Annonce
Horsens

Gammeldags teknologi hitter på sygehuset: Bioanalytikere sparer mange skridt hver dag

Cindie Schrøder Jensen, der er bioanalytiker og driftsspecialist, har puttet blodprøverne i kanisteren - eller dunken - som så sættes ind i rørpostautomaten. Automaten aflæser en chip i bunden af kanisteren som fortæller, hvilken modtagestation den skal lande i på laboratoriet. Foto: Søren E. Alwan
Rørpost til blodprøver på sygehuset sikrer hurtigere svar på blodprøver, så patienterne hurtigere kan komme i gang med deres behandling.
Annonce

Horsens: Mens den teknologiske udvikling buldrer derudad, har Regionshospitalet Horsens med stor succes taget noget så gammeldags som en rørpost i brug.

Den bruger bioanalytikerne, når de har taget blodprøver. I stedet for at gå tilbage til laboratoriet med prøverne, putter de prøverne ind i en kanister og sender dem af sted med rørpost.

- Det sparer bioanalytikerne for mange skridt, og tilbagemeldingen er, at de er glade for det, fortæller biokemiker Jesper Sanderhoff Johansen.

Godt nok er teknikken gammeldags på sin vis med et rør, som prøverne lægges i og suges igennem med en hastighed på tre-fem meter i sekundet. Men så er det også slut med det gammeldags.

Hvert kanister er udstyret med en chip i bunden, som sikrer, at rørposten lander ved den rette modtagestation på laboratoriet. Kanisteren åbnes automatisk og placerer glassene med blodprøver i kurve, hvorefter den automatiske sortering går i gang.

Kanisteren suges herefter tilbage til den station, det blev sendt fra.

Ved at levere blodprøver med rørpost, i stedet for at bioanalytikeren selv går over på laboratoriet med prøverne, spares skridt og dermed tid. Rejsen med rørpost fra Akutafdelingen til laboratoriet tager under et minut, og biokemiker Jesper Sanderhoff Johansen skønner, at processen skærer omkring to minutter af den samlede svartid på prøverne. Det betyder, at patienterne hurtigere kan komme i gang med behandlingen. Foto: Søren E. Alwan
Annonce

Fire stationer og flere på vej

Den første rørpost-station blev taget i brug 11. september 2018, den har hjemsted i akutafdelingen, som leverer flest blodprøver til laboratoriet.

- På en måned leverer vi cirka 40.000 prøvesvar til akutafdelingen, fortæller Jesper Sanderhoff Johansen og tilføjer, at en enkelt blodprøve kan resultere i fem-syv svar.

I dag sendes langt de fleste med rørpost, kun nogle få prøver kræver manuel transport.

Skal det gå ekstra hurtigt, sendes prøverne afsted i en 112-kanister. Det er ekspresprøver, hvor der skal ligge svar i løbet af en time. De øvrige akutte prøver skal der være svar på i løbet af to timer.

Da det nye sygehusbyggeri, Nye Nord, blev taget i brug i starten af året, var det med rørpost på hver af de tre etager.

Og der er flere på vej. I forbindelse med renoveringen af sengeafdelingerne i højhuset installeres der også rørpost på hver etage.

Annonce

I Skejby er det helt automatiseret

Erfaringen med rørposten er god.

- Vi var spændte på, om vi ville opleve komplikationer, men det har vi ikke gjort. Et par gange har der været fejl, men de er blevet løst med det samme og har ikke givet problemer, lyder det fra biokemiker Jesper Sanderhoff Johansen, som tilføjer, at fejlene kan tælles på én hånd.

Størstedelen af blodprøverne analyseres lokalt, mens nogle sendes videre til analyse uden for huset.

- V har fået så meget mere mellem hænderne, at vi er nødt til at effektivisere, forklarer driftsspecialist og bioanalytiker Cindie Schrøder Jensen, som tilføjer, at automatiseringen mindsker de menneskelige fejl.

Og det kan blive endnu mere automatiseret.

- På universitetshospitalet i Skejby rører bioanalytikerne ikke ved prøven, efter de har sendt den af sted med rørposten, fortæller Cindie Schrøder Jensen.

Hverken hun eller Jesper Sanderhoff Johansen er bekymrede for, at rørpost og automatisering koster bioanalytikere job - til gengæld skaber det mere tid til at tage blodprøver og analysere prøver. Og så sikrer rørposten hurtigere svar på prøverne og dermed adgang til hurtigere start på behandlingen.

På laboratoriet låses kanisteren automatisk op og efterlader glassene med blodprøver i kurve, hvorefter de sorteres i den store sorteringsmaskine. Her overvåger driftsspecialist og bioanalytiker Cindie Schrøder Jensen processen. Foto: Søren E. Alwan
Så er en rørpost klar til afgang. Hver dag sendes der omkring 35 kanistre af sted med rørpost til laboratoriet. Foto: Søren E. Alwan
En 112-prøve er på vej. Det betyder, at der skal ligge svar på prøverne inden for en time. Foto: Søren E. Alwan
Blodprøver i kanisteren og klar til afgang. Foto: Søren E. Alwan
Rørposten er på den ene side gammeldags og topmoderne. Her ses røret, som blodprøverne ankommer i, før de automatisk bliver placeret i den automatiske sorteringsmaskine på laboratoriet. Foto: Søren E. Alwan
Cindie Schrøder Jensen, driftsspecialist og bioanalytiker, i gang ved sorteringsmaskinen. Næste skridt kan være, at den bliver forbundet til de maskiner, der analyserer prøverne, så de slipper uden om menneskehænder til den transport. Foto: Søren E. Alwan
Der kan være 12 blodprøver i en kanister. Foto: Søren E. Alwan
Cindie Schrøder Jensen, driftsspecialist og bioanalytiker, i gang ved sorteringsmaskinen. Næste skridt kan være, at den bliver forbundet til de maskiner, der analyserer prøverne, så de slipper uden om menneskehænder til den transport. Foto: Søren E. Alwan
En kanister er vendt tilbage til rørpoststationen på akutafdelingen og er klar til at sende nye blodprøver til laboratoriet. Foto: Søren E. Alwan
Cindie Schrøder Jensen, driftsspecialist og bioanalytiker, i gang ved sorteringsmaskinen. Næste skridt kan være, at den bliver forbundet til de maskiner, der analyserer prøverne, så de slipper udenom menneskehænder til den transport. Foto: Søren E. Alwan
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AC Horsens

God vilje, men ingen garanti for flere penge til indkøb i AC Horsens

Odder

Hærværk: Flere sidespejle er ødelagt

Horsens

Tyve afsløret af overvågningskamera, mens de planlagde indbrud

Annonce