Annonce
Odder

Gåtur med fortællinger ved Rathlousdal

Odder Museum har lavet en fortælletur til Rathlousdal. Foto: Odder Museum
Annonce

Odder: I første halvdel af 1900-tallet gik Odderborgernes søndagsture hyppigt til godset Rathlousdals have. Torsdag 30. juli tager Odder Museum traditionen op og inviterer til gå- og fortælletur til Rathlousdal – under hensyn til retningslinjerne for at samles og holde afstand.

Gåturen starter ved Odder Museum, går gennem alleen og runder nogle af godsets arbejderboliger og kulturminder fra herregårdens storhedstid. På vejen ses nogle af de spor, som Rathlousdal og Holstein-Rathlou slægten, der ejede godset, har sat i byen.

Blandt andet bjørnegrotten, som godsejer Emil von Holstein-Rathlou fik bygget i 1878. Der er også en obelisk, som geheimeråd Joachim Otto Schack-Rathlou satte over sin datter, da hun døde som 20-årig i 1778 som det sidste overlevende barn ud af 11 børn.

Undervejs hører deltagerne også om de forsvundne bygninger: tepavillonen, børnehuset, ishuset, badehuset, de mange bure med eksotiske dyr og naturligvis hovedbygningen selv, som blev revet ned i 1950.

Turen finder sted torsdag 30. juli klokken. 13-15 og er på cirka 5 kilometer. Det er nødvendigt at tilmelde sig til Odder Museum på telefon 86 54 01 75 senest 28. juli.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Udsigt til brandslukning resten af aftenen: Vi skal ind fra ydersiden, og det tager tid

Annonce