Annonce
Håndbold

Give er i finalen om DM i Hellerup

Frederik Press gav en flot opvisning, da han slog KB's bedste spiller Søren Hess med 6-0 i andet sæt. Foto: Søren Gylling.
Tre flotte sejre i single mod rekordmestrene fra KB skabte grundlag for Gives DM-finale i Hellerup.

Hellerup: Med tre flotte singlesejre leverede landsbyklubben Give en toppræstation ved DM-finalerunden i Hellerup i matchen mod rekordmestrene, KB, der 36 gange har vundet DM.

Dermed er Give klar til at spille om medaljer ved søndagens finalestævne i Hellerup.

Gentofte vandt 4-0 over Lyngby, mens Gives 4-1 over KB var en overraskelse.

Det startede med en vanvittig førstesingle, hvor tyskeren Frederik Press startede med at tabe første sæt med 6-4 til KB's bedste spiller Søren Hess, men han kom stærkt igen og vandt andet sæt med 6-0, og han satte kronen på værket ved at vinde matchtiebreaken.

I første sæt fulgte KB'eren godt med og var bedst i de lange dueller, hvor Frederik Press ofte endte med at sende bolden i nettet.

Men i andet sæt var det ren opvisning. Han knækkede sin modstander med spektakulære serveesser og vandt de fleste partier rent. Det var hans bedste spil for Give til dato.

- Kampen mod KB'eren var på samme niveau som de fem turneringer, jeg netop har vundet i Tyskland. Den bedste turnering vandt jeg i Flensburg ved at vinde over nr. 400 på verdensranglisten. Jeg vandt også i Hameln, Pinneberg og Bremen og har fået selvtillid i de seneste uger, sagde Frederik Press.

- Den stor forskel på de to spillere var, at Frederik Press har spillet mange flere turneringer end vores mand, forklarede KB's sportschef Peter Bastiansen.

- Jeg spillede med større risiko i andet sæt, forklarede Press.

I anden single var der revanche mellem Andreas Bjerrehus og Erik Vanshelboim, statsborger i Ukraine.

- Jeg har tabt til ham, hvor jeg har haft fire matchbolde, og jeg har fået store af ham i holdkampen i Give, så det er en god skalp at få i dag, sagde Andreas Bjerrehus.

Han tabte første sæt med 6-1, men vandt andet sæt i tiebreak 7-6, og matchtiebreaken vandt han 10-8.

- Jeg valgte at spille mere aggressiv, og det gav bonus, sagde Andreas Bjerrehus.

Givces double Marco Kirchner/Anders Grinderslev var nede med en matchbold, men endte med at vinde over Erik Vanshelboim/Esben Hess, og dermed var sejren pp 4-1 i hus.

Give førte 7-6, 5-3 i den sidste double, som Andreas Bjerrehus/Florian Barth spillede, men den kamp blev stoppet, da Give havde sikret sig den fjerde sejr i holdkampen.

I finalen møder Give Gentofte med Christian Sigsgaard, August Holmgaard, Sebastian Grundtvig og Philip Ørno.

- Vi drømte om at vinde en medalje, gerne bronze. Nu har vi sølv. Det har oversteget vore værste forventninger, sagde sportschef Lars Baes.

Gyser

Kampens største gyser var 3. single, hvor Anders Grinderup tabte første sæt 6-3 til Esben Hess.

I anden sæt havde hans modstander matchbold, men Grinderup overlevede og vandt andet sæt i tiebreak med 7-6.

I matchtiebreaken vandt han så sikkert som 10-3 og sikrede Give en sensationel sejr.

- Jeg fortsatte med at tro på min chance, selv da KB havde matchbold, sagde Anders Grinderup. Jeg fik det bedste frem i mig og hentede en fantastisk sejr.

Sportschef Lars Baes fortsatte med at piske Anders Grinderup frem undervejs, men stemningen var unægteligt lidt mærket, da KB'eren havde matchbold.

Tyskeren Florian Barth spillede 4. single i sidste single mod den tidligere David Cup-kaptajn Martin Pedersen.

En besynderlig kamp. Florian Barth legede med Martin Pedersen i starten og bragte sig foran 5-0.

Pludselig kom Martin Pedersen i gang, men tabte sættet med 6-3.

Martin Pedersen vandt andet sæt og også matchtiebreaken og sikrede dermed KB den første sejr i matchen.

Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

Rygere om højere cigaretpriser: Grænsehandel og smugler-smøger er vejen frem

Sport

Sportschef: Renault-test er et seriøst skridt mod Formel 1 for lokalt racer-talent

Annonce