Annonce
Danmark

Genbrug: Otto fra Assens vil ikke vaske syltetøjsglas, før de smides væk

Det giver ikke mening at bruge ressourcer (vand) på at vaske eller skylle de bruge Nutellaglas, når de alligevel bliver vasket i den videre håndtering, mener Otto Hansen. Han nægter at følge reglerne i Assens Kommune. Foto: Nils Mogensen Svalebøg
Det er sket flere gange, at Otto Hansen ikke har fået tømt sin grønne affaldsspand, fordi han ikke vil bruge ressourcer på at skylle syltetøjsglas, der bliver vasket igen senere i håndteringen. Og den praksis vil han ikke ændre på.

Skallebølle: - Når jeg kom på besøg hos mine bedsteforældre i Gelsted, var der et gammeldags lokum og avispapir til at tørre numsen i. Det brune toiletpapir kom kun frem om søndagen, og når der var gæster.

Otto Hansen sidder i sit hjem på Bygmarken i Skallebølle, og den lille historie om toiletbesøgene i barndommen er for at illustrere, at genbrugstanken ikke er ny for ham.

Han tænker meget over, hvad der er godt for miljøet. Han sorterer alt, hvad der kan sorteres fra til genanvendelse, og det, der ikke kan komme i den grønne spand på hjemadressen, kører han til genbrugspladsen i Vissenbjerg, hvor han altid spørger, hvis han er i tvivl om noget.

Det er ikke meget dagrenovationen fylder hjemme hos ham og Bente Kleiner.

Annonce
Hvis de to-tre gange i træk ikke tømmer vores spand, så kan de komme at hente den, så vil jeg ikke have den stående længere.

Otto Hansen, Skallebølle

Der skal være en mening

Men der skal være en mening med det hele, og Otto Hansen kan nævne mange ting i samfundet, hvor han synes, der handles mod almindelig fornuft og omtanke for miljø og klima.

Hvorfor er der for eksempel så få, der genanvender paller? Og hvordan er det lige med CO2-forbruget ved produktion af el-biler?

Otto Hansen og Bente Kleiner oplever med mellemrum, at deres grønne spand ikke bliver tømt. Når renovationsbilen er kørt, hænger der en seddel, der forklarer om forseelsen, der var årsag til, at spanden blev sprunget over.

Årsagen er den samme hver gang: Der er et syltetøjs-, honning- eller Nutellaglas, der ikke er rent nok.

Og det vil Otto Hansen ikke tage ved lære af. Her går hans grænse.

- Det første de gør, når de kommer her (renovationsfolkene, red.), er at hive kameraet frem. Så har de jo fået at vide, at de skal holde øje med Bygmarken 12. Men de kan ikke omvende mig. Så kommer det til dagrenovation. Hvis de to-tre gange i træk ikke tømmer vores spand, så kan de komme at hente den, så vil jeg ikke have den stående længere, siger Otto Hansen, der håber at kunne skabe lidt debat, og at flere vil følge hans eksempel.

- Jeg har haft fat i chaufføren og spurgt, hvorfor spanden ikke blev tømt. Så rodede han lidt rundt i den og fandt et syltetøjsglas og en ting mere, der ikke var ren nok. Efter lidt snak endte det alligevel med, at han tømte spanden, fortæller Otto Hansen

Otto Hansen har også haft møde med Assens Forsyning i november uden at kunne overbevise den. Siden er spanden ikke blevet tømt tre gange.

- Jeg har lagt mærke til, at hos mange er det den sorte spand, der er så fyldt, at den står og gaber. Jeg vil gerne have, at vores system indser, at hvis vi skal have mennesker til at sortere, skal det være på lempelige krav og uden gener for dem, der skal gøre det, siger Otto Hansen.

Han fortæller, at han i forbindelse med Fjordens Dag for et par år siden var på besøg hos Marius Pedersen, som er en af de store, når det gælder indsamling og behandling af affald. Her lærte han, at der var ingen grund til, at syltetøjsglas og lignende blev vasket, før det blev smidt ud, for det blev alligevel rengjort ved højere temperaturer, end man kan gøre det i sit køkken, før det blev genanvendt.

Hos Assens Kommunes aftager af emballageaffald, Dansk Affald i Vojens, fastholder man imidlertid, at glassene skal skylles, ellers ryger de til forbrænding, lyder det korte svar.

Vand koster

- Når de siger, det er nok at skylle glasset, er det så så slemt at bruge et par deciliter vand på det?

- Vandet koster også penge, og spildevandet er dyrt at komme af med. Så siger de, at vi må have plads i opvaskemaskinen, men hvis vi - lidt overdrevet - skal vaske op to gange om ugen i stedet for en gang, så er det både vand- og strømforbrug, der stiger, siger Otto Hansen.

Husstandens genbrugsspand blev tømt dagen før, avisen var på besøg, men Otto Hansen har gemt et Nutellaglas, for at vise, hvor skrabet det er, når det bliver smidt ud, og der sidder ikke mange rester af nødde-chokolade smørelsen tilbage.

