Annonce
Horsens

Gågade-renovering giver restauratør skralde-bøvl: - Det er utrolig dårlig service

Hans Nicolaisen, ejer af Mackie's, i restaurantens baggård. De sorte affaldscontainere er fra kommunens, mens de grønne til venstre er fra City Container. Foto: Joachim Voss

Ejer af restauranten Mackie's, Hans Nicolaisen, kritiserer Horsens Kommune og renovatør for dårlig håndtering af affaldet under ombygningen af Søndergade. Kommunen oplever ikke problemer med affaldet, mens renovatøren beklager.

Horsens: Ejer af restauranten Mackie's i Graven i Horsens, Hans Nicolaisen, er frustreret over affaldssituationen for de forretningsdrivende, der har butik eller restauration umiddelbart ud til ombygningen af Søndergade.

Han frygter nemlig, at det kommer til at flyde med affald, når de forretningsdrivende ikke får hentet affald, eller når affaldscontainerne bliver overfyldt.

- Fra kommunens side har man ikke været i ordentlig dialog, inden man begynder at lave sådan en ombygning af gågaden, og fundet ud af, hvordan de forretningsdrivende skal kunne køre deres forretning videre. Renovationsfirmaerne henter affald for mange, så der skal man have lavet en aftale inden, så vi ikke lige pludselig står en dag, hvor der bare ikke bliver tømt, siger han.

Annonce
Restaurant Mackie's på Graven ligger umiddelbart ud til byggerodet på Søndergade. Foto: Joachim Voss

Dårlig håndtering af affaldet

Hans Nicolaisen oplevede selv problemet med sin nu tidligere renovatør Marius Pedersens håndtering af affaldet. Marius Pedersen stoppede nemlig med at tømme Mackie's affaldscontainere, der står i restaurantens baggård, da ombygningen af Søndergade ud for Graven begyndte.

Ifølge Hans Nicolaisen forlangte Marius Pedersen, at Mackie's skulle køre affaldscontainerne fra baggården i Graven og ud på Søndergade, da selskabet ikke kunne komme tæt på med sin skraldevogn og ikke ville skubbe containerne selv.

Tidligere har Marius Pedersen ellers selv hentet affaldscontainerne i baggården, men ifølge Hans Nicolaisen vil firmaet ikke skubbe dem så langt. Derfor valgte han i november at droppe samarbejdet.

- Jeg har været kunde der i 20 år, og jeg synes, det er utrolig dårlig service, at man uden nogen forklaring bare lader være med at tømme. Man ringer ikke en gang og siger, at vi kan ikke komme til at tømme jeres affald, forklarer han til Folkebladet.

Hans Nicolaisen valgte i stedet at hyre et andet skraldefirma, som i modsætning til Marius Pedersen henter affaldscontainerne i baggården. Restaurantejeren må dog leve med, at hans nye renovatør henter affald en gang mindre ugentligt - tirsdag og torsdag mens Marius Pedersen hentede mandag, onsdag og fredag.

Det er denne situation, som Hans Nicolaisen frygter. Fyldte affaldscontainere, der ikke bliver hentet. Billedet er fra 5. november - kort tid inden han brød samarbejdet med Marius Pedersen. De to forreste containere var Mackie's, mens den bagerste tilhører nabobutikken, som fortsat har Marius Pedersen som renovatør. Privatfoto

Kommunen ser ikke store problemer

Chefen for affald og trafik i Horsens Kommune, Allan Lyng Hansen, synes, at kommunen som udgangspunkt har gjort meget for at komme i dialog med rigtig mange af dem, der er berørt at ombygningen, men erkender samtidig, at kommunen godt kunne have inddraget flere.

- Det er jo træls, hvis der er nogen, der føler, de har store problemer. Men vi ser ikke, at der er de vilde problemer deroppe. Der bliver jo tømt alle steder, siger Allan Lyng Hansen.

Han mener desuden, at håndteringen af affaldet er en sag mellem den forretningsdrivende og dens renovatør, som kommunen ikke har ansvaret for.

- Man har som grundejer en forpligtigelse til at sikre sig, at man har den størrelse beholder, der er brug for til det affald, man har. Nu er det erhvervsaffald, så de har en aftale med et privat firma om at hente deres affald. Det er et forhold mellem to private, siger Allan Lyng Hansen.

