Annonce
Debat

Genoptræning flyttes fra Horsens til Aarhus: Det er da langt bedre, at koordineringen sker lokalt

Annonce

Læserbrev: Nu har regionen desværre centraliseret genoptræning af patienter, der har brug for at være indlagt til genoptræning efter blodprop i hjernen.

Steen Thomsen. Arkivfoto

Det er netop effektueret, og dermed kan horsensianere ikke længere få genoptræningen på Horsens' sygehus, når man efter en operation for blodprop i hjernen har brug for genoptræning på et sygehus. De bliver fremover indlagt i Aarhus.

Og netop disse patienter har ellers brug for nærhed, da de kun tåler kortvarige, men hyppige besøg fra pårørende. De pårørende skal altså fremover til Aarhus og finde en parkeringsplads ofte langt fra afdelingen.

Og genoptræningen er endda langt dyrere i Aarhus end i Horsens.

Venstre, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne foreslog da også, at hjemhospitalerne skulle beholde denne viden, og at det fortsat skulle være muligt for horsensianere at være indlagt i Horsens tæt på pårørende.


Hvad der ikke er svært, skal være nært. Og høringssvar advarede da også om, at nærhedsprincippet kunne bringes i fare ved centraliseringen.

Steen Thomsen


Hvad der ikke er svært, skal være nært. Og høringssvar advarede da også om, at nærhedsprincippet kunne bringes i fare ved centraliseringen.

Men selvom Socialdemokratiet i deres sundhedsudspil op til valget bedyrede, at de ville prioritere nærhed, valgte de alligevel sammen med et flertal i regionsrådet at centralisere samtlige neuro-genoptræningssenge fra både Horsens og Randers til Aarhus.

V, DF og Kristendemokraterne stemte imod centraliseringen.

Horsensianere er hidtil blevet udskrevet fra Horsens' sygehus, der har stået for koordinering mellem sygehuset, Horsens Kommune og det lokale rådgivende team, og det har fungeret rigtig godt.

Fremover udskrives man fra Aarhus, der så skal koordinere med Horsens Kommune og et rådgivende team. Det er da langt bedre, at koordineringen sker lokalt, hvor der i forvejen er et etableret, godt netværk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Østjylland

Coronavirus viser tænder: Der er enorme forskelle i smittespredningen i de østjyske kommuner

Annonce