Horsens: Her i de kolde, mørke måneder bliver gadelyset mere brugt end på andre tidspunkter af året. Og gadelyset i Horsens er ved at være af ældre dato og er i gang med at blive udskiftet løbende.
Igennem Spørg Folkebladet har læseren Martin Lorentzen undret sig over, at gadelyset ikke er bedre, og hvorfor Horsens Kommune ikke får gjort mere ved det.
Ugens spørger
Ugens spørger er Martin Lorentzen, som har stillet spørgsmålet:
"Jeg synes, det ligner, at gadelyset i Horsens Kommune er meget nedprioriteret, da der er mange områder uden lys, og ved henvendelse (via kommunens giv et praj-løsning på nettet, red.) synes jeg ikke, der sker noget. Kommunen burde overveje at gøre som i Hedensted: Udskifte alt til LED belysning, så der bliver mindre vedligeholdelse, en besparelse på energiforbruget og bedre belysning."
Martin LorentzenDer er væsentligt bedre lys i Hedensted, og det fungerer rigtig godt. Der sparer de samtidig strømmen, som taler ind i den bæredygtige udvikling
Det har han flere grunde til. Martin Lorentzen ser, at belysningen bliver udskiftet løbende, men det burde kunne gå hurtigere, mener han.
- Investeringen vil i det lange løb kunne betale sig. Så det undrer mig meget, at de ikke får det gjort hurtigere. LED-lamper, som er det, man skifter til, giver både bedre belysning og bruger mindre strøm, samt at der er mindre vedligeholdelse ved dem. Derfor er det mærkeligt, at det ikke bliver gjort, så pengene er sparet nu og her, siger Martin Lorentzen.
Ved de store veje anvender man moderne belysning, men rundt omkring på mindre veje og stier, synes Martin Lorentzen, at det kunne blive meget bedre.
Lyset er på vej i Horsens
Han kigger mod Hedensted, som fik det gjort for nogle år siden og tog det hele på samme tid.
- Der er væsentligt bedre lys i Hedensted, og det fungerer rigtig godt. Der sparer de samtidig på strømmen, som taler ind i den bæredygtige udvikling, siger Martin Lorentzen.
Allan Lyng Hansen, der er afdelingschef for Affald og Trafik i Horsens Kommune, fortæller, at gadelyset er på vej i Horsens by.
- Vi har været i de fleste af omegnsbyerne, hvor vi er ved at være igennem. Derefter kommer turen til Horsens by, som er en lidt større opgave, som tager lang tid. Det kan ikke gøres på én gang, så det er derfor, det tager lidt længere tid, siger Allan Lyng Hansen og fortsætter:
- For et par år siden blev der afsat 100 millioner kroner til at forny gadelysanlægget, som er af ældre dato. Derfor kan det også være mangelfuldt ved de mindre veje, når vi er i gang med at udskifte det nu. Det skulle gerne være på plads inden for de næste fire-fem år.
Der bliver sparet meget på vedligeholdelse og strøm
Som Martin Lorentzen pointerer, er der gode effekter ved at udskifte gadelysanlægget.
Allan Lyng Hansen fortæller, at samtidig med at LED-lamperne giver et bedre lys i byen, er vedligeholdelsen også væsentligt mindre.
- Med et ældre gadelysanlæg skal det naturligvis vedligeholdes mere end et nyt. De gamle lamper holder omkring to-tre år, mens de nye holder i længere tid. Anlægget går fra 90 watt ned til 30 watt, så der bliver også en stor besparelse på strømforbruget, så investeringen kommer til at tjene sig selv hjem, siger Allan Lyng Hansen.
Spørg Folkebladet
Har du et spørgsmål eller en undren, som du gerne vil have Horsens Folkeblad til at undersøge?
Send det til os via spørgeboksen på spoerg.hsfo.dk. Så er du med til at præge, hvad avisen går i dybden med.
Folkebladet vil jævnligt kigge på spørgsmålene. Hvis der kommer mange, vil vi vælge en række spørgsmål ud og lade læserne stemme på, hvilket af de udvalgte spørgsmål, vi skal gå i dybden med.
Martin Lorentzen har før skrevet til "giv et praj", hvor borgerne kan fortælle kommunen, at for eksempel en gadelampe ikke virker.
- Enten så er det i stykker, eller så er det der slet ikke. Og de gange, jeg har lavet en henvendelse på giv et praj, så synes jeg ikke, at der sker så meget ved det hurtigt nok, siger Martin Lorentzen.
Allan Lyng Hansen fortæller, at det er en stor hjælp for kommunen at have "giv et praj", men at henvendelserne går igennem deres entreprenører.
- Borgerne ude i kommunen kan opdage det hurtigere, end vi selv kan. Vi får bare ikke svarene ind til os, så dem, vi har til at lave det, gør det så hurtigt, de kan, siger Allan Lyng Hansen.
