Annonce
Danmark

Giftstoffer fra Forsvarets flyvestationer spreder sig: Politikere kritiserer kommuner for svigtende tilsyn

På landets tre flyvestationer er der målt de giftige PFAS-stoffer i værdier, der ligger mellem 100 og 1000 gange over grænseværdien for grundvand. Stofferne kommer fra brandskum, der gennem mange år er brugt til brandøvelser på flyvestationerne. Foto: Jacob Schultz
De tre kommuner, der skal føre tilsyn med PFAS-forureningerne på Forsvarets flyvestationer, har fejlet. Det mener Dansk Folkeparti, Venstre og Enhedslisten, der kritiserer, at der ikke er blevet sat en stopper for spredning af forureningerne.

Forurening: I årevis har PFAS-giftstoffer spredt sig uhindret fra Forsvarets Flyvestationer i Haderslev, Viborg og Aalborg Kommuner. Det er sket, selv om de tre kommuner har haft til opgave at føre tilsyn med Forsvarets forureninger.

En kommune kan give påbud om oprensning eller afværgelse af forureningerne efter miljøbeskyttelsesloven, når det gælder Forsvarets flyvestationer. I 2019 anbefalede Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse sig selv at påbegynde oprensning af forureningerne, fordi PFAS-overskridelserne i grundvandet var så store, at styrelsen vurderede, at kommunerne kunne give påbud, og at der var risiko for erstatningssager fra borgere. Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse endte alligevel med ikke at oprense arealerne eller forsøge at stoppe spredningen af forureningerne. Men påbuddene om oprensning eller afværgelse af forureningerne kom aldrig.


Annonce

Det vidner helt klart om, at kommunerne ikke har løftet deres opgave som tilsynsmyndighed. Opgaven er slet ikke løst, det er voldsomt kritisabelt den måde, kommunerne har gjort det på.

Rene Christensen, miljøordfører for Dansk Folkeparti


I Viborg Kommune siger biolog og sagsbehandler på Forsvarets forureninger Poul Blicher Andersen, at han ikke vil afvise, at kommunen i fremtiden vil påbyde Forsvaret at bremse eller oprense sin forurening på den lokale flyvestation. Men kommunen har indtil nu ikke ønsket at give et påbud.

- Vi har ikke givet påbud, fordi det er en besværliggørende proces, når vi er inde i et rigtig, rigtig godt samarbejde med Forsvaret, siger han.

Kommunen erkender samtidig, at det gode samarbejde ikke har udmøntet sig i nogen form for oprensning eller afværgelse af PFAS-forureningens fortsatte spredning ved Flyvestation Karup.

Ingen information fra Forsvaret

I Aalborg Kommune har forvaltningen slet ikke modtaget rapporter om forureningen med de giftige stoffer fra den lokale flyvestation siden 2017, og kommunen har ikke ført tilsyn siden da, lyder det fra Jens Dalgaard, funktionschef i Aalborg Kommunes miljø- og energiforvaltning.

Hvad er PFAS/PFOS?

PFAS er en samlebetegnelse for fluorstoffer. Det sundhedsskadelige fluorstof PFOS hører til denne gruppe. Det fandtes tidligere i blandt andet skum til brandslukning.

Forskning fra EU og USA peger på, at høje værdier af PFAS kan øge risikoen for forhøjet kolesteroltal, påvirkning i leveren, forhøjet blodtryk og stofskiftesygdomme samt påvirkning af immunsystemet med nedsat effekt af vacciner hos børn.

Ved graviditet kan høje værdier af PFAS medføre let nedsat fødselsvægt samt let øget risiko for forhøjet blodtryk og svangerskabsforgiftning.

Flere studier har desuden vist sammenhæng mellem høje PFOS-værdier og en øget forekomst af nyrekræft og testikelkræft.

PFOS er meget svært at nedbryde. Det har været forbudt at bruge PFOS siden 2011. Allerede i 2006 blev stoffet forbudt i brandskum i Danmark, men det var tilladt at bruge restlagre frem til midt i 2011.

Han forklarer at kommunen siden forundersøgelsen i 2017 afventede nærmere undersøgelser. Forureningen blev nærmere undersøgt i 2018, 2019 og 2020. Men først fire år efter den første rapport valgte forvaltningen at rykke Forsvaret for et svar på de nye undersøgelser.

