Annonce
Danmark

Fundings søndagsanalyse: Mette Frederiksens fornemmelse for løftebrud

Thomas Funding Foto: Michael Nørgaard
Lige meget, hvor små indrømmelser Mette Frederiksen giver Radikale Venstre i regeringsforhandlingerne, vil Venstre og DF råbe "løftebrud!". I sidste ende er det derfor hendes mavefornemmelse for folkeopinionen, der afgør, hvor langt hun kan gå. Der er ikke nogen facitliste for løftebrud.

Nogle gange må vores folkevalgte ønske, at der fandtes en grønspættebog for politikere. Sådan én man kunne slå op i, hver gang man var i tvivl. En med svar på alle de svære spørgsmål. Men den findes ikke. Politik er fingerspitzgefühl, mavefornemmelser og dømmekraft.

Og de egenskaber får Mette Frederiksen i den grad brug for i de igangværende regeringsforhandlinger, der skal afklare, hvilken politisk pris Socialdemokratiet skal betale for at få magten.

Forhandlingerne startede blødt ud. Klima og velfærd var de to første emner, man tog hul på i denne uge. Klogt af Mette Frederiksen at lægge ud med det, der samler. Det giver god stemning, og minder forhandlerne om den gulerod, der ligger for enden af det hele - også når det bliver svært.

Og svært skal det nok blive. Særligt udlændingepolitikken bliver en hård nød at knække. Støttepartierne taler mere eller mindre med én tunge, og det presser Socialdemokratiet. Planerne om et udrejsecenter for kriminelle udlændinge på øen Lindholm skal droppes, Danmark skal igen tage imod FN-kvoteflygtninge, børnene skal ud af udrejsecenteret på Sjælsmark, dele af paradigmeskiftet skal rulles tilbage, og så skal integrationsydelsen droppes.

Ser man på kravene hver for sig, er de ikke uoverstigelige for Socialdemokratiet. Med undtagelse af en fuldstændig annullering af integrationsydelsen og en tilbagerulning af paradigmeskiftet. Det kan Socialdemokratiet ikke gå med til uden at begå løftebrud. Men Morten Østergaard, Pia Olsen Dyhr og Pernille Skipper, vil ikke bare have én ting, og det er Mette Frederiksens udfordring.

Kommer der for mange blomster i buketten af indrømmelser, kan det af vælgerne blive opfattet som en generel lempelse af udlændingepolitikken.

Men præcis hvor mange blomster, der går til et løftebrud, og om tulipaner er bedre eller værre end roser, er der dybest set ikke nogen, der ved. Grønspættebogen for politikere findes som sagt ikke, og der er ikke nogen facitliste for, hvad der konstituerer et løftebrud.

Beskyldningerne om løftebrud skal nok komme. Lige meget hvor få indrømmelser, Mette Frederiksen giver sine støttepartier, vil Dansk Folkeparti og Venstre tæve løs på hende. Det må hun leve med, men hun skal for alt i verden undgå, at beskyldningerne bider.

Opgaven bliver derfor at vurdere, hvornår de gør det. Hvor går befolkningens grænse - og særligt de vælgere, det er lykkedes Socialdemokratiet at erobre fra Dansk Folkeparti i den forgangne valgkam? Bliver de skuffede, risikerer Mette Frederiksen at sætte hele grundlaget for rød bloks sejr over styr.

Mette Frederiksen har egentlig sikret sig manøvremuligheder på udlændingeområdet. Ser man nøgternt på, hvad hun har udtalt i valgkampen, har hun ikke lovet at fastholde øen Lindholm som udrejsecenter, hun har erklæret sig åben over for, at Danmark igen skal modtage kvoteflygtninge, og hun har ladet vide, at der skal ske et eller andet udefinerbart med ydelserne til udlændinge. Men spørgsmålet er, om vælgerne har opfanget dette?

Har de lagt mærke til nuancerne i Mette Frederiksens formuleringer? Eller har de kun lyttet til retorikken: Den stramme udlændingepolitik skal bestå. Mette Frederiksen vil ikke være statsminister for enhver pris. Ergo der bliver ikke ændret en døjt. Et klassisk eksempel på, at det ikke handler om, hvad du siger som politiker, men hvordan det bliver opfattet.

De kommende dage og måske ugers forhandlinger vil fortælle os mere om Mette Frederiksens fornemmelse for løftebrud. Det bliver i sidste ende også en tryktest af hendes fingerspitzgefühl for folkeopinionen.

Og mon ikke at den socialdemokratiske formand krydser alt, hvad hun kan krydse i forhåbningen om, at der er sammenfald mellem hendes vurdering af løftebrud, og hvad Radikale Venstre skal have for at gøre hende til statsminister.

Er der ikke det, har hun alvorlige problemer.

Annonce

Fundings udvalgte citater fra ugen i politik

- Derfor vil jeg gerne undskylde uforbeholdent over for Anders, Mette og Thyra, at jeg anvendte en så hård og personlig tone på valgaftenen og dagen efter. Det var over stregen, og det beklager jeg.

Henrik Dahl, MF (LA), måtte på Facebook undskylde sine udfald mod Anders Samuelsen, Mette Bock og Thyra Frank. Det skete efter, at flere medlemmer af partiet havde kritiseret ham for ikke at behandle sine nu forhenværende kollegaer ordentligt

- En ny regering, som danskerne skal kunne holde af og have tillid til, kan ikke bringes til verden ved tovtrækning. Ved spinkrig. Eller endeløs ”vinder-taber”-metaforik. Det er læren fra 2011.

