Annonce
Horsens

Glad lystfisker: Erhvervshavn åbner for lystfiskeri i en weekend

Johnny Hagstrøm har lystfisket fra kajen i Horsens Havn, siden han var 16 år. Han glæder sig til en helt ny oplevelse, når lystfiskerne i weekenden 15. og 16. august får lov at fiske fra et stykke af kajen ved erhvervshavnen. Arkivfoto: Søren E. Alwan
I weekenden 15.-16. august får lystfiskere lov til at kaste snøren ud fra erhvervshavnen, som ellers er lukket område for uvedkommende.
Annonce

Horsens: Der er sat et stort kryds i Johnny Hagstrøms kalender ved weekenden 15. og 16. august. Da pakker han sit fiskegrej og tager ned på erhvervshavnen for at fiske efter makreller.

En unik og ny mulighed, som han er ovenud glad for. Normalt er erhvervshavnen lukket område.

- Havnedirektøren har selv taget ideen op, og vi har lavet en aftale for den weekend, som gælder alle, der har lyst til at være med, fortæller Johnny Hagstrøm, som bliver weekendens nøgleholder, der tidligt om morgenen låser porten op, så lystfiskerne får adgang til et aftalt stykke af kajen på erhvervshavnen, hvor de kan fiske.

- Jeg synes simpelt hen, det er så stort, at vi får lov til det, lyder det fra Johnny Hagstrøm, som er en garvet lystfisker på den nordlige side af inderhavnen.

Annonce

Skaber værdi for byens borgere

Erhvervshavnens direktør Claus Holm Christiansen er også glad for åbningen.

- Vi vil gerne skabe en havn, der giver værdi til os selv, til vores kunder og til byens borgere. Det er initiativet et udtryk for, siger han.

For ham er det afgørende, at sikkerheden er i orden på det, han beskriver som en farlig arbejdsplads, og indhegningen af området er helt på sin plads.


Nu prøver vi det af. Bliver der en succes, og det har jeg tillid til, at det gør, så vil vi gentage det. Og hvem ved, på et tidspunkt kan vi måske invitere andre aktiviteter ned på havnen.

Claus Holm Christiansen, havnedirektør


- Man siger, det er sikring mod terror. Det er også terror, der trickede indhegningen, men der er mange andre årsager til at låse havnen af. Det er også et værn mod grænseoverskridende kriminalitet som trafficking og våbensmugling.

Under alle omstændigheder får lystfiskere nu lov til at fiske fra et afgrænset område på kajen i den omtalte weekend.

- Nu prøver vi det af. Bliver der en succes, og det har jeg tillid til, at det gør, så vil vi gentage det. Og hvem ved, på et tidspunkt kan vi måske invitere andre aktiviteter ned på havnen.

- Er det noget bøvl for jer?

- Nej, bøvl kan man ikke kalde det, men vi skal da gøre noget ekstra, og vi skal screene kajen efterfølgende, siger havnedirektøren, som tilføjer, at også folk uden fiskestang er velkomne til at kigge omkring det åbne stykke af erhvervshavnen i den pågældende weekend.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Brandslukning fortsatte til langt ud på natten: Tøjbutikker i stueplan er medtagede efter slukningsarbejde

Horsens

Hedensted gav HFS en fodboldlektion

Hedensted For abonnenter

Flere venner, mere motion og mindre angst: Ny livsstilsefterskole åbnede med næsten fuldt hus

Annonce