Annonce
Horsens

Gammeldags teknologi hitter på sygehuset: Bioanalytikere sparer mange skridt hver dag

Cindie Schrøder Jensen, der er bioanalytiker og driftsspecialist, har puttet blodprøverne i kanisteren - eller dunken - som så sættes ind i rørpostautomaten. Automaten aflæser en chip i bunden af kanisteren som fortæller, hvilken modtagestation den skal lande i på laboratoriet. Foto: Søren E. Alwan
Rørpost til blodprøver på sygehuset sikrer hurtigere svar på blodprøver, så patienterne hurtigere kan komme i gang med deres behandling.

Horsens: Mens den teknologiske udvikling buldrer derudad, har Regionshospitalet Horsens med stor succes taget noget så gammeldags som en rørpost i brug.

Den bruger bioanalytikerne, når de har taget blodprøver. I stedet for at gå tilbage til laboratoriet med prøverne, putter de prøverne ind i en kanister og sender dem af sted med rørpost.

- Det sparer bioanalytikerne for mange skridt, og tilbagemeldingen er, at de er glade for det, fortæller biokemiker Jesper Sanderhoff Johansen.

Godt nok er teknikken gammeldags på sin vis med et rør, som prøverne lægges i og suges igennem med en hastighed på tre-fem meter i sekundet. Men så er det også slut med det gammeldags.

Hvert kanister er udstyret med en chip i bunden, som sikrer, at rørposten lander ved den rette modtagestation på laboratoriet. Kanisteren åbnes automatisk og placerer glassene med blodprøver i kurve, hvorefter den automatiske sortering går i gang.

Kanisteren suges herefter tilbage til den station, det blev sendt fra.

Annonce
Ved at levere blodprøver med rørpost, i stedet for at bioanalytikeren selv går over på laboratoriet med prøverne, spares skridt og dermed tid. Rejsen med rørpost fra Akutafdelingen til laboratoriet tager under et minut, og biokemiker Jesper Sanderhoff Johansen skønner, at processen skærer omkring to minutter af den samlede svartid på prøverne. Det betyder, at patienterne hurtigere kan komme i gang med behandlingen. Foto: Søren E. Alwan

Fire stationer og flere på vej

Den første rørpost-station blev taget i brug 11. september 2018, den har hjemsted i akutafdelingen, som leverer flest blodprøver til laboratoriet.

- På en måned leverer vi cirka 40.000 prøvesvar til akutafdelingen, fortæller Jesper Sanderhoff Johansen og tilføjer, at en enkelt blodprøve kan resultere i fem-syv svar.

I dag sendes langt de fleste med rørpost, kun nogle få prøver kræver manuel transport.

Skal det gå ekstra hurtigt, sendes prøverne afsted i en 112-kanister. Det er ekspresprøver, hvor der skal ligge svar i løbet af en time. De øvrige akutte prøver skal der være svar på i løbet af to timer.

Da det nye sygehusbyggeri, Nye Nord, blev taget i brug i starten af året, var det med rørpost på hver af de tre etager.

Og der er flere på vej. I forbindelse med renoveringen af sengeafdelingerne i højhuset installeres der også rørpost på hver etage.

I Skejby er det helt automatiseret

Erfaringen med rørposten er god.

- Vi var spændte på, om vi ville opleve komplikationer, men det har vi ikke gjort. Et par gange har der været fejl, men de er blevet løst med det samme og har ikke givet problemer, lyder det fra biokemiker Jesper Sanderhoff Johansen, som tilføjer, at fejlene kan tælles på én hånd.

Størstedelen af blodprøverne analyseres lokalt, mens nogle sendes videre til analyse uden for huset.

- V har fået så meget mere mellem hænderne, at vi er nødt til at effektivisere, forklarer driftsspecialist og bioanalytiker Cindie Schrøder Jensen, som tilføjer, at automatiseringen mindsker de menneskelige fejl.

Og det kan blive endnu mere automatiseret.

- På universitetshospitalet i Skejby rører bioanalytikerne ikke ved prøven, efter de har sendt den af sted med rørposten, fortæller Cindie Schrøder Jensen.

Hverken hun eller Jesper Sanderhoff Johansen er bekymrede for, at rørpost og automatisering koster bioanalytikere job - til gengæld skaber det mere tid til at tage blodprøver og analysere prøver. Og så sikrer rørposten hurtigere svar på prøverne og dermed adgang til hurtigere start på behandlingen.

