Annonce
Horsens

Spurgt på gågaden: - Hvad glæder du dig mest til efter genåbningen?

Læs svarene nede i artiklen. Fotos: Birgitte Avnesø. Collage: Morten Seest Jensen

Horsens: Rejser, familiebesøg, restauranter, frihed...

Det hele er så småt inden for rækkevidde, efter et flertal i Folketinget natten til fredag blev enige om en genåbningsplan for samfundet.

Og udsigten til mere frihed vækker begejstring hos de horsensianere, der nød forårssolen på Søndergade fredag eftermiddag.

Annonce

"Hvad glæder du dig mest til efter genåbningen", spurgte vi på gaden, og det kom der forskellige bud på.

Alberte Blicher Munch (t.v.) og Sarah Sophie Madsen, Horsens: - Vi glæder os mest, til restauranter og cafeer åbner igen, så man kan komme ud at spise, være social og kigge på mennesker. Og det bliver heller ikke helt dårligt, når barerne åbner. Vi glæder os bare, til de sociale arenaer åbner. Vi har savnet det helt vildt. Det kan ikke beskrives. Det bliver dejligt at kunne opleve noget. Nu er vi bare derhjemme, og det vildeste, man kan gøre, er at gå en tur... Foto: Birgitte Avnesø
Jack Andersen, Horsens: Jeg glæder mig mest til at komme ud at rejse. Men først når jeg har fået min vaccine. Den venter jeg stadig på. Det er ikke, fordi jeg rejser så meget, men jeg har lige fået forsikringspenge for et dårligt knæ, så der skal ske noget godt. Foto: Birgitte Avnesø
Lillian Nielsen (t.v.) og Birgit Dam, Horsens: Det hele! Vi har været lukket inde så længe, og nu er vi endelig lukket ud i det fri igen. Jeg har  fået mine vaccinationer, så jeg er klar, lyder det glad fra Lillian Nielsen, og Birgit Dam supplerer: - Og vi skal til damefrisør. Jeg har fået coronahår, griner hun og glæder sig over, at begge kvinder klarer sig selv og har haft hinanden under coronatiden. - Vi kan godt komme ud, men man har da følt sig alene. Nu håber jeg på en god sommer. Foto: Birgitte Avnesø
Johnny Petersen, Horsens: Jeg glæder mig mest til at kunne forsamles med venner og familie igen. Få et kram og give et håndtryk. Jeg arbejder som sygeplejerske på akutafdelingen, så jeg været i en meget lille boble indtil nu. Foto: Birgitte Avnesø
Peter Sørensen, Horsens: Jeg glæder mig til restaurationsbesøg. Det har ikke været en mulighed i så lang tid, så jeg er noget udsultet på det område. Men jeg glæder mig også til, at vi kan samles i stormøder på min arbejdsplads og til det fysiske fremmøde. Vi har siddet over Teams i stor stil, så hele den sociale kontekst er udsultet. Foto: Birgitte Avnesø
Susanne Madsen, Horsens: Jeg glæder mig mest, til restauranterne åbner. Det bliver dejligt at komme ud og spise og møde andre. I det hele taget at få en grad af frihed igen. Det bliver skønt. Og det bliver rart at se sine venner. Det trænger man til. Jeg tror også godt, det kan lade sig gøre. Vi har opført os ordentligt, så jeg er ikke utryg ved, at samfundet åbner op igen. Foto: Birgitte Avnesø
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Fjerde formodede gerningsmand i Nørretorv-sagen fortsat på fri fod - intet nyt om offers tilstand

Annonce