Annoncørbetalt indhold

Gode huskeregler når du læser korrektur på en eksamensopgave

PR-foto credit

Denne artikel indeholder sponsoreret indhold

Alle som har prøvet at skrive en større eksamensopgave på gymnasiet, universitetet eller en anden videregående uddannelse ved, hvor meget tid man ofte bruger på det. Derfor er det ærgerligt, hvis man ikke lige sørger for den sidste finish i form af at læse ordentlig korrektur. Du kan evt. overveje at få et professionelt oversættelsesbureau til at hjælpe dig.


Annonce

Få en anden til at læse din opgave igennem

Korrekturlæsning handler ikke udelukkende om stavefejl, sproglige formuleringer og tegnsætning. Det handler i lige så høj grad om at sikre den røde tråd og sørge for, at budskabet er til at forstå. Derfor er det ofte en god idé at få en anden til at læse sin opgave igennem, da de kan fortælle, om de forstår budskabet eller ej.


Læs indledningen og konklusionen i sammenhæng

Er der tale om en opgave med en indledning og en konklusion, bør du altid læse konklusionen igennem lige efter, du har læst indledningen. På den måde kan du tydeligt se, om din opgave rent faktisk svarer på det, du lover i indledningen. Gør den ikke, bør du overveje at ændre din indledning, så det passer til det, opgaven rent faktisk handler om og svarer på.


Overvej at printe din opgave ud

Det kan være nemt at overse fejl, hvis du læser korrektur på en computerskærm. Derfor kan det være en god idé at printe din opgave ud og markere med en kuglepen, hvor der er fejl. Så kan du rette til på computeren bagefter. Et alternativ til denne løsning kunne være at formatere dit dokument til en PDF-fil og gøre brug af redigeringsværktøjet i dette program.

Typiske sprogfejl

Hvis du ikke helt ved, hvad du skal kigge efter, når du læser korrektur på en opgave, får du her en liste over nogle af de sproglige fejl, som folk ofte laver:



  • Sin eller hans?

Mange bytter om på ”sin/hans/hendes” som f.eks.: ”Hun giver ham hendes gave”. Denne sætning er forkert, hvis der hentydes til, at hun giver ham sin egen gave. Den rigtige sætning er her: ”Hun giver ham sin gave”. En god huskeregel her er, at sin/sine/sit leder tilbage til ejeren (subjektet/X), og hendes/hans henviser til en anden.

 

  • Nutids-r:

Hedder det: ”Kan vi ændrer tidspunktet” eller ”Kan vi ændre tidspunktet”? Her er den sidste sætning den rigtige. Hvis du er i tvivl, er en smart huskeregel at sætte ”prøve/prøver” ind i stedet for verbet som her: ”Kan vi prøve..” (Dette lyder bedre end ”Kan vi prøver..”)


  • Ligge/lægge:

”Hun lægger sig på sofaen” eller ”Hun ligger sig på sofaen”?? Her er den første sætning den rigtige, da der er tale om en aktiv handling. Dermed skal det være ”lægger”. En god huskeregel er at tænke på, at det skal være med Æ, når det er en aktiv handling, ligesom et (Æ)g, der triller. Havde sætningen i stedet lydt: Hun ligger på sofaen”, skal man bruge ”ligge”, fordi der ikke er tale om en aktiv handling.



  • Kommafejl:

Mange har svært ved at sætte komma korrekt, men en god huskeregel er, at du altid skal sætte komma, når der har været et subjekt og verbum – det som du måske kender som kryds (X) og bolle (0). For eksempel:

 

”(Det kommende afsnit) (består) af en perspektivering, (som) (efterfølges) af en konklusion”.


I ovenstående sætning er der sat parentes rundt om subjektet (X) og verbet (0) i hver sætning på hver side af kommaet.



  • Et eller to ord:

”I dag” og ”i morgen” er eksempler på nogle ord, som ofte skrives i ét ord, men som bør skrives i to ord.


Kig også på layoutet

Endelig bør du se din opgave igennem for fejl i layoutet. Det kan f.eks. være, at der er brugt forskellige skrifttyper- og størrelser, eller måske er der for meget mellemrum mellem nogle passager og lignende. Alt dette er med til at påvirke helhedsindtrykket af din opgave.

Denne artikel indeholder sponsoreret indhold

Om Annoncørbetalt indhold

Annoncørbetalt indhold er et annonceformat, der er blevet til i samarbejde mellem Jysk Fynske Mediers kommercielle afdelinger og en annoncør.

Jysk Fynske Mediers uafhængige redaktionelle medarbejdere er således ikke involveret i nogen faser af udviklingen af det betalte indhold. Lige som annoncørerne ikke har nogen indflydelse på det redaktionelle indhold på Jysk Fynske Mediers nyhedssites.

Når en artikel er markeret med ’annonce’ eller ‘annoncørbetalt indhold’, betyder det, at en annoncør har betalt for artiklen og har haft indflydelse på indholdet i den konkrete artikel.

Annoncørbetalt indhold skal leve op til Jysk Fynske Mediers nyhedssites øvrige stil, tone og den generelle kvalitet, som læserne normalt forventer sig at møde.

Annoncørbetalt indhold vil altid være tydeligt afmærket med ‘Annoncørbetalt indhold’ og annoncørens logo for at gøre det tydeligt for vores læsere, at artiklen er betalt. Desuden vil valg af skrifter, farver og design adskille sig fra Jysk Fynske Mediers uafhængige redaktionelle artikler for at undgå forveksling.