Annonce
Horsens

Gågaden hældes over med giftig epoxy: Læsere sætter spørgsmålstegn ved miljø og sikkerhed

Når den nye belægning har fået epoxy i fugerne, vil den blive noget mere jævn, end den er på nuværende tidspunkt. Faktisk vil den se ud som på billedet, der er fra det "prøvefelt", som har stået på Rådhustorvet. Arkivfoto: Søren E. Alwan
Til efteråret skal fugerne mellem fliserne på Horsens' nye gågade fyldes med epoxy, der er giftigt at arbejde med. Flere læsere har henvendt sig til Folkebladet for at høre mere om materialet - blandt andet om det er farligt at indånde dampe, og om det er miljøskadeligt.

Horsens: Arbejdet med Horsens' nye gågade er langt fra færdigt - heller ikke på de stykker, som har fået ny belægning og efterfølgende er blevet åbnet op for de handlende horsensianere.

Her skal der til efteråret fyldes epoxy i fugerne, så gågaden kommer til at fremstå mere robust og jævn, og netop epoxy er noget, flere læsere af Horsens Folkeblad har bidt mærke i.

En af dem er Ole Nielsen fra Østbirk, der kalder det et noget udskældt materiale. Han ønsker derfor at høre mere om, hvordan man vil udføre arbejdet med epoxyen, og hvilke sikkerhedsforanstaltninger der tages.

- Jeg har en bekendt, som har arbejdet med epoxy, og som er blevet syg af det. Han kan ikke tåle at være i nærheden af nogen, der for eksempel bruger parfume eller andre dufte. Så jeg kan sætte spørgsmålstegn ved, om sikkerheden overholdes, eller om arbejdsgiveren bare vil være hurtigt færdig, siger Ole Nielsen, der også er bekymret for, hvornår der arbejdes med epoxy i forhold til, om forbipasserende kan indånde dampe derfra.

Annonce

Spørg Folkebladet - Vores Gågade

Gågaden er midt i en ansigtsløftning af de helt store. Ny belægning, ny belysning og meget mere er på vej på byens mest attraktive gade.

Journalisterne på Horsens-redaktionen sætter spot på fremtiden for byens hovedstrøg i kampagnen "Spørg Folkebladet - Vores Gågade".

Hvilke spørgsmål rejser renoveringen? Undrer du dig over noget?

Stort eller småt - skriv til os på redaktion.hsfo.dk/spoergfolkebladet, hvor vi samler spørgsmål og svar.

Mindre giftigt end før

Helt så bekymret behøver Ole Nielsen dog ikke være, forklarer chefkonsulent i Dansk Byggeri Torben Hessing-Olsen. Han siger, at epoxy ikke er så giftigt, som det var engang, men at man stadig skal være påpasselig.

- I forhold til arbejdsmiljøet er der selvfølgelig nogle regler, der skal overholdes. De ansatte skal have gennemført de rette kurser og have certifikater på, at de må arbejde med epoxy, og så skal arbejdsstedet spærres af for offentlig tilgængelighed. Der har været eksempler på folk, der ikke har respekteret reglerne, og det er der kommet triste sager ud af. Men man har pillet meget af det giftige ud af epoxyen, så det er ikke nødvendigt af være nervøs længere, siger han.

Afspærringer kan være udfordringen

Chefkonsulenten kan også berolige forbipasserende. Dampene er ikke farlige.

- Ved de produkter, man normalt bruger i dag, er der ikke krav om åndedrætsbeskyttelse. Problemet er ved hudkontakt med epoxy i den våde eller uhærdede fase, hvor det kan give allergiske reaktioner. Der skal man bruge handsker, overtræksdragter og eventuelt skoovertræk for at beskytte huden, når man arbejder med epoxy. Når materialet er størknet eller hærdet, er der slet ingen problemer med det - det er kun i fremstillingsfasen, siger Torben Hessing-Olsen, der dog har en enkelt bekymring.

- Det, der måske er sværest og kan give udfordringer, er at få spærret arbejdsstedet så godt af, at folk ikke uforvarende kan komme ind på arbejdsområdet og få det på sig. Der bør de være ekstra opmærksomme, siger han med henblik på arbejdsgiveren, der skal stå for sikkerheden.

Hvad er epoxy?

Epoxy er et holdbart og robust plastmateriale, der blandt andet bruges som gulvbelægning, som hurtigttørrende lim eller til at beskytte diverse overflader mod slid eller for eksempel rust.

Man laver det typisk ved at blande en epoxyforbindelse med en hærder, og det er i denne arbejdsproces, hvor materialet er flydende, at det er giftigt at røre ved.

Berøringen kan give voldsomme allergiske reaktioner, og man kan udvikle eksem og astma. Nogle epoxyprodukter kan også være giftige at indånde.

