Annonce
Erhverv

Generationsskifte i HandyHeat Dansk Varmekabel

Claus Theilsby tager over efter Flemming Bjørn Hansen. PR foto
Claus Theilsby tager over efter Flemming Bjørn Hansen, der er klar til generationsskiftet.

Hedensted: HandyHeat Dansk Varmekabel A/S er solgt til et konsortium bestående af Claus Theilsby, Invactor ApS og erhvervsmanden Søren Dahl Jørgensen. Dermed er Flemming Bjørn Hansen klar til et generationsskifte. Han etablerede virksomheden i 2002 og har siden udviklet den til en virksomhed med globalt markedsudsyn og internationalt salg, og efter 18 år er Flemming nu klar til at afhænde virksomheden.

- Virksomheden har gennemlevet en markant udvikling de seneste år, og jeg er jo ikke nogen årsunge længere, forklarer Flemming Bjørn Hansen.

Han fortsætter i en periode i Dansk Varmekabel A/S for at støtte op om Claus Theilsby. Virksomhedens speciale er varmekabler af alle typer til brug for rumopvarmning og industriprocesser.

Annonce

Dygtige medarbejdere

- Jeg føler, at jeg efterhånden har opnået et dybt kendskab til virksomheden samt dens værdier og potentialer. Derfor er jeg rustet til opgaven, og jeg ser med stor fortrøstning på virksomhedens fremtidsudsigter: Vi har dygtige og engagerede medarbejdere, vi tilbyder unikke løsninger, vi producerer produkter af høj kvalitet, og vi har et godt renommé i markedet, siger Claus Theilsby.

Generationsskiftet markeres senere ved en reception for kunder, forretningsforbindelser, familie samt venner af huset på Lundagervej 102 i Hedensted.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

DMI lover sol og sommer på første officielle sommerdag - men så kommer efterårsvejret

Annonce