Annonce
forside

Gældssag i fogedretten kan spænde ben for vinterferien

Har man en sag i fogedretten, kan det ende med en anholdelse. Og det kan spænde ben for vinterferien. (Arkivfoto).

Der er i øjeblikket cirka 700 sager i fogedretten i København med en kendelse om, at skyldneren kan anholdes.

For mange danskere er uge syv lig med vinterferie, og måske går turen sydpå til varmere himmelstrøg eller en tur på skiferie.

Men hvert år kommer nogle danskere ikke længere end til lufthavnen, fordi de ikke har styr på deres gældssag i fogedretten.

For de danskere, der har en sag i fogedretten, kan blive anholdt i lufthavnen, hvis der er afsagt en kendelse om, at politiet kan anholde dem.

Kendelsen bliver afsagt, når en person ikke har reageret på henvendelser om at møde op i fogedretten.

I Københavns Politi er der i øjeblikket cirka 1600 sager i fogedretten med folk, der skylder penge. Af dem er der i omkring 700 afsagt kendelse om, at de pågældende kan anholdes.

Derfor opfordrer politiet til, at de pågældende får styr på sagen i fogedretten, inden de rejser.

- Vinterferien nærmer sig. Vanen tro vil en række ferietrængende danskere ikke komme længere end lufthavnen.

- For skylder man i fogedretten, får man ikke lov at rejse. Så en opfordring: Få orden på sagerne, så risikerer du ikke, at vinterferien kun går til terminal 2, skriver Københavns Politi på Twitter.

I januar gik det da også galt for en mand, der mødte op i lufthavnen med sin familie for at rejse til Thailand. Men da manden identificerede sig i lufthavnen, blev han stoppet og anholdt, oplyste Nordsjællands Politi.

Manden havde en gæld på 3000 kroner, men da den havde stået længe, var sagen endt i fogedretten.

Og manden havde forinden modtaget flere advarsler om, at han ville blive anholdt, hvis han for eksempel forsøgte at rejse udenlands.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

5G er 'den mest stupide idé i verdenshistorien': Skal vores børn have en fremtid?

Læserbrev: Fredag 20. september kl. 19-22 er der borgermøde om 5G på Vejle Bibliotek med pensioneret professor Olle Johansson fra Sverige, biolog, miljøvejleder og lærer Pernille Schriver samt it-specialist Henrik Eiriksson. I det seneste nyhedsbrev fra 5G Space Appellen fortælles der om en lang række borgere i Schweiz og Canada, der oplever alvorlige symptomer præcist sammenfaldende med aktiveringen af 5G i området. En 29-årig mand beskriver det som at være "i en mikrobølgeovn", mens en kvinde betegner Vancouver som værende blevet "radioaktiv". Symptomerne omfatter også søvnsløshed, brystsmerter, tinnitus eller andre høje, indre lyde m.m. Nyhedsbrevet fortæller også om forskning og skræmmende observationer vedrørende fugle og insekter. Vi ved vel efterhånden alle, hvor alvorligt det står til - nok de færreste er klar over, at meget peger på det trådløse som primær årsag. Men hvorfor? Hvorfor hører vi ikke om alt dette i medierne? Mens en ekspert på emnet som professor emeritus i biokemi Martin Pall på den ene side kalder 5G for "den mest stupide idé i verdenshistorien", så lader sandhed og fakta til at være blevet en by i Rusland for ikke mindst Danmarks Radio. Kunne det spille ind, at DR p.t. tester 5G sammen med TDC? Kunne sandheden gå hen og kompromittere et eventuelt forspring på et teknologisk 5G-fodfæste i de allerede udfordrede medietider? Fornyelse ér godt nok tiltrængt, for det jo nærmest støver, når man tænder for DR, men hvad er prisen? Kunne det også spille ind, at Detektors "strålingsjournalist", Ida Elmdal Thagesen, er som snydt ud af næsen på underdirektør i Dansk Industri Peter Thagesen? Forud for Detektors "faktatjek" af 5G tidligere i år havde daværende folketingsmedlem for Alternativet Julius Grantzau givet Ida en lang liste med førende forskere og eksperter, hun kunne kontakte. Men ikke en eneste kom til orde - ud fra DR's "redaktionelle frihed", var svaret senere. Til gengæld kunne "alle dem", Ida havde talt med - herunder industriens private interesseorganisation ICNIRP - forsikre om, at der bare slet ikke er noget at bekymre sig om med 5G, som hun sad og pludrede. Og ja, jeg skrev pludrede. DR's "redaktionelle frihed" er gået for vidt, men verden ligger, som vi har redt på grund af en kollektiv laissez faire, hvor 5G kan blive den ultimative udfordring. Jeg gad vide, hvornår de mange tavse stemmer kan eller tør istemme frit? Hvor meget vores børns fremtid er værd? Borgermødet vil vise det.

Horsens

Endnu et mislykket forsøg: Tre upålidelige pile udsætter behandling af syg vildhest

Annonce