Annonce
Danmark

Fundings analyse: Alle forbereder sig på Arne

Thomas Funding, politisk redaktør, avisen Danmark. Foto: Frederik Steen Nordhagen
Annonce

Nu skulle det være sikkert og vist. Efter at have skyndt sig langsomt i to år er Socialdemokratiet lige på trapperne med regeringspartiets model for, hvem der får ret til en tidlig pension. Efterhånden er det i det politiske miljø bare blevet døbt Arne-udspillet med henvisning til arbejdsmanden Arne, der agerede posterboy for Socialdemokratiet i valgkampen.

Rygterne på Christiansborg vil vide, at partiet har tænkt sig at bruge sit sommergruppemøde om et par uger som affyringsrampe for udspillet, og det har sat fut under de politiske partier, der har fået travlt med at positionere sig inden den store pensionskrig.

Der er i den sammenhæng særligt to ting, man skal lægge mærke til. Den første er, at De Radikale har været ude at sige, at partiet mener, at den automatiske stigning i pensionsalderen skal stoppe ved 70 år. I dag er der ingen øvre grænse, hvilket betyder, at børn født i år først kan regne med at gå på pension, når de er over 76 år.

Og det er altså for meget, mener De Radikale. Men det er ikke helt gratis at mene. For nu at sige det mildt. Når danskerne tvinges til at blive længere på arbejdsmarkedet, vokser arbejdsstyrken nemlig, det skaber vækst og øgede skatteindtægterne. Den borgerlig-liberale tænketank Cepos anslår, at De Radikales forslag på sigt vil koste statskassen omkring 40 milliarder kroner.

Der er ikke mange partier, der kan udskrive sådan en regning, uden at blive beskyldt for at gamble med statsfinanserne, men De Radikale har et image af at være über-ansvarlige, så partiet slipper af sted med det. Og på den måde baner partileder Morten Østergaard vejen for de andre partier, for hvis De Radikale kan sige det, så kan alle.

Der gik således heller ikke mange dage, før Dansk Folkeparti også kom på banen. Kristian Thulesen Dahl vil også have et maksimum på 70 år. Og selv om det er nøjagtig den samme melding som den, De Radikale kom med, så er det væsentlig mere interessant, når det er DF, der siger det.

Ingen regner således med, at Radikale Venstre kommer til at lægge stemmer til Socialdemokratiets model. Det efterlader regeringen afhængig af Dansk Folkepartis mandater, hvis regeringen skal finde flertal. Et øvre loft over pensionsalderen virker på den måde til at være ganske realistisk delresultat af en aftale.

Fundings udvalgte citater fra ugen i politik

- Der er enkelte grupper, der er behov for at genbosætte i eksempelvis Europa. Det kan være kristne, der fortsat risikerer forfølgelse, homoseksuelle eller enlige kvinder med børn. Det giver mening.

Regeringen vil tage imod 200 FN-kvoteflygtninge fra Rwanda. Det fortalte integrationsminister Mattias Tesfaye (S) til Ritzau. Det fik straks det meste af oppositionen til at beskylde regeringen for at lempe udlændingepolitikken

- Efter min opfattelse er det notat dødt og borte.

Kontorchef i Integrations- og Udlændingeministeriet Jesper Gori talte ifølge Politiken sin tidligere minister, Inger Støjberg (V), midt i mod, da han blev afhørt i Instrukskommissionen. Støjberg har peget på et notat, hvor hun har skrevet under på, at ikke alle såkaldte barnebrude skulle skilles, som bevis på, hun ikke har gjort noget ulovligt


- Man må ikke have andre partiformænd end mig.

Kristian Thulesen Dahl blev på DF's sommergruppemøde spurgt om, hvad de 10 bud er. Dette var ifølge ham det første bud. Svaret kom en byge af spørgsmål om, hvorvidt Morten Messerschmidt er ny kronprins i Dansk Folkeparti

- Nej. Jeg er ikke bange for vores testkapacitet, vores værnemiddelskapacitet og vores evne til at opspore. For dér tror jeg, vi har en infrastruktur nu, der gør, at vi - og det har sundhedsvæsenet allerede vist er tilfældet - har en fantastisk evne til at kunne flytte ressourcer og medarbejdere ekstremt hurtigt.

