Annonce
Skanderborg

Garvet lottospiller vandt over fem millioner kroner i Eurojackpot: Konen troede besked om gevinsten var 'fup og svindel'

En mand fra Skanderborg Kommune vandt mere end fem millioner kroner i Eurojackpot. Pressefoto

SKANDERBORG: En garvet lottespiller fra Skanderborg Kommune måtte logge ind på sin spilkonto og vise det store gevinstbeløb til sin kone, før hun troede på, at han havde vundet mere end fem millioner kroner i Eurojackpot.

Den store gevinst på helt præcist 5.266.650 kr. vandt manden, der har et Plus-abonnement. Eurojackpot-tallene bliver trukket ud fredag aften, men han opdagede først sit held op ad lørdagen, da han endelig fik tid til at tjekke sin mail efter middagsgæster om fredagen og pasning af børnebørnene lørdag formiddag, fortæller Danske Spil i en pressemeddelelse.

- Min kone var lige gået ud for at kigge til børnebørnene, der var blevet lagt ud for at sove lur, da jeg tjekkede min mail på telefonen. Så stod der, at jeg havde vundet 5.266.650 kroner. Jeg lavede lige sådan en finte med at kigge væk og så tilbage på skærmen. Jeg troede simpelthen ikke mine egne øjne, fortæller den heldige vinder, der er millionær nr. 3745.

Annonce


Hun sagde bare: ”Sådan en kan alle få lavet!”. Hun var overbevist om, at det var fup og svindel. Men da jeg loggede ind på min spilkonto kunne jeg se, at pengene stod der. Så jeg måtte lige have fat i hende igen, og så troede hun heldigvis på det.

Nybagt lottomillionær


Han skyndte sig hen til sin kone, der var kommet tilbage i huset og viste hende telefonen.

- Hun sagde bare: ”Sådan en kan alle få lavet!”. Hun var overbevist om, at det var fup og svindel. Men da jeg loggede ind på min spilkonto kunne jeg se, at pengene stod der. Så jeg måtte lige have fat i hende igen, og så troede hun heldigvis på det. Det var godt nok svært at falde i søvn om aftenen. Jeg lå og vendte og drejede mig hele natten og tænkte på, hvordan man kunne bruge alle de penge, lyder det.

Kvittede smøgerne og begyndte at spille lotto

Den heldige vinder spiller både Eurojackpot og Lotto og har faktisk spillet med i lotteriet, siden Danske Spil rullede de første Lotto kugler gennem maskinen for 31 år siden. Dengang stoppede han med at ryge, og tænkte at så havde han råd til en kupon om ugen. Før det tippede han og vandt faktisk engang en 12’er.

- Ja, det var et stort øjeblik. Jeg husker den spænding, jeg havde i hele kroppen – indtil jeg fandt ud af, at vi var så mange der havde vundet, at gevinsten var ganske beskeden, siger han.

- Så jeg synes da, det er fuldt fortjent, at jeg endelig vinder en stor gevinst.

Formiddagsavisen BT har en del af æren for, at den han blev millionær. Manden har fast fire rækker på sit Plus-abonnement, men ved de høje puljer, køber han et par ekstra kuponer.

- Jeg sad og læste en artikel på netavisen, da sådan en reklame poppede op, hvor der stod at Eurojackpot-puljen var over de 300.000, hvor jeg normalt slår til. Og det var fredag sent på eftermiddagen, så det var da lige før, at jeg ikke havde nået at få købt dem. Det var en af de ekstra kuponer, jeg vandt på.

Annonce

Når det regner på præsten...

Den nybagte millionær fortæller, at han vist en gang kom til at sige, at hvis han vandt, ville han dele gevinsten med sine børn.

- Det kan de jo godt lide at holde mig op på nu, siger han med et grin. Men selvfølgelig skal de have nogle af pengene. Det er jo meget sjovere at give med varm hånd, end en kold hånd fra graven. Nu kan jeg se glæden i deres ansigter. Jeg har altid hjulpet mine børn, men det er da stort for mig at kunne give dem så god en begyndelse på deres voksenliv. Mine egne forældre havde ingen midler til at kunne hjælpe mig, så det har altid været et mål for mig, at få mine børn godt i vej, siger han.

Udover at dele ud til børnene har ham og konen bestemt at deres hus skal renoveres fra kælder til kvist.

- Det skal være sådan et hus, vi kan blive gamle i. Med varme i gulvet og hvor alt bare fungerer. Derudover har vi ikke planer om at lave om på vores liv. Vi er normalt meget aktive og elsker at lave ting med venner og familie. Nu har vi bare råd til at gøre det lidt mere luksuriøst. Og mon ikke også børnebørnene får nogle ekstra gode julegaver i år.

Annonce
Horsens For abonnenter

Daniel svæver hen over byen - og når det ikke blæser nok, har han selv vind med på ryggen

Danmark

Onsdagens coronatal: 1284 nye smittede - flest siden slutningen af maj

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Bageri måtte vente i 11 måneder på et forventeligt nej fra en offentlig myndighed

Horsens For abonnenter

Flere partier er bekymrede over stort antal dispensationer i byggesag fra sydbyen: V opfordrer borgmester til at gribe ind

Horsens

Længere kø på motorvejen: Bil gled i spildt olie og kørte galt

Horsens

20-årig bilist mistede pludselig kontrollen på Havneallé - både hus og bil beskadiget

Hedensted

Tårnby og København har en bedre natur end Hedensted: Kommunen er i bund på biodiversitet

Horsens For abonnenter

Årets højdepunkt venter for Horsens-skib: Halifax-bombefly fra krigen skal op fra havets dyb

Horsens

Gravsten viklet ind i afspærringstape: Det handler om sikkerhed for gæsterne på kirkegården

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Seneste plus

Danmark

Vejdirektoratet hæver hastigheden på motorvejen: Her må du fremover køre 130 km/t

Sport

Mens du sov: Ro-duo vinder OL-bronze og fordobler dansk medaljehøst

Horsens

Kvikt vidne slog alarm - få minutter senere var formodede dieseltyve fanget

Odder For abonnenter

Efter 71 år uden hovedbygning: Godsejer vil genopføre Rathlousdal ved Odder

Sport

Anne-Marie Rindom vandt 8. sejlads: Hendes værste konkurrent er uden medaljechance

Annonce