Annonce
Horsens

Gave til cyklisterne: Arbejdet med supercykelsti sættes i gang

Bedre forhold for cyklisterne er målet, når Horsens Kommune nu sætter gang i arbejdet med at anlægge en ny supercykelsti mellem Hatting og Horsens. Arkivfoto

Politikerne har nikket ja til, at Horsens Kommune kan gå i gang med en plan for, hvor en kommende cykelsti mellem Hatting og Horsens skal gå.

Horsens: Om et års tid kan anlægsarbejdet med en ny supercykelsti mellem Horsens og Hatting gå i gang. Det er planen, efter politikerne i plan- og miljøudvalget har nikket ja til at en anlægsbevilling på 500.000 kr., der skal bruges til at sætte gang i arbejdet med et skitseforslag til en ny cykelsti.

Pengene skal bl.a. gå til opmålinger og undersøgelser på strækningen.

Planerne om den kommende supercykelsti er en del af Trafikplan 2030, og det er også inden for den økonomiske ramme her, at pengene findes.

Planen lægger op til at forbedre forholdene for de lokale cyklister ved at etablere flere nye cykelstier. Stien fra Hatting til Horsens via Torsted blev skrevet ind i budgettet for 2018, som politikerne vedtog for knap et år siden.

Planen er, at den skal være med til at lokke flere horsensianere til at bruge cyklen som transportmiddel - og dermed hjælpe på både sundheden og miljøet.

Annonce

Skal finde linjeføring

Udvalgsformand Martin Ravn (V) er godt tilfreds med, at politikerne nu sætter arbejdet i gang.

- Vi siger: Nu kan I gå i gang med planlægningen, og så skal arbejdet med at finde den eksakte linjeføring og de arealer, der eventuelt skal erhverves, sættes i gang, siger han.

Han er begejstret for udsigten til, at de lokale cyklister får endnu bedre forhold.

- Det bliver fantastisk, når vi kan tilbyde cyklisterne en helt ny supercykelsti, siger han.

Skitseforslaget til den nye supercykelsti skal være klar til, at byrådet kan godkende det i foråret 2019, og så er det altså planen, at selve anlægsarbejdet kan gå i gang i efteråret 2019.

Ifølge oplægget i Trafikplan 2030 fra Horsens Kommune er det planen, at supercykelstien skal følge Østerhåbsvej fra Hatting til Torsted og derefter følge jernbanen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

25-årig overså holdende bil på motorvej

Leder For abonnenter

Leder: Dårligt argument for dyrere børnepasning

Fra nytår bliver det dyrere at få passet sine børn i Horsens Kommune. Den slags er en politisk beslutning, og Horsens Byråd er naturligvis i sin gode ret til at sætte prisen op og ned alt efter politisk prioritering. Så langt så godt, og indrømmet, det er svært tit og ofte at skulle forklare prisstigninger, men det er er altså tæt på være verdens dårligste argument, når man forklarer prisstigningen med, at kommunen tilfører syv millioner kroner ekstra til området. Flere kommunale kroner er altså lig med, at man som forældre skal betale mere, lyder logikken. Argumentet holder også så langt, at for at få økonomien til at hænge sammen, når vi skal have passet de små i vuggestue, dagpleje, børnehave eller sfo, er der også en forældrebetaling. Den må maksimalt andrage 25 procent. En sats, der er indført, så ingen kommuner uhæmmet bruger den knap at skrue på, når der skal lægges budget. Nøgleordet her er maksimalt. For det er klart, at forældrebetalingen stiger, når procentsatsen fastholdes, og det samlede budget stiger, men i ordet maksimalt ligger også, at man selvfølgelig kan sætte satsen ned, så forældrene ikke skal betale mere for at få passet børn efter nytår. Der kan være mange gode argumenter for at tilføre midler til børnepasning og at lade forældrebetalingen stige, men der er ingen sammenhæng mellem flere midler og øget forældrebetaling. Horsens Byråd kunne uden problemer vedtage, at det fra nytår skulle være billigere for forældrene at sende deres børn i kommunale pasningstilbud og samtidig tilføre flere midler for at kunne ansætte eksempelvis flere pædagoger. Det kunne eksempelvis være begrundet i at ville tiltrække flere børnefamilier til kommunen. Det er en politisk beslutning med tilhørende solide argumenter, som man så kan være enig eller uenig i, men at sige, at forældrene skal betale mere, fordi kommunen bruger flere penge på området, har ingen logisk sammenhæng.

Hedensted

Intens eftersøgning endte lykkeligt: Hundehvalpen Nala stak af efter uheld på motorvej, men er fundet igen

Annonce