Annonce
Hedensted

God opbakning til Natteravns-møde: Hærværk og høj musik skal stoppes med "high fives"

Omkring 25 forældre mødte frem til inofmøde om Natteravnene på Uldum Skole onsdag aften. Foto: Michael Svenningsen
Onsdag fik Uldum sin egen underafdeling af Natteravnene, der skal skabe tryghed og ro i det lokale natteliv. 15 forældre har meldt sig.
Annonce

Uldum: Der er hverken høj musik eller flasker med spiritus i skolegården på Uldum Skole onsdag aften - bare en lille flok drenge, der løber rundt og spiller fodbold. Men et nyt skilt om videoovervågning, sat op ved indgangen til skolen, vidner om, at det ikke altid går helt uskyldigt for sig, når områdets unge mødes på boldbanen om aftenen.

Balladen vil resten af lokalområdet gerne have sat en stopper for, og i aftes blev der taget et vigtigt skridt i den retning, da Uldum fik sin egen underafdeling af foreningen Natteravnene.

15 forældre meldte sig på et opstartsmøde til på skift at "patruljere" i gaderne, og de fik en række gode råd af blandt andet en konsulent fra Natteravnene, Leif Christiansen, der selv har stor erfaring i at tale med de unge.

- Som Natteravn skal man være til stede og parat til en åben og fortrolig snak. Man skal ikke komme med løftede pegefingre, og man skal ikke sladre om det, man ser, for så ødelægger man det gode forhold, fortalte Leif Christiansen.

Netop det gode forhold mellem Natteravnene og de unge er vigtigt, påpegede han.

- Mange unge kender vores gule veste, og de ved, at vi i høj grad er der for deres skyld. Vi bliver gerne mødt med "high fives" og sjove kommentarer, og hvis der er optræk til ballade, så stopper det ofte helt af sig selv, når vi kommer, fortalte Leif Christiansen.

Natteravnene

  • Natteravnene er en frivillig organisation bygget som et franchise-koncept til frivillige, som lokalt medvirker til at skabe tryghed især for børn og unge ved en ansvarlig, omsorgsfuld og forebyggende synlig tilstedeværelse i det offentlige rum.
  • De frivillige er lokale voksne i alle aldre, der går rundt i området på relevante tidspunkter i hold på tre iført en karakteristisk gul beklædning.
  • De har hverken sociale eller politimæssige beføjelser og griber ikke fysisk ind. Men de er let genkendelige, hvis de unge har brug for en hjælpende hånd eller et godt råd fra en gruppe ansvarlige, neutrale voksne.
  • Kommende Natteravne får en lille uddannelse i at være Natteravn. De får information om spilleregler, og de får mulighed for at høre om unges adfærd, lidt viden om psykologi, rusmidler og misbrug. De får også indsigt i SSP's forebyggende arbejde og opgaver samt tilbud til de unge.
Annonce

Unge må gerne mødes

En lille gruppe forældre har de seneste uger på eget initiativ gået rundt i Uldum i aftentimerne for at holde øje med de unge.

Men de vil gerne være flere, og de vil også gerne have mere "ordnede" forhold - og det var baggrunden for at holde infomøde og at organisere sig som Natteravne.

Birthe Tipsmark er en af de aktive forældre, og hun fortalte på mødet, at der er kommet en god dialog igang med de unge.

- Vi har mange positive snakke, og vi har også en fornemmelse af, at mange af de unge gerne vil gøre en indsats. Men vi har også været vidner til episoder, som ikke skal finde sted. Vi har fundet en kniv, der var blevet efterladt, og vi har set, at der bliver smadret flasker og kørt huller i græsplænen. Så selvom vi ser fremskridt, er vi ikke i mål, fortalte Birthe Tipsmark.

På mødet var der bred enighed om, at de unge skal have lov til at mødes i det offentlige rum om aftenen - men at det skal ske på en ordentlig måde.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Lad os gå sammen om at redde Lillebælt

Annonce