- Vi tømmer altid glassene sådan. Det er ikke bare, fordi du kommer på besøg, siger han.

- Hvis systemet ikke kan finde ud af, at det kan afleveres sådan, er det systemet, der er noget galt med, slår Otto Hansen fast.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Ny café slår dørene op i Horsens

Debat

Debat: Små samfund har bæredygtige løsninger med solceller og delebiler

Vi hædrer dem gang på gang. De små lokalsamfund, der med genistreger ommøblerer tankegangen og finder innovative løsninger på lokale problemer. Når det kommer til den bæredygtig omstilling, kan landdistrikternes ildsjæle og virksomheder levere en del af svarene. Det er efterhånden dagligt, at vi hører om klimakatastrofens snarlige komme. Sideløbende stiger efterspørgslen efter konkrete bæredygtige løsninger dag for dag. Jeg hører det i kommunekontorerne, på Christiansborgs gange og i landsbyer, som gerne vil sikre en bæredygtig omstilling af deres lokalsamfund. Så nej, den grønne dagsorden er ikke gået landdistrikterne forbi. Vi satte den grønne omstilling i fokus med prisen Årets Landsby 2019, som Landdistrikternes Fællesråd og Landsbyerne i Danmark uddelte i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit tilbage i september. Og hædrede lokalsamfundet i vinderlandsbyen Torup, der både har solceller, delebiler og egen spildevandsrensning. Det var også under den grønne overskrift: ”Hvordan kan landdistrikterne bidrage til en grøn og bæredygtig fremtid?”, at jeg sammen med resten af landdistrikternes aktører - ildsjæle, virksomheder og kommuner i slutningen af oktober deltog i Erhvervsministeriets årlige Landdistriktskonference. Et af konferencens højdepunkter er uddelingen af Landdistriktsprisen, som hylder ildsjæle, der gør en forskel for landdistrikterne. Helt i tråd med temaet vandt virksomheden Strandet. Virksomheden har base i Thy og har bygget sin forretning op omkring det havplast, som skyller ind på de vestjyske strande. Kort fortalt indsamler Strandet havplasten, kværner den og omdanner den til granulat, som efterfølgende kan støbes eller 3D-printes til nye produkter. Strandet er et godt eksempel på det helt særlige ved landdistrikternes virksomheder. Ved uddelingen af prisen gav erhvervsminister Simon Kollerup følgende ord med på vejen til virksomheden: ”Virksomheden Strandet er et mønstereksempel på, hvordan det lokale erhvervsliv kan bidrage til gavn for både miljøet og lokalsamfundet. Strandet arbejder med én af tidens store udfordringer og er med til at uddanne de fremtidige generationer.” Erhvervsministeren har gentaget flere gange, at befolkningen i landdistrikterne er en vigtig del af arbejdet med at finde løsninger på klimaudfordringerne, bl.a. i det interview, Landdistrikternes Fællesråd lavede med ham i september. De gode, grønne takter har udmøntet sig i en ny grøn overskrift for en del af projektmidlerne i Landdistriktspuljen. Og med tilbagerulningen af besparelserne på LAG-midlerne er ekstra 30 millioner blevet øremærket til lokale projekter, der fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne. Erhvervsministeren har forstået, at der i landdistrikterne er kort fra tanke til handling. I det helt nære udtænkes geniale løsninger , som ofte kan skaleres op og implementeres på nationalt plan. Strandet er et godt eksempel. Og jeg ved, at virksomheden ikke står alene. Der findes flere virksomheder i landdistrikterne der arbejder med plastgenanvendelse på højeste niveau. Til Landdistriktskonferencen hyldede vi de bæredygtige projekter med en pris og et skulderklap, men løsningen kan vi alle blive en del af. Man behøver ikke opfinde den dybe tallerken, hvis nabobyen allerede har gjort det. Lokalsamfund over hele landet kan bygge videre på nabobyens idéer, så vi til sidst har en masse små brikker, der samlet er én stor løsning. Klimaproblemerne bevæger sig kun i én retning, og det er mere end på tide, at vi handler på dem. Lokalt baserede, grønne udviklingsprojekter kan meget vel levere svar på efterspørgslen efter bæredygtige løsninger til hele landet. Det kræver ikke altid statsstyrede beslutninger at vende en udvikling i et lille lokalsamfund. Men vi må sikre, at der er den fornødne økonomi til rådighed for at udvikle bæredygtige løsninger. Derfor håber jeg, at regeringen og dens støttepartier i finanslovsforhandlingerne samt i arbejdet med den kommende klimalov vil tænke på landdistrikterne og sikre økonomien under udviklingen af grønne løsninger. Erhvervsministeren har allerede taget det første skridt. Næste skridt må være at sikre LAG-midlerne i næste programperiode. For helt ærligt, det gavner ikke alene landdistrikterne, det gavner hele landet.

Hedensted For abonnenter

Tilsynssag: Når man ender i denne situation, er der selvfølgelig noget, man ville ønske, at man havde gjort anderledes

Annonce