Annonce
Ikast-Brande

Gludsted Kirke får et nyt kunstværk

Gludsted Kirke er på flere måder ret usædvanlig. Dels fik kirken i 2017 et nyt klokkespil for penge, der blev doneret af en lokal gårdejer, og denne donation rækker også til et nyt kunstværk. Arkivfoto: Morten Pape
Stort maleri skal hænges op bag alteret i Gludsted Kirke.
Annonce

Gludsted: Næste år vil kirkegængerne i Gludsted kunne glæde sig til et nyt stort kunstværk, der skal hænges op i Gludsted Kirke.

Menighedsrådet har købt et maleri af kunstneren Jessica Breitholtz, og det bliver hængt op i januar bag alteret.

Men allerede søndag 23. august kan man møde kunstneren, der vil fortælle nærmere om værket og medbringe foto-visualiseringer, der kan vise, hvordan det vil komme til at tage sig ud.

Jessica Breitholtz fortæller om sit arbejde efter gudstjenesten, der begynder klokken 14, og menighedsrådet er vært ved en kop kaffe.

Bagefter er der orienteringsmøde, der blandt andet vil handle om det kommende menighedsrådsvalg.

Annonce

Donation fra gårdejer

Indkøbet af kunstværket til Gludsted Kirke sker på en usædvanlig baggrund. For nogle år siden fik kirken en donation på en million kroner af den lokale gårdejer Leslie Petersen, og denne donation var øremærket til et nyt klokkespil og til udsmykning i kirken.

Det nye klokkespil blev indviet i januar 2017, og det viste sig, at prisen for det landede på 600.000 kroner.

Det betød, at der var 400.000 kroner til overs, og de penge var som nævnt beregnet til udsmykning og bruges derfor nu på det nye kunstværk.

Leslie Petersen døde i 2015, så han nåede ikke selv at høre klokkespillet eller se kunstværket.

Annonce

Stort maleri

Der er tale om et meget stort maleri på lærred. Det fylder cirka fire gange fire meter, og temaet er treenigheden.

- Det er et abstrakt maleri. Titlen er "Treenigheden", og det centrale i billedet er tre lysstråler, fortæller kunstneren Jessica Breitholtz til Horsens Folkeblad.

- Det bliver et lyst, stille og subtilt maleri, der skal fremhæve korrummet og krucifikset ved alteret, og jeg har hentet inspiration fra farverne i kirkerummet, oplyser hun.

Da maleriet er omfangsrigt, vil det kræve en del arbejde at få det på plads.

- Alteret skal pilles ned og sættes op igen for at få maleriet op, og det vil betyde, at der i januar bliver en kortere periode hvor kirken vil være lukket, oplyser menighedsrådsformand Hans Erik Nørlund Møller.

Annonce
Annonce
Horsens

HFS rystede topholdet

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Guds eget land

Østjylland

Coronavirus viser tænder: Der er enorme forskelle i smittespredningen i de østjyske kommuner

Annonce