Annonce
forside

Genbrugscenter gennemrodet

Normalt forstår kunderne godt at betale, når de forlader Genbrugsland på Vejlevej. Det gjaldt imidlertid ikke den person, der mellem søndag middag og mandag morgen brød ind den store genbrusgbutik. Arkivfoto: Martin Ravn

Horsens: En tyv var muligvis på jagt efter genbrugsguld, da han mellem søndag og mandag slog til mod genbrugscentret Danmission Genbrugsland på Vejlevej i Horsens.

Sydøstjyllands Politi oplyser, at gerningsmanden brød ind i forretningen via en skydedør i indgangspartiet. Det skete på et tidspunkt mellem søndag kl. 12.15 og mandag kl. 7.

Under indbruddet blev skuffer og skabe rodet igennem i hele butikken, og personen var også inde på stedets kontor og lager, lyder det fra politiet.

Det er dog uvist, om det lykkedes gerningsmanden at få koster med sig, da han forlod genbrugsbutikken samme vej, som han kom ind.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce