Annonce
Horsens

Går imod tendens på landsplan: Flere bliver sygemeldt i Horsens

I Horsens Kommune var der i juli 2019 1119 personer på sygedagpenge og 486 i jobafklaringsforløb. Det svarer til tre procent af befolkningen i den arbejdsdygtige alder. Foto: Morten Pape
I Horsens Kommune er tre procent af befolkningen i den arbejdsdygtige alder sygemeldt. Det kalder på handling fra kommune og virksomheder, vurderer direktør.
Annonce

Horsens: Det er tale om en stor udfordring, der kræver fokus fra både kommune og virksomheder.

Sådan betegner Tanja Nyborg, direktør for uddannelse og arbejdsmarked i Horsens Kommune, de seneste tal over sygemeldte i Horsens Kommune.

De afslører, at tre procent af befolkningen i den arbejdsdygtige alder i Horsens Kommune er sygemeldt, enten på sygedagpenge eller i jobafklaringsforløb. På landsplan er andelen 2,2 procent.

Og udviklingen er ikke mere opmuntrende. I juli i år var der 1119 horsensianere på sygedagpenge, en stigning 10 procent i forhold til i juli 2018. På landsplan er udviklingen gået den anden vej med en reduktion blandt sygedagpengemodtagere på 4,7 procent.

Udviklingen blandt folk i jobafklaringsforløb er lidt mere opløftende. Her var der 486 i juli i år, som er en reduktion på 14 procent i forhold til i juli 2018.

Ikke desto mindre kalder tallene på handling, vurderer Tanja Nyborg.

- I 2018 havde vi et flot fald blandt sygemeldte, så det er superærgerligt, at det er steget igen. Det er netop erfaringen fra 2018, hvor vi i samarbejde med virksomhederne lykkedes med at hjælpe sygemeldte tilbage i arbejde, som vi skal benytte os af, siger hun.

Det er svært at forhindre, at folk bliver syge. Vi kan forsøge at forebygge, men generelt er det svært at modgå en tilgang af syge.

Lisbeth Torfing

Annonce

Svært at forhindre

Lisbeth Torfing (EL), formand for kommunens beskæftigelses- og integrationsudvalg, er også ærgerlig over udviklingen, men oplever, at de politiske hænder er lidt mere bundet i forhold til udviklingen, end hvis det havde været en anden ydelsesgruppe.

- Det er svært at forhindre, at folk bliver syge. Vi kan forsøge at forebygge, men generelt er det svært at modgå en tilgang af syge, siger hun.

Udvalgsformanden ser samtidig en udfordring i at gentage de tiltag, der førte til nedgangen af sygemeldte i 2018.

- I mellemtiden har vi fået besked på at skære aktivitetsbudgettet med 21 millioner kroner, så det bliver vanskeligt, siger Lisbeth Torfing.

I det store hele mener hun, at løsningen er at højne den generelle sundhed i kommunen.

- Og det kan vi ikke gøre alene i beskæftigelses- og integrationsudvalget. Det skal hele kommunen stå bag, siger Lisbeth Torfing.

Annonce

Plads til forbedring

Noget kunne da også tyde på, at der er plads til forbedring, når det kommer til den generelle sundhed i kommunen.

Ifølge Region Midtjyllands seneste sundhedsrapport fra 2017, der blev offentliggjort sidste år, ligger Horsens Kommune dårligere end regionsgennemsnittet i 12 ud af 13 sundhedsmål.

Samtidig ligger Horsens Kommune dårligst af alle regionens kommuner, når det kommer til daglig rygning, højt stressniveau, depression og svær ensomhed.

- Derfor er det også vigtigt, at Horsens er blevet en "Bevæg dig for livet"-kommune, siger Tanja Nyborg.

"Bevæg dig for livet" er et samarbejde mellem kommunerne, DGI og DIF, der går ud på, at 75 procent af befolkningen skal være fysisk aktiv i 2025, og 50 procent skal være medlem af en forening.

Sygemeldte i Horsens Kommune

I juli 2019 var 1119 horsensianere på sygedagpenge. Det er 102 (10 procent) flere end i juli 2018.

I august 2019 var 486 horsensianere i jobafklaringsforløb. Det er 79 (-14 procent) færre end i august 2018.

På landsplan er andelen af borgere på sygedagpenge og i jobafklaringsforløb faldet med henholdsvis 4,7 og 3,8 procent det seneste år.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odder

Halloween: Skruer ned for uhyggen

Horsens

Byrådet valgte den dyre løsning: Rundkørsel ved Lund får ekstra ben med direkte adgang til E45

Horsens

Sundhedspersonalet skal fokusere på borgerne: Horsens Kommune fylder testbilen med kontorfolk

Annonce