Annonce
Ikast-Brande

Genbrugsbutik åbner igen

Kirkens Korshær åbner genbrugsbutikken den 18. maj. Foto: Peter Hald
Kirkens Korshærs genbrugsbutik i Nørre Snede lukker op 18. maj.

Nr. Snede: Kirkens Korshærs genbrugsbutik på Horsensvej 1 i Nørre Snede åbner igen efter en ufrivillig "corona-pause" på godt to måneder. Mandag 18. maj klokken 13 slår butikken dørene op igen, oplyser butiksleder Karin Vibjerg.

Genbrugsbutikken, der ligger ved Statoil tankstationen, vil i en periode køre med reduceret åbningstid fra klokken 13 til 17 på hverdage - der er ikke åbent i weekender.

Tidligere var der også åbent om formiddagen, men lige nu kniber det med at skaffe frivillige medhjælpere nok, så i en periode fremover vil der kun være åbent om eftermiddagen på hverdage.

- VI er jo alle oppe i årene og skal passe på os selv, og det er ikke alle frivillige, der kan begynde igen, siger Karin Vibjerg.

Selv om butikken under corona-nedlukningen i princippet havde lukket for modtagelse af genbrugsting og tøj, så er der alligevel blevet fyldt godt op i containerne, ligesom der er lagt poser ved butikken, så lagrene er fyldte, og der er masser af varer på hylderne.

- Mange har jo haft god til til at rydde op, konstaterer Karin Vibjerg.

De fleste steder i landet er genbrugsbutikkerne åbnet igen. Røde Kors genbrugsbutikken i Ejstrupholm åbnede 11. maj, og torsdag 14. maj genåbner Højderyggens Genbrugsbutik i Ejstrupholm.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Frygter skævvridning af Danmark efter coronakrise: Regeringen varsler særlig hjælp til landdistrikterne

Annonce