Annonce
112

Gårdbrand på Sandfeldvej

Branden var opstået i gårdens maskinhus - formentlig i et værksted. Foto: Mikael Lund
Annonce

Brande: Kort før klokken 8 onsdag 13. maj blev brandfolkene fra Falck i Brande kaldt ud til en gårdbrand på Sandfeldvej 27 nordvest for Brande.

Her var der udbrudt brand i gårdens maskinhus, og den voldsomme brand udviklede en kraftig, sort røg, som kunne fornemmes i luften i Brande by.

Hverken dyr eller mennesker var i fare ved branden, som til gengæld anrettede stor materiel skade, og slukningsarbejdet fortsatte et stykke ud på eftermiddagen.

Blandt andet måtte der rekvireres assistance fra en gravemaskine, så en ustabil, revnet gavl af hensyn til brandfolkenes sikkerhed kunne blive væltet, ligesom der blev rekvireret tankvognsassistance fra kollegerne i Nr. Snede.

Branden er formentlig opstået i et værksted i det ene hjørne af bygningen, og mistanken samler sig om et elskab. Det er nu op til politiets teknikere at klarlægge brandårsagen.

I maskinhuset var der både trykflasker, som kan eksplodere under kraftig varmepåvirkning, og et oplag af dieselolie, som var placeret i det modsatte hjørne af værkstedet. Ved at angribe branden ovenfra lykkedes det brandfolkene at holde flammerne væk fra dieselolien, som ellers ville have kunnet give masser af ny næring til branden.

Annonce
Annonce
Danmark

Opdateret onsdag: 558 nye smittede i Danmark

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odder

Skolernes underskud bliver mindre

Horsens For abonnenter

Restauratør med opråb: Hjælpepakke går ikke til restauranter, men til revisorerne

Annonce