Annonce
Udland

Giraffen kan snart få status som beskyttet dyreart

Simon Maina/Ritzau Scanpix
Fra 1985 til 2015 er Afrikas bestand af giraffer næsten halveret. Konference vedtager forslag om at gribe ind.

Giraffen er en truet dyreart, som bør beskyttes gennem mærkning og overvågning. Desuden skal al handel med dele fra giraffer, kød og skind reguleres.

Det stemte et stort flertal af lande torsdag for på en konference i Schweiz om beskyttelse af verdens truede dyr og planter.

Forslaget om at give giraffen status som en beskyttet art ventes at blive endelig vedtaget, inden World Wildlife Conference slutter den 28. august.

Fra den 17. august har op mod 3000 forhandlere og miljøaktivister fra 183 lande været samlet i Genève for at drøfte beskyttelse af truede dyre- og plantearter.

Der er tale om det 18. partsmøde i Cites-konventionen, som trådte i kraft i 1975.

I løbet af 30 år er Afrikas bestand af giraffer svundet ind med 40 procent til omkring 100.000. Det viser en opgørelse med de bedst opnåelige tal fra Den Internationale Naturbeskyttelsesunion (IUCN).

- Hvis den udvikling fortsætter, betyder det, at vi har kurs mod udryddelse, siger Maina Philip Muruthi fra African Wildlife Foundation.

Trods den dystre prognose om en fortsat nedgang i antallet af giraffer, blev forslaget ikke støttet af alle afrikanske lande.

- Vi ser ingen grund til at skulle bakke op om denne beslutning, fordi Tanzania har en stabil og voksende bestand af giraffer, siger Maurus Msuha fra Tanzanias natur- og turistministerium.

Ofte er det elefanter og næsehorn, der fokuseres på i forbindelse med udryddelsestruede dyr i Afrika.

Men bestanden af giraffer i det fri er meget mindre end antallet af vilde elefanter.

- Vi taler om nogle få titusindvis af giraffer og nogle få hundredtusindvis af afrikanske elefanter, siger chefforsker Tom De Meulenaar fra Cites.

At giraffen ikke tiltrækker samme opmærksomhed som elefanten og næsehornet skyldes ifølge Susan Lieberman, vicedirektør for international politik ved Wildlife Conservation Society, at folk generelt har en opfattelse af, at bestanden af giraffer er enorm.

- Muligvis klarer de sig fint i Sydafrika, men giraffer er i alvorlig fare (for at blive udryddet, red.), siger hun.

Især i det centrale, det vestlige og det østlige Afrika er bestanden truet.

Det skyldes især tab af habitater, tørkeperioder, som forværres af klimaforandringer, og ulovlige drab af giraffer og illegal handel med dele fra dyret.

/ritzau/

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce