x
Annonce
Sport

Givskov hjem til glad nyhed: Kæresten er gravid

Morten Givkovs anden OL-kvalifikationskamp mod en stærk franskmand er foreløbig udsat til maj. Foto: Morten Pape
Morten Givskov vendte hjem fra London til to chok: Coronavirus'en og den dejlige besked fra kæresten.

Horsens: Den danske mester i supersværvægt Morten Givskov fra BK Vitus Horsens vendte hjem til to chok fra bokseturneringen i London.

- Ingen talte om coronavirus i London, så vi fik et chok, da vi kom hjem og så, at alt var lukket i Danmark. Det var dog ikke det største chok. Det var, da min kæreste Zille kom og sagde, at hun var gravid, siger Morten Givskov.

De to 20-årige var ellevilde af glæde og lykke over beskeden om, at Zille skal føde 22. september.

- Hvis OL bliver til noget, kommer det først, men alle forventer, at OL bliver udsat til 2021, siger Morten Givskov.

Han havde et enkelt problem med hjem.

- Vi har været i træningslejr i Sheffield og til bokseturnering, så jeg var opsat på at komme hjem og arbejde på Stibo, hvor jeg har skifteholdsarbejde, men nu skal jeg først have 14 dages karantæne. BK Vitus har lukket lokalerne, så det kan højst blive til en løbetur alene i frisk luft, siger Morten Givskov.

Han er vendt hjem til aktiv træningspause.

- Der er ingen grund til at træne hårdt lige nu. Vi har trænet hårdt i flere uger, men der kommer til at gå et stykke tid, før jeg kommer i kamp igen. Jeg tror ikke på, at vi kommer til at bokse OL-kvalifikation i maj. Jeg er i mit livs form lige nu, og min grundform er fremragende. Den satser jeg på at holde, siger han.

Morten Givskov har haft en fin sæson med 14 kampe og 12 sejre.

- Jeg har kun tabt til to franskmænd. Det er gået fint. Der er flest pointsejre. Selv om jeg er supersværvægter, går jeg ikke efter at slå mine modstandere ud. Jeg passer på mig selv og vil gerne bokse teknisk. Det har givet mange sejre. Jeg er ikke blevet ramt ret meget og har bokset mig til mine sejre. Jeg er ikke nogen knock out-bokser, siger Morten Givskov, der nu kommer til at bruge fremtiden på fødselsforberedelse.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Peter Sørensen: Kommunen kan gøre noget - men det er private penge, der for alvor holder byggeriet i gang

Horsens

Frustreret men forstående elev: Mega nederen, at det lige er vores år, det rammer

Annonce