Hans Nicolaisen frygter også for andre forretningsdrivende, der senere kan blive berørt af ombygningen, når den rykker mod øst. Allan Lyng Hansen understreger dog, at kommunen løbende vil vurdere, hvordan man bedst håndterer renovation, mens ombygningen står på.

- Når vi kommer til næste etape, vil vi da klart vurdere, om der er nogle gener, vi skal være bedre til at imødegå. Vi lærer jo også efterhånden, som vi kommer frem. Det er ikke hver dag, vi bygger en gågade om, siger Allan Lyng Hansen.

Nye aftaler med forretningsdrivende

Marius Pedersens salgs- og marketingschef, Jeanett Vikkelsøe, skriver i en mail til Folkebladet, at firmaet beklager, at der ikke kunne findes en løsning med Mackie's, og at selskabet nu har lavet midlertidige løsninger med de kunder, der er berørt af ombygningen.

- Det er med beklagelse, at vi ikke har kunnet finde en mulighed for en løsning med Restaurant Mackie's, der kan tilgodese begge parter, som er ramt af ombygning af Søndergade. Ombygning af Søndergade er til gene både for de forretningsdrivende og for deres leverandører. Vi er derfor glade for, at vi har kunnet aftale midlertidige løsninger med andre af vores berørte kunder på Søndergade, så længe ombygningen står på.

Det har ikke været muligt at få Marius Pedersen til at uddybe, hvordan de midlertidige løsninger ser ud.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Inklusion skal være for barnets skyld, ikke for økonomiens

Læserbrev: Vi kendte ham godt. Vi lærere i skolens ældste klasser havde, med en vis ængstelse, på afstand fulgt Frederik op igennem de små klasser, hvor hans adfærd havde været ganske bekymrende. I frikvartererne var han nærmest mandsopdækket, for ellers endte det forudsigeligt nok i ballade. Da han nåede 7. klasse, gik Frederik stadig på skolen. I timerne sad han mest alene med hovedet begravet i computerspil. Af og til blev frustrationerne dog for store, og så måtte klassen gå et andet sted hen, hvis den ville undgå at dele skæbne med stole, borde og penalhuse, som blev kylet rundt i lokalet. Sidst i 7. klasse fik Frederik en plads i et specialtilbud. Alt, alt for sent. Man har I Vejle Kommune lovet at tilføre folkeskolen mere personale for et beløb stigende fra 10 mio. kr. i 2019 til 40 mio. kr. efter fire år. Det kvitterer vi lærere med glæde for. Men virkeligheden har vist, at vi alligevel ikke rigtig har fået flere kolleger ude på skolerne. En af grundene er, at flere og flere elever bliver skilt ud fra almenskolen og placeret i meget dyrere specialtilbud. Det betyder, at pengene går til dem og dermed ikke kan mærkes ude i skolen. I Vejle Kommune er det den enkelte skole, der skal finde pengene i budgettet til at sende elever i specialtilbud, og det er dyrt, så det fløjter. En folkeskoleelev koster 56.000 kr. om året, mens en plads i et specialtilbud kan koste 200.000 kr. Ideen fra kommunens side er at straffe skolen økonomisk, hvis den ikke magter at inkludere sine elever. Desværre betyder det, at børn med særlige behov bliver hængende alt for længe i folkeskolen, hvis skolen ikke har råd til andet. En af årsagerne til stigningen skal findes i, at inklusionsindsatsen i folkeskolen har været underfinansieret. Inklusionen har simpelthen været en spareøvelse. Derfor har disse børn ikke fået den hjælp, de har haft brug for, mens de kunne have haft glæde af den. Nu banker de så på til specialtilbuddene, bl.a. fordi de er blevet holdt for længe ude i almenskolen. Vi må gøre op med et system, der straffer skolerne, hvis man giver eleverne det tilbud, de har brug for, men der skal samtidig sikres ressourcer nok til at rumme børn som Frederik, både for Frederiks skyld, men også for Frederiks klasses. Især hvis folkeskolen fortsat skal være familiernes førstevalg.

Annonce