Annonce
Danmark

'Goddag, det er Betalingsservice': Svindler narrede 300.000 kroner fra 48-årig kvinde

En dansktalende mand fik i fredags på en meget udspekuleret måde franarret en kvinde i Ribe 300.000 kroner, som han hævede fra to konti i to pengeinstitutter. Foto: Colourbox.

Dansktalende mand ringede i fredags og udgav sig for at repræsentere Betalingsservice. Han fortalte, at der var ved at blive hævet 20.000 kroner fra kvindens konto og for at forhindre det havde han brug for nogle oplysninger. De oplysninger brugte ha

RIBE: En 48-årig kvinde fra Ribe blev i fredags 300.000 kroner fattigere.

De mange penge blev hævet fra to af kvindens konti i Nordea og Danske Bank, oplyser politikommissær Henrik Berg fra Syd- og Sønderjyllands Politi til JydskeVestkysten.

Mellem klokken 16.30 og 17 blev kvinden ifølge politiet ringet op af en dansktalende mand, som fortalte kvinden, at han var fra Betalingsservice. Han fortalte samtidig, at der var ved at blive trukket 20.000 kroner fra en konto med et canadisk IBAN-nummer.

For at stoppe denne transaktion havde manden brug for nogle oplysninger fra kvinden i Ribe. Manden sendte samtidig en mail til kvinden for ad den vej at få sin opringning til at virke troværdig. Han oplyste samtidig, at han havde en Linked In-konto med navnet Thomas Hausager. Denne Linked In-adresse blev tjekket af en kollega til den 48-årige kvinde i Ribe - og en sådan adresse findes. Og da manden i telefonen så bad kvinden om at opgive de sidste seks cifre på et nummer fra kvindens Nem-id gjorde kvinden i Ribe det.

Efterfølgende blev der hævet 150.000 kroner fra kvindens konto i Nordea og lige så mange penge fra kvindens konto i Danske Bank.

Annonce

Mistænksom

Bagefter blev kvinden fra Ribe mistænksom, og hun kontaktede derfor en hotline i pengeinstitutterne og fik bekræftet, at de mange penge var blevet hævet fredag sidst på eftermiddagen.

Bedrageriet blev anmeldt mandag til Syd- og Sønderjyllands Politi, men chancen for at finde frem til svindleren er ikke stor, konstaterer Henrik Berg.

- Er der tale om en udenlandsk databedrager er chancen meget lille. Er der tale om en dansk bedrager er chancen større, men ikke stor. Dette tilfælde af bedrageri viser igen, at man aldrig nogensinde må udlevere oplysninger om konti, personnumre eller Nem-id, når man bliver ringet op af en fremmed person. Det er selvfølgelig oplagt, når man bliver ringet op af en indisk talende mand, som beder om ens personnummer. Men i denne sag er det straks mere udspekuleret, når en dansktalende mand ringer og fortæller, at der er ved at blive hævet penge på din konto. Så er man i en stresset situation. Men vi kan stadig kun advare meget kraftigt om aldrig at udlevere oplysninger, når man bliver ringet op af en vildt fremmed person, lyder siger politikommissæren til JydskeVestkysten.

Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Godt at Mette Frederiksen har øje for den kritiske situation på medicinske afdelinger

I det udmærkede radioprogram ”Slotsholmen”, der sendes på Danmarks Radios P1 og handler om politik, kunne man forleden høre et langt og interessant interview med statsminister Mette Frederiksen. Særlig interessant ud fra et sundhedsperspektiv var den del af interviewet, som handlede om sygehusenes medicinske afdelinger. For statsminister Mette Frederiksen har helt ret, når hun peger på, at de medicinske afdelinger er pressede. ”Den ældre medicinske patient, der kommer ind på en afdeling på sygehuset oplever, at medarbejderne løber stærkt, og at de løber for stærkt. Det kan vi godt gøre bedre,” slog statsministeren fast, da hun blev interviewet om sin åbningstale af Folketinget. Det er godt, at hun har fokus på problematikken. Det er der også behov for – ikke mindst med tanke på den befolkningsudvikling, vi allerede har taget hul på, og som vil præge samfund, sundhedsvæsen og ikke mindst de medicinske afdelinger i mange år frem. Det er nemlig sådan, at der år for år i de kommende årtier er udsigt til flere ældre og flere patienter med behov for mere behandling og pleje. Alene frem til 2025 kommer der 33 procent flere borgere i aldersgruppen 80-89 år. Det er naturligvis glædeligt, at flere lever længere, men vores sundhedsvæsen har i dag slet ikke de nødvendige ressourcer til at kunne behandle de mange flere borgere, særligt ældre, som får brug for lægehjælp. Og lige præcis den ældre del af befolkningsgruppen har ganske ofte brug for behandling på netop de medicinske afdelinger. Så når der i dag er medicinske afdelinger i hver eneste af landets fem regioner, der er ramt af overbelægning, er det nok for intet at regne i forhold til, hvad fremtiden bringer for de mange ældre medicinske patienter. Sandsynligheden taler for, at det vil gå fra slemt til værre, hvad overbelægningen angår. ”Det kan vi godt gøre bedre”, som statsministeren slog fast, og jeg er meget enig. Vi skal kunne byde ældre medborgere bedre end overbelagte afdelinger med pressede sygeplejersker og læger. Desværre er det sådan, at medicinske afdelinger med pres og overbelægning langtfra er en enlig svale. Sundhedsvæsenet er generelt presset af en stor opgavemængde og ressourcer, der slet ikke slår til. Psykiatrien er nødlidende efter mange års politisk underprioritering, og mange steder i sundhedsvæsenet mangler der speciallæger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Derfor er der behov for et langsigtet løft af vores sundhedsvæsen. Vi anbefaler på baggrund af en tilbundsgående analyse af sundhedsvæsenets økonomi fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd at investere to procent ekstra i sundhedsvæsenets økonomi hvert år frem til 2025. I rene tal svarer det til cirka tre milliarder kroner mere næste år, mens det skal stige til godt fire milliarder kroner i 2025. Det er - sammen med mere prioritering - faktisk, hvad der skal til, hvis ikke patienterne skal opleve et gradvist ringere sundhedsvæsen. Sat på spidsen er regeringens forslag om, at pengene skal følge med, når der kommer flere ældre, jo kun en garanti for, at overbelægningen ikke bliver meget værre. Dertil kommer, at vi dag for dag og år for år ser nye og bedre behandlinger, som kan forbedre liv for ikke mindst ældre. Den sundhedsgevinst vil vi jo gerne give vores ældre, men det kan vi kun, hvis der er et økonomisk løft, som er udover demografien. Det håber jeg, at statsminister Mette Frederiksen vil tænke ind i arbejdet med at gøre sundhedsvæsenet bedre for patienterne og for os, der arbejder i det.

Annonce