeg ikke har krav på en p-plads, men jeg er afhængig af min bil

Østjylland

Se videoen: Så brandhærget er fabrikken i Galten

Annonce