- Hvis det havde været i dag, så havde vi fulgt op helt anderledes. Men i 2017 var der ingen opmærksomhed på PFOS, siger Jens Dalgaard.

Men er det ikke jeres opgave at føre løbende kontrol med det?

- Staten skal sørge for, at de får lavet deres opgaver. At staten ikke gør det, de skal, det kan du ikke klandre kommunen for, siger Jens Dalgaard.

I Haderslev Kommune har kommunen givet et enkelt påbud, men ikke om at afværge eller oprense forureningen. Kommunen oplyser dog, at den i øjeblikket er i dialog med Flyvestation Skrydstrup om frivillig oprensning af forureningen.

Annonce

Hård kritik fra Folketinget

Kommunernes tilsyn med forureningerne på flyvestationerne møder kritik fra politikere fra Dansk Folkeparti, Venstre og Enhedslisten.

- Det vidner helt klart om, at kommunerne ikke har løftet deres opgave som tilsynsmyndighed. Opgaven er slet ikke løst, det er voldsomt kritisabelt den måde, kommunerne har gjort det på, siger Rene Christensen, der er miljøordfører for Dansk Folkeparti, til Avisen Danmark og Radio4.

Enhedslistens miljøordfører, Peder Hvelplund, mener, at det er helt åbenlyst, at kommunerne ikke har ført ordentligt tilsyn med Forsvaret.

- Det er der ikke nogen tvivl om. Men der ligger også et ansvar hos Forsvaret og i staten i forhold til, at man ikke har understreget, at det her var en prioriteret opgave, siger han.

Jacob Jensen, der er miljøordfører for Venstre, finder hele sagen kritisabel.

- Det er langtfra tilfældet, at kommunen altid ved og har kendskab nok til sagerne, specielt om noget nyt som PFAS/PFOS, og at man i den enkelte kommune ved præcis, hvordan det skal håndteres. Det bør jo være en central myndighed, i det her tilfælde Miljøstyrelsen, der skal tage den faglige vurdering, siger han.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse om den manglende indlevering af rapporter til Aalborg Kommune.

Torsdag i Radio4 Morgen belyste de emnet om PFAS-forurening ved flyvestationer. Her snakkede de blandt andet med Svend Brandt, medlem af Udvalget for Plan og Miljø i Haderslev Kommune for Enhedslisten. I Haderslev Kommune har man ikke gjort meget for at bremse forureningen, men ifølge Svend Brandt vidste de ikke, at et påbud var en mulighed. Hør hele indslaget nedenunder.

Annonce
Annonce
Horsens For abonnenter

Nedersøe kunne ikke holde sit løfte: Sundparken er fortsat på ghetto-liste ved indgangen til 2022

Horsens For abonnenter

Skæv belægning og manglende skraldespande fik bestyrer i Graven til at hidkalde borgmesteren: - Det er et opråb. Kan vi ikke gøre noget?

Debat

Krav om rengøring, planter, overdækning og musik. Masser af læserforslag til, hvordan Graven kan gøres pænere

Horsens

Er du bidt af padel, er der grund til at glæde sig: Her er fem nye padelcentre på vej i Horsens Kommune

DF-hovedbestyrelsesmedlem udfordrer Messerschmidt i formandsvalg

I øvrigt mener jeg For abonnenter

Undskyld, hvis jeg ødelægger den gode stemning …

Horsens

Laudrup og den øvrige elite brugte en lørdag i Horsens: Det er et kæmpe skulderklap, der betyder, vi må have gjort noget rigtigt

Danmark

Lørdagens coronatal: Syvende dag i træk med over 4000 nye coronatilfælde

Seneste plus

Horsens

Bowlingspil endte i slagsmål og ung mand kaldte betjente for hunde: Politiet blev kaldt ud i Horsens' natteliv

DF slår revner - er det Fremskridtspartiet om igen?

Horsens

Linn tager gerne 20 år mere som frivillig: Hendes flotte ord sikrede idrætsforening stor hæder

Hedensted For abonnenter

Porte, sten, diger, lave klitter og sandmotor: Her er forslagene til at sikre Juelsminde mod oversvømmelse

Horsens

Oplandet trukket i arbejdstøjet: Se listen over klimaproblemer i din landsby

Annonce