Annonce
Ikast-Brande

Gartnerivirksomheden Axel Månsson A/S frygter affalds-anlæg

- Som ansvarlig leder for min virksomhed er jeg nødt til at gøre opmærksom på mine betænkeligheder ved sådan et anlæg, siger gartner Axel Månsson. Arkivfoto: Morten Pape
Hvis der bliver givet tilladelse til et affaldsknusningsanlæg ved Gludsted, kan det gå ud over 120 hektar økologisk jord.

Gludsted: Den store gartnerivirksomhed Axel Månsson A/S kan risikere en økonomisk lussing, hvis kommunen giver tilladelse til udendørs affaldsknusningsanlæg på den tidligere maskinstation "Mosegården" på St. Nørlundvej ved Gludsted.

Axel Månsson A/S ejer ikke mindre end 120 hektar jord omkring "Mosegården", der i dag rummer virksomheden Midt & Vestjylland Ressourcepark - et firma, der modtager og behandler affald til genbrug.

En ny lokalplan lægger op til, at firmaet kan opføre et udendørs nedknusningsanlæg, der skal knuse beton og andet bygge-affald.

Annonce

Frem til 16. december er lokalplanen i offentlig høring. Hvis det ender med en tilladelse til affalds-anlægget, er det en dårlig nyhed for gartner Axel Månsson:

- Jeg er da meget bekymret for, hvad der kan ske. Vi har 120 hektar jord hele vejen rundt omkring Mosegården. Det er økologisk jord, da vi producerer økologiske grøntsager, og det hænger jo ikke særlig godt sammen med et nedknusningsanlæg. Som ansvarlig leder for min virksomhed er jeg nødt til at gøre opmærksom på mine betænkeligheder ved sådan et anlæg, siger Axel Månsson.

Mosegården ved Gludsted er overtaget af Midt og Vestjylland Ressourcepark, der behandler affald. Firmaet har søgt om tilladelse til et udendørs nedknusningsanlæg. Arkivfoto: Peter Hald

- Risikoen er, at der ryger støv fra nedknusningsanlægget over på vores grøntsager, og det er ikke noget, vi kan kontrollere. Er vores jord først blevet forurenet, kan vi ikke dyrke økologiske grøntsager der mere. Så er vores jord derude værdiløs, og vi kommer til at mangle jord til grøntsager. Forhåbentlig bliver anlægget ikke til noget, siger gartneren.


Er vores jord først blevet forurenet, kan ikke dyrke økologiske grøntsager der mere.

Axel Månsson


Månsson bebuder, at virksomheden vil indsende et høringssvar, og måske vil Axel Månsson også deltage i et planlagt borgermøde den 24. november.

Et møde, der i øvrigt nu er blevet booket til at finde sted i Hampen Hallen fra klokken 18 til 19.30. Oprindeligt var det planen, at borgermødet skulle have fundet sted i Gludsted Sognegård, men af pladshensyn og på grund af afstandskravene i corona-restriktionerne skal mødes holdes i den mere rummelige hal i Hampen.

Stærkt bekymret

- Havde det bare været en anden type virksomhed, der ikke kunne forurene, så ville det være glædeligt med en ny virksomhed på Mosegården. Men jeg må sige, at jeg er stærkt bekymret for det her. Det kan ramme os på mange områder, konkluderer Axel Månsson.

Og der er meget på spil. Axel Månsson A/S er Danmarks største producent af icebergsalat, og virksomheden producerer også mange andre grønsager såsom løg, bladselleri, broccoli, spidskål, hvidkål, grønkål og mange andre, hvoraf størsteparten dyrkes økologisk.

Flere borgere i Gludsted har udtalt, at de er bekymrede for, at der vil komme en stigende mængde tung trafik især på Smedebækvej til og fra affalds-anlægget.

Kim Schjermer, formand for Landsbyforeningen i Gludsted, har påpeget, at der kan blive tale om 80 lastbiler i døgnet - altså 160 lastbiler hver vej.

- Jeg kan godt følge borgernes synspunkter. Det er nogle små veje derude, så kommunen bør anlægge nye veje, hvis det bliver aktuelt. Der er jo også risiko for støv ind over Gludsted by, siger Axel Månsson.

Annonce
Horsens For abonnenter

Kommunen afviser dispensation: Autocentralen skal flytte dæklager på Vejlevej, men naboerne er ikke tilfredse

Danmark

Onsdagens coronatal: 223 testet positiv det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Hedensted

Grusgrav bliver en realitet - nu kigger skuffet borgergruppe fremad

Hedensted For abonnenter

Fire Juelsminde-virksomheder vil bygge fælles solcelleanlæg ved Glud: Området skal også være rekreativt

Hedensted

Nej, man må ikke brænde sit skur af som sankthansbål: - Det er ikke en god idé

Sport

Kæmpesejr til Odder

Sport

HFS dømt til nedrykning fra danmarksserien

Leder For abonnenter

Horsens holder vejret, mens politikerne kæmper om E45

Kultur

Største koncert-satsning i flere år: Sir Elton siger farvel i Horsens

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Erhverv

Danmarks vildeste legetøjsbutik: Kids Coolshop rykker ind på stort lejemål i Bytorv Horsens

EM LIV

Malte fra Nørrebro blev hele Danmarks student, da han kastede sin hue på banen og fik Delaneys trøje efter dansk-russisk EM-skæbnekamp

Sport

Hedensted rystede topholdet

Horsens For abonnenter

De sagde nej til at sende vasketøjet på vaskeri: Sådan klarer vi vasketøjet i dag

Odder

Læsernes dom: Host op med penge til legepladser

Annonce