Annonce
Horsens

Galleri med rim: Mærk stemningen fra lørdagen på Wall of Sound

På scenen blev Jada helt beæret, hver gang publikum smed hænderne i vejret. Foto: Morten Pape
Stemningen var helt i top, da regnvejret lørdag holdt op.

Horsens: Lørdagens Wall of Sound bød på bedre vejr, og det smittede af hist og her. Se eller gense lidt fra festlighederne her:

Annonce
Mens lyset langsom forsvandt, leverede Liss en koncert, der var ret elegant. Foto: Morten Pape
Jada på scenen med sit kor - folk spår, at hendes karriere bliver stor. Foto: Morten Pape
Med Drunken Yoga kom der gang i kroppen - det var farvel til tømmermænd og tilbage på toppen. Foto: Morten Pape
Bobler var noget, børnene kunne bruge - de elskede tydeligvis koncerten med Lummer Stue. Foto: Morten Pape
Savage Roses koncert kommer man ikke til at glemme, og det skyldes primært Annisettes smukke stemme. Foto: Morten Pape
Der var øl i lange baner, både på dåse og tappet fra haner. Foto: Morten Pape
Carl Emil Petersen brugte bestemt ikke tiden på at fjumre, og det var populært, at han spillede et par sange fra tiden i Ulige Numre. Foto: Morten Pape
Fredagen var vejrmæssigt trist og grå, men lørdag så man, at himlen stadig er blå. Foto: Morten Pape
Analogik spiller ret så alternativ musik, så deres koncert var noget unik. Foto: Morten Pape
Meget regnvejr har sin pris - så bliver der nemlig brug for flis. Foto: Morten Pape
Silent Disco er en fest for de få, men det er nu også underholdende bare at kigge på. Foto: Morten Pape
Ida Wenøe satte lørdag musikken i gang. Desværre havde hun fået så kort tid, at hun ikke kunne nå den sidste sang. Foto: Morten Pape
Hangun er Fænglsets lokale bryggeri, så når der er festival på stedet, kan de ikke holde fri. Foto: Morten Pape
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Inklusion skal være for barnets skyld, ikke for økonomiens

Læserbrev: Vi kendte ham godt. Vi lærere i skolens ældste klasser havde, med en vis ængstelse, på afstand fulgt Frederik op igennem de små klasser, hvor hans adfærd havde været ganske bekymrende. I frikvartererne var han nærmest mandsopdækket, for ellers endte det forudsigeligt nok i ballade. Da han nåede 7. klasse, gik Frederik stadig på skolen. I timerne sad han mest alene med hovedet begravet i computerspil. Af og til blev frustrationerne dog for store, og så måtte klassen gå et andet sted hen, hvis den ville undgå at dele skæbne med stole, borde og penalhuse, som blev kylet rundt i lokalet. Sidst i 7. klasse fik Frederik en plads i et specialtilbud. Alt, alt for sent. Man har I Vejle Kommune lovet at tilføre folkeskolen mere personale for et beløb stigende fra 10 mio. kr. i 2019 til 40 mio. kr. efter fire år. Det kvitterer vi lærere med glæde for. Men virkeligheden har vist, at vi alligevel ikke rigtig har fået flere kolleger ude på skolerne. En af grundene er, at flere og flere elever bliver skilt ud fra almenskolen og placeret i meget dyrere specialtilbud. Det betyder, at pengene går til dem og dermed ikke kan mærkes ude i skolen. I Vejle Kommune er det den enkelte skole, der skal finde pengene i budgettet til at sende elever i specialtilbud, og det er dyrt, så det fløjter. En folkeskoleelev koster 56.000 kr. om året, mens en plads i et specialtilbud kan koste 200.000 kr. Ideen fra kommunens side er at straffe skolen økonomisk, hvis den ikke magter at inkludere sine elever. Desværre betyder det, at børn med særlige behov bliver hængende alt for længe i folkeskolen, hvis skolen ikke har råd til andet. En af årsagerne til stigningen skal findes i, at inklusionsindsatsen i folkeskolen har været underfinansieret. Inklusionen har simpelthen været en spareøvelse. Derfor har disse børn ikke fået den hjælp, de har haft brug for, mens de kunne have haft glæde af den. Nu banker de så på til specialtilbuddene, bl.a. fordi de er blevet holdt for længe ude i almenskolen. Vi må gøre op med et system, der straffer skolerne, hvis man giver eleverne det tilbud, de har brug for, men der skal samtidig sikres ressourcer nok til at rumme børn som Frederik, både for Frederiks skyld, men også for Frederiks klasses. Især hvis folkeskolen fortsat skal være familiernes førstevalg.

Annonce