På laboratoriet låses kanisteren automatisk op og efterlader glassene med blodprøver i kurve, hvorefter de sorteres i den store sorteringsmaskine. Her overvåger driftsspecialist og bioanalytiker Cindie Schrøder Jensen processen. Foto: Søren E. Alwan
Så er en rørpost klar til afgang. Hver dag sendes der omkring 35 kanistre af sted med rørpost til laboratoriet. Foto: Søren E. Alwan
En 112-prøve er på vej. Det betyder, at der skal ligge svar på prøverne inden for en time. Foto: Søren E. Alwan
Blodprøver i kanisteren og klar til afgang. Foto: Søren E. Alwan
Rørposten er på den ene side gammeldags og topmoderne. Her ses røret, som blodprøverne ankommer i, før de automatisk bliver placeret i den automatiske sorteringsmaskine på laboratoriet. Foto: Søren E. Alwan
Cindie Schrøder Jensen, driftsspecialist og bioanalytiker, i gang ved sorteringsmaskinen. Næste skridt kan være, at den bliver forbundet til de maskiner, der analyserer prøverne, så de slipper uden om menneskehænder til den transport. Foto: Søren E. Alwan
Der kan være 12 blodprøver i en kanister. Foto: Søren E. Alwan
Cindie Schrøder Jensen, driftsspecialist og bioanalytiker, i gang ved sorteringsmaskinen. Næste skridt kan være, at den bliver forbundet til de maskiner, der analyserer prøverne, så de slipper uden om menneskehænder til den transport. Foto: Søren E. Alwan
En kanister er vendt tilbage til rørpoststationen på akutafdelingen og er klar til at sende nye blodprøver til laboratoriet. Foto: Søren E. Alwan
Cindie Schrøder Jensen, driftsspecialist og bioanalytiker, i gang ved sorteringsmaskinen. Næste skridt kan være, at den bliver forbundet til de maskiner, der analyserer prøverne, så de slipper udenom menneskehænder til den transport. Foto: Søren E. Alwan
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Ja til ridehal på Rønslundvej

Leder For abonnenter

Leder: Folkedomstolen i aktion

Skulle hun have været dømt for uagtsomt manddrab, den 28-årige kvinde, der i maj måned sidste år overtrådte færdselsloven og som konsekvens af det kørte ind midt i et cykelløb og ramte en 18-årig cykelrytter, der et døgn senere døde af sine kvæstelser? Nej, mente retten i Aarhus, der mandag middag idømte den 28-årige kvinde fra Odder en bøde på 1500 kroner. Det er samme bøde, som man får, hvis man taler i mobiltelefon, mens man kører. I den situation får man også et klip i kørekortet. Det koster også en bøde på 1500 kroner at køre imod ensretningen uden at ramme nogen, eller at køre mellem 84 og 90 kilometer i timen i en 70 kilometers zone. Hvis der er vejarbejde, bliver bøden fordoblet. Ikke overraskende har dommen i cykelløb-sagen affødt mange kommentarer på diverse Facebook-sider. Ikke mindst kommentarer, der udtrykker undren over, at det kun koster 1500 kroner at køre et andet menneske ihjel. Retsfølelsen er krænket, er overskriften for mange af de kommentarer, der vælter ind på de sociale medier, hvor folkedomstolen peger på alt fra lang fængselsstraf til fratagelse af kørekort. Dommerne i folkedomstolen har talt. Dommen er for mild, retssystemet en hån og retsfølelsen sat ud af spil. Men god gammeldags forargelse er heldigvis ikke nok til at afgøre en passende dom. For hvilken straf er egentlig den rigtige, når man ved et uheld tager et andet menneskes liv? Vil en fængselsstraf overhovedet give mening? Hun gjorde det helt sikkert ikke med vilje, og hun har formentlig straffet sig selv hvert eneste sekund siden den fatale dag i maj sidste år. Forældrene får ikke deres søn tilbage, og man må formode, at den 28-årige uanset straffens størrelse vil undgå at gentage fejlen resten af livet. Og er straffen ved at skulle leve resten af livet med bevidstheden om, at hun har taget et andet menneskes liv, måske ikke straf nok. Og at hun ved, at hun i nogles øjne slet ikke burde gå frit rundt.

112

Tricktyve fulgte efter 76-årig og smadrede hendes bilrude

Annonce