Dette er den slags citater, der kan komme til at hjemsøge en politiker. Statsminister Mette Frederiksen (S) garanterede i et interview her i avisen Danmark lørdag, at myndighederne har kapaciteten til at teste, opspore og inddæmme coronasmitten

Og det er da heller ikke en uoverkommelig indrømmelse for Socialdemokratiet at give. I store dele af partiet støtter man grundlæggende idéen, og med De Radikales udmelding bliver det svært at beskylde det for at være uansvarligt.

Dette hjælpes også på vej af, at Venstres Lars Løkke Rasmussen under valgkampen kom snublende nær at sige, at han mente, at der skal være en grænse for, hvor meget pensionsalderen skal stige.

Men der skal mere til at få en aftale på plads. Og det leder os hen til den anden ting, man skal bemærke. DF har nemlig i den forgangne uge lanceret endnu et krav til forhandlingerne.

Allerede før Socialdemokratiet har præsenteret en konkret model, har DF-formand Kristian Thulesen Dahl været ude at sige, at han tvivler på, at de tre milliarder kroner, som statsminister Mette Frederiksen har sagt, hun vil bruge på forslaget, er nok.

Vi kan således godt regne med, at DF, når Socialdemokratiet har løftet sløret for sit udspil, vil køre linjen, at det strækker som en skrædder i helvede. Der skal flere penge til, og dem vil Dansk Folkeparti have skal komme fra udlændingeområdet.

Det er som udgangspunkt en klog presball at kaste ind i forhandlingerne. Socialdemokratiet har brug for DF, så S kan ikke bare hælde det ned ad brættet. Men modsat bliver S også nødt til at tage højde for Enhedslisten og SF, der er lige så nødvendige som DF for at kunne danne flertal. Det er svært at se disse to partier gå med til at tage penge fra udlændinge.

Kristian Thulesen Dahl vil på den måde kunne stå og tordne, at det godt kan være, at Mette Frederiksen siger, hun er hård på udlændingeområdet, men når det kommer til stykket, så er hun i lommen på sine støttepartier.


Hvis det er lykkedes beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard at få skruet noget sammen, der på bundlinjen må antages at hjælpe nogle mennesker, så bliver DF alt andet lige nødt til at gå med.


Men DF-formanden er ude i en delikat balance, og han kan let komme til at overspille sine kort. Udgangspunktet er således stadig - det er i hvert fald denne ydmyge skribents holdning - at Dansk Folkeparti får meget svært ved ikke at gå med i en aftale om ret til tidlig pension.

Vi ved fra snart utallige målinger, at emnet rammer lige ind i hjertekulen på DF’s vælgerbase, og selv hvis Kristian Thulesen Dahl gerne ville undgå at give Mette Frederiksen den sejr, at hun leverer på sit største valgløfte, så er spørgsmålet, om han lige nu har styrken til at nægte hende den.

Der er selvfølgelig stadig den ubekendte, at vi endnu ikke kender den konkrete model for ordningen. Er den helt skør, kan det blive DF’s vej ud af en aftale.

Men hvis man nu antager, at det er lykkedes beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard at få skruet noget sammen, der på bundlinjen må antages at hjælpe nogle mennesker, så bliver DF alt andet lige nødt til at gå med.

Og her kan det gå hen at blive et problem, hvis Kristian Thulesen Dahl har gjort kravet om finansiering til et ultimativt krav. Det er som sagt tvivlsomt, om det vil kunne lade sig gøre at samle 90 mandater om det, selv hvis Mette Frederiksen gerne ville give indrømmelsen.

I det scenarie kan Dansk Folkeparti komme til at skulle vælge mellem Arne og udlændinge. Hvad er vigtigst? Et vaskeægte - selvskabt - dilemma.

Kristian Thulesen Dahl kan selvfølgelig kaste sig selv på sværdet og under protest lægge stemmer til en aftale, og igen udnytte det til at sige, at Socialdemokratiet på udlændingeområdet har det hele i munden. Men det kan risikere at blive en noget uskøn tur ned fra træet, hvor Kristian Thulesen Dahl vil se noget afplukket ud. Og det har han ikke brug for lige nu.

Dansk politik har med andre ord taget hul på et af de helt store dramaer i denne valgperiode. Og det er kun lige begyndt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

HFS rystede topholdet

Annonce