Horsens: Søndagens Røde Kors-indsamling blev en positiv affære. De horsensianske donorer viste sig at være ekstra gavmilde, skriver Røde Kors Horsens i en pressemeddelelse.
Resultatet endte på 40.793 indsamlede kroner - i gennemsnit næsten 1200 kroner pr. indsamlingsbøtte. Normalt ligger det tal på cirka 1000 kroner.
- Vi er utrolig taknemmelige for de indsamlere, der har valgt at bruge et par timer af deres søndag på at samle ind. En stor tak skal naturligvis også lyde til alle de betænksomme borgere, der valgte at donere til årets indsamling. Både dem, der fik besøg af en indsamler, og dem, der selv valgte at donere via Mobilepay, fortæller indsamlingsleder Hanne Petersen.
Både lokalt og globalt
Andreas Boesen, byrådsmedlem i Horsens Kommune for Socialdemokratiet, var en af den, der var rundt for at stemme dørklokker.
- Jeg synes, det er vigtigt at samle ind for Røde Kors, fordi pengene både går til nogle af de store katastrofer rundt om i verden, især Libanon gør indtryk på mig, samt de flygtningelejre, der er ramt af corona, siger byrådsmedlemmet.
- Ydermere går pengene også til lokale projekter. Der er en fin balance mellem den store verden og nærområdet, siger Andreas Boesen.
Pengene fra indsamlingen skal ifølge Røde Kors Horsens netop gå til blandt andet at hjælpe udsatte børn i Danmark, de krigsramte børn i Syrien og Yemen og familier i corona-ramte flygtningelejre.
Hanne Petersen, indsamlingsleder i Røde Kors HorsensEn stor tak skal naturligvis også lyde til alle de betænksomme borgere, der valgte at donere til årets indsamling.
Ønsker man at støtte Røde Kors-indsamlingen, kan man donere via Mobilepay på nummeret 19685.