Morten Østergaard (R) rakte øjensynligt en hånd frem til de andre partier i rød blok, da han i sin folkemødetale sagde, at man ikke skulle gentage fejltagelser fra regeringsforhandlingerne i ”det sorte tårn” i 2011

- Vi har et stort arbejde foran os med at genoprette tilliden til Liberal Alliance. Vi skal tage fat på et nyt kapitel og genoptage den liberale værdikamp. Det arbejder glæder jeg mig til at være i spidsen for.

Alex Vanopslagh (LA). Liberal Alliance valgte ny politisk leder i denne uge, efter at Anders Samuelsen valgte at trække sig på grund af det dårlige valgresultat. Valget faldt på en nyvalgt 27-årig

"Jeg tror, de fleste godt har kunnet se, at jeg ikke har haft det så godt. Jeg har gjort alt, hvad jeg kunne for at kæmpe mig tilbage efter min depression ved årsskiftet, men det er desværre ikke lykkedes for mig. Så jeg må nu sygemelde mig for at kunne blive helt rask igen".

Henrik Sass Larsen, MF (S), måtte smide håndklædet i ringen. Han har i en længere periode forsøgt at komme sig over en depression, hvilket ikke er lykkes. Han har derfor meddelt Mette Frederiksen, at han ikke er til rådighed som minister. Han lå ellers til at blive finansminister

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Indland

Henriette Zobel er død 

Debat

Debat: Små samfund har bæredygtige løsninger med solceller og delebiler

Vi hædrer dem gang på gang. De små lokalsamfund, der med genistreger ommøblerer tankegangen og finder innovative løsninger på lokale problemer. Når det kommer til den bæredygtig omstilling, kan landdistrikternes ildsjæle og virksomheder levere en del af svarene. Det er efterhånden dagligt, at vi hører om klimakatastrofens snarlige komme. Sideløbende stiger efterspørgslen efter konkrete bæredygtige løsninger dag for dag. Jeg hører det i kommunekontorerne, på Christiansborgs gange og i landsbyer, som gerne vil sikre en bæredygtig omstilling af deres lokalsamfund. Så nej, den grønne dagsorden er ikke gået landdistrikterne forbi. Vi satte den grønne omstilling i fokus med prisen Årets Landsby 2019, som Landdistrikternes Fællesråd og Landsbyerne i Danmark uddelte i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit tilbage i september. Og hædrede lokalsamfundet i vinderlandsbyen Torup, der både har solceller, delebiler og egen spildevandsrensning. Det var også under den grønne overskrift: ”Hvordan kan landdistrikterne bidrage til en grøn og bæredygtig fremtid?”, at jeg sammen med resten af landdistrikternes aktører - ildsjæle, virksomheder og kommuner i slutningen af oktober deltog i Erhvervsministeriets årlige Landdistriktskonference. Et af konferencens højdepunkter er uddelingen af Landdistriktsprisen, som hylder ildsjæle, der gør en forskel for landdistrikterne. Helt i tråd med temaet vandt virksomheden Strandet. Virksomheden har base i Thy og har bygget sin forretning op omkring det havplast, som skyller ind på de vestjyske strande. Kort fortalt indsamler Strandet havplasten, kværner den og omdanner den til granulat, som efterfølgende kan støbes eller 3D-printes til nye produkter. Strandet er et godt eksempel på det helt særlige ved landdistrikternes virksomheder. Ved uddelingen af prisen gav erhvervsminister Simon Kollerup følgende ord med på vejen til virksomheden: ”Virksomheden Strandet er et mønstereksempel på, hvordan det lokale erhvervsliv kan bidrage til gavn for både miljøet og lokalsamfundet. Strandet arbejder med én af tidens store udfordringer og er med til at uddanne de fremtidige generationer.” Erhvervsministeren har gentaget flere gange, at befolkningen i landdistrikterne er en vigtig del af arbejdet med at finde løsninger på klimaudfordringerne, bl.a. i det interview, Landdistrikternes Fællesråd lavede med ham i september. De gode, grønne takter har udmøntet sig i en ny grøn overskrift for en del af projektmidlerne i Landdistriktspuljen. Og med tilbagerulningen af besparelserne på LAG-midlerne er ekstra 30 millioner blevet øremærket til lokale projekter, der fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne. Erhvervsministeren har forstået, at der i landdistrikterne er kort fra tanke til handling. I det helt nære udtænkes geniale løsninger , som ofte kan skaleres op og implementeres på nationalt plan. Strandet er et godt eksempel. Og jeg ved, at virksomheden ikke står alene. Der findes flere virksomheder i landdistrikterne der arbejder med plastgenanvendelse på højeste niveau. Til Landdistriktskonferencen hyldede vi de bæredygtige projekter med en pris og et skulderklap, men løsningen kan vi alle blive en del af. Man behøver ikke opfinde den dybe tallerken, hvis nabobyen allerede har gjort det. Lokalsamfund over hele landet kan bygge videre på nabobyens idéer, så vi til sidst har en masse små brikker, der samlet er én stor løsning. Klimaproblemerne bevæger sig kun i én retning, og det er mere end på tide, at vi handler på dem. Lokalt baserede, grønne udviklingsprojekter kan meget vel levere svar på efterspørgslen efter bæredygtige løsninger til hele landet. Det kræver ikke altid statsstyrede beslutninger at vende en udvikling i et lille lokalsamfund. Men vi må sikre, at der er den fornødne økonomi til rådighed for at udvikle bæredygtige løsninger. Derfor håber jeg, at regeringen og dens støttepartier i finanslovsforhandlingerne samt i arbejdet med den kommende klimalov vil tænke på landdistrikterne og sikre økonomien under udviklingen af grønne løsninger. Erhvervsministeren har allerede taget det første skridt. Næste skridt må være at sikre LAG-midlerne i næste programperiode. For helt ærligt, det gavner ikke alene landdistrikterne, det gavner hele landet.

Annonce