x
Annonce
Hedensted

Glud Museum indsamler corona-oplevelser

Glud Museum vil gerne indsamle lokale corona-oplevelser. PR foto
Glud Museum ønsker at indsamle genstande, tanker og oplevelser fra almindelige mennesker, institutioner og virksomheder i Hedensted Kommune for at dokumentere denne tid, der vender op og ned på alles hverdag.

Glud: Glud Museum skildrer det levede liv – i normale tider og i krisetider. Og der skrives historie i disse dage med corona-pandemiens fortsatte udbredelse og indvirkning på alles liv og hverdag. Glud Museum vil gerne dokumentere krisens betydning for helt almindelige borgere, virksomhedsejere, unge og gamle, så eftertiden også kan forstå, hvad krisen egentlig havde af betydning. Museet beder derfor folk, der har lyst til at dele deres oplevelser og tanker omkring corona-krisen, sende dem til museet.

Borgernes bidrag til museets indsamling kan f.eks. være i form af en dagbog eller et brev – fysisk eller elektronisk, hvor dagligdagen beskrives. Det kan omhandle, hvordan de daglige gøremål har ændret sig, hvordan man takler hjemmearbejde og hjemmeundervisning på én og samme tid, eller handle om bekymringerne for smitte af ens nærmeste eller bekymringer om økonomien i ens virksomhed.

Bybilledet og arbejdspladserne ser også anderledes ud i dag end for bare få uger siden. Har man billeder af den mennesketomme gade, eller skiltet i butiksvinduet, der informerer om midlertidig lukning pga. corona, billeder af det tomme kontor på arbejdet eller af hjemmekontoret, modtager museet også gerne disse. Det kan også være, at man har et billede eller en video af alternative måder at hilse på.

Annonce

Krisen

Glud Museum er også interesseret i de genstande, der knytter sig til krisen. Det kan være flasken med håndsprit, mundbindet, eller plastikposen varerne fra nemlig.com ankom i. Det kan være lektierne eller børnenes tegninger.

Da museet lige nu er lukket ned på grund af myndighedernes tiltag og smitterisikoen, har museet ikke mulighed for at tage imod genstande nu. Når man på Glud Museum ved, hvornår man kan åbne museet, så man kan aflevere genstande, giver museet besked.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Liveblog: Ifølge Mette Frederiksen tyder tallene på, at tiltagene mod spredning af corona-smitte virker

Annonce