Annonce
Hedensted

Gadeidrættens Dag smelter sammen med byfest: Prøv kræfter med breakdance og parkour

Børn og unge kan prøve kræfter med løbehjul og breakdance under Gadeidrættens Dag lørdag under byfesten i Hornsyld og Bråskov. Her er det børn fra Hornsyld, der i september 2018 prøvede kræfter med gadeidræt. Arkivfoto: Michael Svenningsen
Fra onsdag til lørdag er der byfest i Hornsyld og Bråskov, og det er med et væld af arrangementer.

Hornsyld: Lørdag 25. maj er Gadeidrættens Dag, og det bliver markeret under byfesten i Hornsyld og Bråskov.

- Der vil være nogle forskellige workshops, som man kan prøve helt gratis. Der kommer flere professionelle workshopholdere ud, siger Peter Gregersen, der står for afholdelsen af Gadeidrættens Dag i Hornsyld og Bråskov.

Blandt andet lægger AJ Scooters fra Hedensted vejen forbi og laver ramper til løbehjul, der kommer folk fra Dansefabrikken i Horsens, som instruerer i breakdance og streetdance, og så kommer BGI Akademiet og instruerer i parkour.

Annonce

Fond støtter med 20.000 kroner

Folkene bag markeringen af Gadeidrættens Dag i Hornsyld og Bråskov har modtaget 20.000 kroner, som bliver brugt i forbindelse med afholdelse af dagen.

Pengene kommer fra foreningen Den Nationale Platform for Gadeidræt, der ønsker at udvikle og udbrede gadeidræt i Danmark. Foreningen er støttet af Nordea Fonden.

Med gadeidræt menes sportsgrene som skateboarding, løbehjul, breakdance og parkour, der alle har det tilfælles, at de som udgangspunkt dyrkes på gaden og i byrum.

Gadeidrættens Dag afholdes lørdag fra 11-15, og workshoppene finder sted ved Hornsyld Idrætscenter.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AC Horsens

AC-talenter løb med roserne

Annonce