Annonce
Erhverv

Springer ni pladser frem på jobliste - men Horsens forsørger stadig for mange

Ifølge Beskæftigelsesministeriet har Horsens Kommune flere borgere på offentlig forsørgelse, end den burde. Arkivfoto: Morten Pape
Horsens Kommune springer fra nummer 88 til 79 på ny liste fra Beskæftigelsesministeriet, der måler kommunerne på deres ledighedstal. Udvalgsformand tager listen med et gran salt.

Horsens: Det står ikke helt så galt til med at få ledige i job i Horsens, som det gjorde for et år siden.

Det vidner Beskæftigelsesministeriets seneste rangering af Danmarks 98 kommuner om.

På den såkaldte "benchmark-model", hvor de enkelte kommuners ledighedstal i 2018 bliver holdt op mod deres rammevilkår, eksempelvis demografi og uddannelsesniveau, ligger Horsens Kommune nummer 79.

Det er ni pladser bedre end kommunens placering på den liste, der blev offentliggjort for et år siden med data fra 2017.

Dengang var der 300 flere ledige i Horsens Kommune, end der burde være ifølge kommunens rammevilkår, og kommunen havde dermed en merudgift til offentlig forsørgelse på 21,5 millioner kroner i forhold til det forventede.

Ifølge den seneste opgørelse var der i 2018 160 flere ledige, end der burde være, og kommunen havde en merudgift til offentlig forsørgelse på 11,4 millioner kroner.

Annonce

Det er altid rart at bevæge sig op ad listen, men her snakker vi om marginaler. Samtidig er jeg ikke helt overbevist om, at vores besparelsespotentiale er halveret på et år, så man skal nok tage listen med et gran salt.

Lisbeth Torfing

Skal tages med et gran salt

Lisbeth Torfing (EL), der er politisk formand for beskæftigelse og integration i Horsens, er glad for den positive udvikling, men tager undersøgelsens resultater med forbehold.

- Det er altid rart at bevæge sig op ad listen, men her snakker vi om marginaler. Samtidig er jeg ikke helt overbevist om, at vores besparelsespotentiale er halveret på et år, så man skal nok tage listen med et gran salt, siger Lisbeth Torfing.

- Det er mere relevant at se på, hvor vi selv ser problemer i kommunen, eksempelvis på ungeområdet i forhold til antallet af unge på uddannelseshjælp, siger Lisbeth Torfing.

Listen afslører blandt andet, at antallet af A-dagpengemodtagere i Horsens er faldet med 20 personer fra 2017 til 2018, antallet af kontanthjælpsmodtagere faldt med 40 personer, mens antallet af borgere på sygedagpenge var status quo.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce