Annonce
Horsens

Gågadebruger savner handicapvenlighed: Hvor skal jeg parkere?

Jette Ellesøe har kun været på gågaden i Horsens tre-fire gange, siden renoveringsarbejdet gik i gang for et år siden. Før det var hun der hver uge. Det skyldes blandt andet, at hun som gangbesværet ikke længere føler det muligt at parkere tæt på gågaden. Foto: Michael Svenningsen
Jette Ellesøe oplever, at parkeringsmulighederne for handicappede ved gågaden er stærkt forringede, og frygter, at de utilgængelige forhold vil vare ved. Kommunen bekræfter, at gågaden periodevist er spærret, men slår fast, at forholdene for bilister med handicapskilt og særlig tilladelse er uændrede.

Horsens: "Hvad gør vi, som har handicapskilt, og som plejer at kunne parkere på gågaden, for at kunne parkere tæt på Strøget?"

Sådan lyder et spørgsmål, Folkebladet har modtaget fra Jette Ellesøe, der bor i Grumstrup nær Hovedgård, og som, inden gågaderenoveringen gik i gang, besøgte gågaden hver uge.

Det seneste år har hun kun været på gågaden tre-fire gange, og det skyldes udelukkende, at hun oplever det som umuligt at parkere tilpas tæt på gaden.

- Jeg har dårlig ryg og dårligt knæ og er dårligt gående. Derfor har jeg fået en brik, så jeg kan køre ind ved indgangen til Jessensgade, hvor der står en pille, og parkere langs Jessensgade, Hospitalsgade eller Hestedamsgade i min bil med handicapskilt. Men siden de begyndte at renovere gågaden, har jeg slet ikke kunnet komme ind med bil, fordi der er spærret af, siger Jette Ellesøe.

- Jeg har kontaktet kommunen, der har henvist mig til passagen mellem Rådhustorvet og Søndergade, men her er der kun fire parkeringspladser, som altid er optaget af blandt andet håndværkere. Så det er blevet næsten umuligt at komme i nærheden af strøget, når man er handicappet, siger hun.

Annonce

Spørg Folkebladet - Vores Gågade

Gågaden er midt i en ansigtsløftning af de helt store. Ny belægning, ny belysning og meget mere er på vej på byens mest attraktive gade.

Journalisterne på Horsens-redaktionen sætter spot på fremtiden for byens hovedstrøg i kampagnen ”Spørg Folkebladet – Vores Gågade”.

Hvilke spørgsmål rejser renoveringen? Undrer du dig over noget?

Stort eller småt – skriv til os på redaktion.hsfo.dk/spoergfolkebladet, hvor vi samler spørgsmål og svar.

Kører til Vejle eller Aarhus

Jette Ellesøe er bekymret for, om det generelt er slut med at køre ind på gågaden, også når renoveringsarbejdet er tilendebragt.

- Og selv hvis det bliver tilladt, må det nødvendigvis blive svært at parkere på Jessensgade, som jo bliver plantet til med træer, siger hun.

Med de nuværende forhold har Jette Ellesøe opgivet at bruge gågaden i Horsens. I stedet kører hun til Vejle eller Aarhus.

- Der er forholdene bedre, blandt andet ved Bruuns Galleri i Aarhus, hvor der er gode handicapparkeringspladser, siger hun.

En etableringsperiode

Lene Holmgaard, arkitekt ved Horsens Kommune, der er projektansvarlig for gågaderenoveringen, ønsker ikke at kommentere den konkrete problemstilling.

Hun bekræfter dog, at renoveringen af gågaden har medført ændringer for dem, der er vant til at kunne køre ind på gågaden.

- Vi er i en periode, hvor tingene er under etablering, og i anlægsfasen er der steder, man midlertidigt ikke må køre ind, fordi der er tale om byggepladser. Sådan er det under et projekt som dette, siger Lene Holmgaard.

Lene Holmgaard bekræfter også, at kommunen henviser til alternative parkeringsmuligheder, når et område er spærret.

Arkitekten betoner samtidig, at Jessensgade kun har været spærret periodevist, siden renoveringsarbejdet gik i gang.

- For eksempel da det hele var gravet op eller i forbindelse med opsætning af inventar. Efter den ny belægning er blevet lagt, har det været muligt at færdes på Jessensgade, siger Lene Holmgaard.

Til september vil Jessensgade atter blive spærret, når der skal lægges epoxyfuge. Her vil der fra kommunens side blive henvist til andre parkeringsmuligheder, lover Lene Holmgaard.

Dagens spørger

Jette Ellesøe spørger:

"Hvad gør vi, som har handicapskilt, og som med en brik plejer at kunne parkere på gågaden, for at kunne parkere tæt på Strøget?"

Du kan også stille spørgsmål eller dele din undren på redaktion.hsfo.dk/spoergfolkebladet

Fokus på handicapvenlighed

Lene Holmgaard lægger vægt på, at gågadeprojektet generelt ikke påvirker forholdene negativt for bilister med handicapskilt, som har en brik til at køre ind på gågaden.

- Gågadeprojektet går ikke ind og ændrer ved de ting. Og selvom der bliver plantet træer, bliver der i det nye projekt indrettet "lommer" i gaden, hvor man kan parkere med handicapskilt og tilladelse. Men Jessensgade er jo den smalle gade i projektet, så der er naturligvis ikke så meget plads, som der er på Søndergade, siger Lene Holmgaard, der samtidig opfordrer gågadebrugere med lavpraktiske spørgsmål til at henvende sig til kommunen eller Buus' anlægsgartnere.

Lene Holmgaard betoner også, at handicapvenlighed generelt har spillet en vigtig rolle i projektplanlægningen.

- Vi har haft en tilgængelighedsrevisor på projektet, der har kigget på planerne, blandt andet i forhold til ledelinjer, bredde, placeringer og opmærksomhedsfelter, siger hun.

- På den ny gågade vil der desuden blive mulighed for ophold med siddepladser inden for hver 100 meter, i Jessensgade og Søndergade. Og der vil blive installeret drejestole i flere højde, plinte og bænke med og uden ryglæn, så der er siddemuligheder for alle, siger Lene Holmgaard.

Jette Ellesøe bor i dag i Grumstrup, men har tidligere boet i Horsens. Foto: Michael Svenningsen

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Hvor skal pædagogerne komme fra?

Et vigtigt skridt til en bedre kvalitet i landets daginstitutioner. Sådan beskriver børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil resultatet af den aftale, som regeringen har indgået med støttepartierne fra SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet. Aftalen sikrer 1,6 milliarder kroner ekstra til landets kommunale børnehaver og vuggestuer frem mod 2025. Første del af puljen på 500 millioner kroner er på vej ud i kommunerne om meget kort tid. Pengene er øremærket til mere personale, så "børnene får den opmærksomhed, de har fortjent" som ministeren udtaler i en pressemeddelelse. Og det er mere end blot tomme ord. Kommunerne skal nemlig bevise, at de har brugt pengene på netop mere personale, og samtidig skal kommunerne dokumentere, at de flere voksne i daginstitutionerne ikke må føre til et fald i andelen af uddannede pædagoger. Man kan med andre ord ikke blot bruge pengene på uuddannede pædagogmedhjælpere for at få flest mulige hænder for pengene. De 500 millioner kroner er fordelt efter antallet af børn i 0-5 års alderen. De ekstra millioner betyder dog også, at det bliver lidt dyrere for forældrene at få deres børn passet. Ifølge SF's Jakob Mark bliver det dog ikke et problem, idet han mener, at mange forældre er villige til at betale mere for flere hænder omkring deres børn, hvilket han meget vel kan have ret i. På et budgetborgermøde i Odder i efteråret var der i hvert fald flere forældre, der spurgte, hvorfor kommunen ikke bare satte taksterne op, hvis der manglede penge. Svaret var, at det kan man ikke, fordi kommunerne ifølge loven kun kan sende 25 procent af prisen for en vuggestue- eller børnehaveplads videre til forældrene. Det betyder så, at forældrene nu skal betale lidt ekstra for de millioner, regeringen har fundet til kommunernes daginstitutioner. Spørgsmålet bliver bare, om man kan finde det antal uddannede medarbejdere, der skal til for at leve op til regeringens aftale. Ifølge tal fra pædagogernes fagforening, BUPL, var der i december 2019, hvad der svarer til mindre end 70 fuldtidsledige pædagoger i Horsens, Hedensted, Skanderborg og Odder kommuner tilsammen. Dertil kommer selvfølgelig pædagogiske assistenter. Alene i Horsens regner man med, at der kan ansættes mindst 35 flere voksne allerede i år. I Odder bliver der kun penge til en lille håndfuld, mens Hedensted får råd til cirka det dobbelte. Der skal med andre ord også kigges på, hvor de mange flere hænder skal komme fra.

Annonce