Der har tidligere været sager omkring for eksempel vindmølleproduktion, hvor man ikke har været ordentlig bekendt med sikkerhedsrisikoen, og det har resulteret i ansatte, der er blevet syge.

Når epoxyen er hærdet, er den ufarlig.

Hvad med miljøet?

Et andet spørgsmål omkring brugen af epoxy er, hvordan materialet er over for klimaet og miljøet. Det har Kurt Jakobsen og Bjarke Jochumsen henvendt sig til Folkebladet for at høre mere om.

Sidstnævnte spørger blandt andet, om man kender følgevirkningen af at have sådan en epoxymasse liggende i mange år i al slags vejr og vind?

Torben Hessing-Olsen kender mest til det sikkerhedsmæssige ved brugen af epoxy, men ham bekendt er det ikke noget, der er farligt for miljøet, når det først er hærdet.

Dagens spørgere

Ole Nielsen skriver blandt andet:

- I alt det skriveri angående brolægningen på Søndergade har jeg bemærket, at der skal gives med Epoxy.

- Indtil videre har vi vist ikke hørt om, hvordan man vil udføre det arbejde? Jeg forventer, der bliver taget de rette foranstaltninger, så ingen kommer i nærheden af de dampe, der vil komme ved arbejdet.

Bjarke Jochumsen spørger:

- Kender man følgevirkningen af at have sådan en epoxymasse liggende i mange år i al slags vejr og vind?

Fra Kurt Jakobsen lyder det:

- Epoxyfugen i fliserne på Søndergade - er det materiale klimavenligt?

Du kan også stille spørgsmål eller dele din undren på redaktion.hsfo.dk/spoergfolkebladet

Bruges i vaskehaller og på broer

Så er det nemlig kendt for at være så robust og slidstærkt, at det ikke afgiver materiale til hverken jord, vand eller andet, der skulle komme i kontakt med det.

- Jeg har ikke kendskab til miljøproblemer med epoxy i hærdet tilstand. Man bruger det ofte som gulv i vaskehaller, fordi det netop er vandtæt, og det bliver anvendt på broer og stålkonstruktioner for at beskytte mod korrosion - altså mod vind og vejr, siger han og nævner desuden en lille miljø- og klimavenlig fordel ved at have fuger af epoxy frem for af sand eller lignende.

- Det bliver ved med at se pænt ud, og det er nemt at renholde. Man kan køre over det med en almindelig gulvvasker, der suger vandet op igen, så på den måde spilder man ikke meget vand på det, siger han.

Lige nu er der sand og småsten i fugerne mellem de nyanlagte fliser på gågaden, men til efteråret kommer der epoxyfuger blandt andet på Jessensgade, hvor fotografen har været helt tæt på belægningen. Arkivfoto: Morten Pape

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Folkedomstolen i aktion

Skulle hun have været dømt for uagtsomt manddrab, den 28-årige kvinde, der i maj måned sidste år overtrådte færdselsloven og som konsekvens af det kørte ind midt i et cykelløb og ramte en 18-årig cykelrytter, der et døgn senere døde af sine kvæstelser? Nej, mente retten i Aarhus, der mandag middag idømte den 28-årige kvinde fra Odder en bøde på 1500 kroner. Det er samme bøde, som man får, hvis man taler i mobiltelefon, mens man kører. I den situation får man også et klip i kørekortet. Det koster også en bøde på 1500 kroner at køre imod ensretningen uden at ramme nogen, eller at køre mellem 84 og 90 kilometer i timen i en 70 kilometers zone. Hvis der er vejarbejde, bliver bøden fordoblet. Ikke overraskende har dommen i cykelløb-sagen affødt mange kommentarer på diverse Facebook-sider. Ikke mindst kommentarer, der udtrykker undren over, at det kun koster 1500 kroner at køre et andet menneske ihjel. Retsfølelsen er krænket, er overskriften for mange af de kommentarer, der vælter ind på de sociale medier, hvor folkedomstolen peger på alt fra lang fængselsstraf til fratagelse af kørekort. Dommerne i folkedomstolen har talt. Dommen er for mild, retssystemet en hån og retsfølelsen sat ud af spil. Men god gammeldags forargelse er heldigvis ikke nok til at afgøre en passende dom. For hvilken straf er egentlig den rigtige, når man ved et uheld tager et andet menneskes liv? Vil en fængselsstraf overhovedet give mening? Hun gjorde det helt sikkert ikke med vilje, og hun har formentlig straffet sig selv hvert eneste sekund siden den fatale dag i maj sidste år. Forældrene får ikke deres søn tilbage, og man må formode, at den 28-årige uanset straffens størrelse vil undgå at gentage fejlen resten af livet. Og er straffen ved at skulle leve resten af livet med bevidstheden om, at hun har taget et andet menneskes liv, måske ikke straf nok. Og at hun ved, at hun i nogles øjne slet ikke burde gå frit rundt.

Annonce