Annonce
Horsens

Gården er allerede revet ned - nu kommer lokalplan i høring

Hovedbygningen på Vestervej 11 i Gedved har været i høring og en nedrivning er blevet godkendt, men numemr syv på Vestervej har ikke været i høring, alligevel er den bygning allerede jævnet med jorden. Foto: Jens Amtoft
Byrådet sendte mandag aften en lokalplan i høring for 19 nye boliger på Vestervej 7 i Gedved - her burde Kildegården stadig stå og beslutningen om nedrivningen tages politisk - men gården er allerede revet end.

Gedved: På Vestervej 7 i Gedved lå tidligere den firlængede gård, Kildegården. Men det gør den ikke længere. Horsens Kommunes forvaltning har nemlig givet tilladelse til at rive gården ned, og det undrede politikerne på mandagens byrådsmøde.

Her skulle byrådet sende en lokalplan for et nyt byggeri på Vestervej 7 i høring. Men nedrivningen af den gård, der lå på grunden, har ikke været til politisk behandling.

Esben Hedeager (K) har tidligere kritiseret den bebyggelse, som er planlagt på grunden på Vestervej 7, så for at se med egne øjne, hvad det hele drejer sig om, tog han forleden et smut til Gedved for at besøge gården.

- Jeg kom derud, og så var gården væk. Der står i indstillingen, der er en gård derude, men det er der bare ikke, lød det fra en noget forundret politiker mandag aften.

Kildegården, som skulle have ligget på Vestervej nummer 7, er simpelthen blevet rykket ned - uden plan- og miljøudvalget har taget særskilt stilling til nedrivningen. Til sammenligning var nedrivningen af Vestervej 11 oppe på et udvalgsmøde, inden det blev besluttet, at den skulle rives ned. Her var der ikke tale om en lokalplan.

Det er nummer 11, vi har behandlet, men nummer 7 er langt mere bevaringsværdig, og den er væk. Hvorfor skal vi behandle nedrivningen af den ene og ikke den anden?

Esben hedeager (K)

Enige om at sende lokalplan i høring

Begge bygninger er klassificeret som bevaringsværdige af Horsens Kommune. Men ifølge Esben Hedeager er nummer 11 ikke nær så vigtig at bevare som nummer 7.

- Det er nummer 11, vi har behandlet, men nummer 7 er langt mere bevaringsværdig, og den er væk. Hvorfor skal vi behandle nedrivningen af den ene og ikke den anden, spurgte han i byrådssalen mandag.

Også formanden for plan- og miljøudvalget, Martin Ravn (V), var noget forundret over den manglende gård.

- Det var overraskende for mig. Med nedrivelsen af den firlængede gård er der lagt op til en ny procedure, jeg ikke var vidende om som formand, sagde han.

Martin Ravn har derfor spurgt til nedrivningen i forvaltningen.

- Forvaltningen svarede, at når vi politisk siger ja til en igangsætning af en udvikling, så overlader vi retten til at give de her nedrivningstilladelser til forvaltningen. Det har jeg ikke hørt om før. Sagen om nedrivning af nummer 7 har vi ikke haft som et specifikt politisk punkt, det havde vi for Vestervej 11, og det er en ting, jeg har tænkt mig at følge op på, lød det.

Sagen endte med, at alle i byrådet stemte for at sende lokalplansforslaget, som skal give mulighed for 19 nye boliger, i høring.

Et enigt nyråd har sendt en lokalplan for 19 boliger på Vestervej 7 i Gedved i høring. Kortmateriale: Horsens Kommune
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Korshærsleder: Hjemløsetallet i Horsens stiger igen - der bør være flere 'skæve boliger'

Læserbrev: Mens hjemløsetallet i Danmark stort set er uændret, er der ifølge den seneste landsdækkende hjemløsetælling nu 181 hjemløse i Horsens. Det er en stigning på 45 personer i forhold til 2017. Det betyder, at der er 181 borgere, der på optællingstidspunktet ikke havde en fast adresse. Det er mennesker, der f.eks. sover hos en ven eller bor i et kolonihavehus, en garage, en forladt bygning eller i telt. 30 horsensianere bor på herberger (§ 110) rundt omkring i landet. Det koster ca. 30.000 kr. pr. måned for hver person, hvoraf Horsens Kommune betaler halvdelen. Staten betaler den anden halvdel. En udgift for Horsens Kommune på ca. 5,5 mio. kr. At være hjemløs er en ulykkelig situation, det er flovt og skamfuldt ikke at have et sted at bo. At have en bolig er en basal ting, som alle vi andre tager for givet. Vi møder dem på Kirkens Korshærs varmestue i Borgergade, hvor de kommer for at få morgenmad, et bad og et måltid varm mad. Vi møder dem, når de kommer direkte udskrevet fra psykiatrisk hospital eller løsladt fra fængslet uden en funktionel bolig. Vi sender dem på gaden igen, når varmestuen lukker kl. 13.30, velvidende at nogen af dem ikke har et sted at gå hen, før vi åbner igen næste morgen. Gæstfriheden er dog stor hos varmestuens øvrige brugere, som ofte inviterer de hjemløse hjem til sig. En nødløsning, som der desværre sjældent kommer noget godt ud af. Hjemløshed er et komplekst problem, fordi det ikke blot handler om at få en billig bolig. Det er komplekst, fordi man sjældent bare er hjemløs. Ofte er man også plaget af misbrug og stor gæld forårsaget af kviklån, narko og spil. Har man så også en psykiatrisk lidelse, så er det meget svært at få hverdagen til at fungere. Får man endelig en bolig, varer det ikke længe, før man ender på gaden igen. Som hjemløs er man truet på sin eksistens, og det er en ond cirkel, der starter. Man er i ekstrem fare for at blive involveret i vold, kriminalitet, afpresning og prostitution, og gentagne gange møder de hjemløse op på varmestuen og har mistet alt, og varmestuens medarbejdere må hjælpe dem med at få bragt orden i kaos igen. Mange af varmestuens brugere har fået gentagne tilbud om bolig og misbrugsbehandling i løbet af deres liv, men det har ikke fungeret. De passer ikke ind nogen steder, og misbruget fortsætter. Derfor bør der bl.a. være flere "skæve boliger" med en social vicevært tilknyttet, hvor de kan bo og leve i fred og have deres misbrug uden at genere nogen naboer. Desuden bør der være en fokuseret og forebyggende hjemløseindsats, hvor alle kommunens instanser og samarbejdspartnere arbejder sammen om konkrete løsninger for den enkelte hjemløse.

Annonce