Annonce
Ikast-Brande

Gammel hold trænger til friske kræfter: Red Barnet søger indsamlere

Red Barnet bruger nogle af indsamlingsmidlerne til at holde sommerlejr for børn, som har det svært. Billedet her er fra sommerlejren på Børnenes Vel ved Fredericia. Arkivfoto: Mads Hansen
Red Barnet holder landsindsamling søndag 6. september, men i området omkring Nørre Snede kunne man godt bruge flere indsamlere, oplyser indsamlingsleder Bettina Wolf Hansen.
Annonce

Nørre Snede: Søndag 6 september holder Red Barnet sin årlige landsindsamling, og i år er det især børn, der på forskellige måder er ramt af den verdensomspændte corona-pandami, som får gavn af hjælpen.

I de sidste fire år har Bettina Wolf Hansen været indsamlingsleder for Nørre Snede, Ejstrupholm, Klovborg og Hampen, og hun ser gerne, at der kommer friske kræfter ind på indsamlingsholdet.

- Det er det samme lille hold, der går hvert år, så vi vil jo gerne, at der kom nogle nye til. Dem, som går fast hvert år, vælger gerne de samme ruter. Det betyder, at vi har mange huse i området, der slet ikke får besøg, og det synes jeg er ærgerligt, siger Bettina Wolf Hansen.

Annonce

Elektronisk indsamling

Hun oplyser, at på grund af risiko for spredning af Coronavirus i år er helt andre regler for indsamlingen. Indsamlerne må i år ikke modtage kontanter, og det betyder, at giverne skal betale med enten sms eller mobilepay.

Det frygter indsamlingslederen godt kan påvirke indsamlingsresultatet negativt.

- Jeg kan godt frygte, at vi ikke kan samle det ind, som vi plejer. Mange især ældre givere har gerne en krukke med mønter til forskellige indsamlinger, men dem har de ikke mulighed for at give i år. Derfor er det også vigtigt, at vi får rigtig mange indsamlere på vejene, så vi kan få besøgt så mange husstande som muligt, siger Bettina Wolf Hansen.


Folk kan bare gå sin rute, når det passer dem den søndag, og man kan se med det samme, hvor meget man har samlet ind.

Bettina Wolf Hansen, indsamlingsleder


Annonce

Ingen mødesteder

På grund af at indsamlerne modtager pengene elektronisk i år, skal indsamlerne heller ikke hen og aflevere indsamlingsbøsserne. Faktisk er indsamlingsbøssen helt skrottet, og indsamlerne kan tage sin tur, når de har lyst.

- Folk kan bare gå sin rute, når det passer dem den søndag, og man kan se med det samme, hvor meget man har samlet ind. Der er således ikke noget start- eller sluttidspunkt, hvor man mødes for at undgå smittespredning. Så det sociale går lidt ud af det, men jeg føler heller ikke, at det har været så vigtigt for folk, siger Bettina Wolf Hansen.

Udover hjælp til børn ramt af coronakrisen går årets indsamling også til andre børn, som har det svært, til skolegang, sommerlejr og til kamp mod digital mobning.

Ønsker man at melde sig som indsamler, kan man gøre det på Red Barnets hjemmeside, hvor man kan tilmelde sig og vælge sin rute. Man kan også kontakte indsamlingsleder Bettina Wolf Hansen på tlf. 5098 5395.

Annonce
Annonce
Horsens

HFS testede nye spillere

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Er mundbind falsk sikkerhed?

Horsens

Danish Crown tester dagligt 1330 ansatte, men chauffører går fri: Vi har indført et system, som minimerer fysisk kontakt

Annonce