Annonce
Danmark

Funding: Venstres fumleri kan frarøve Dansk Folkeparti deres store sejr

Foto: Michael Nørgaard

Den interne ballade i Venstre om regionernes fremtid er godt på vej til at ødelægge det, der skulle have været en kæmpe sejr for Dansk Folkeparti. Partiet har længe haft det højt på ønskesedlen at lukke regionerne, men med hjælp fra Venstres bagland er det nu blevet udråbt som en centraliseringsøvelse. Og det presser Kristian Thulesen Dahl.

De har glædet sig i Dansk Folkeparti. Glædet sig til sundhedsreformen. Endelig skulle det lykkes DF at få lukket regionerne. Indfrielsen af en mærkesag gennem mange år for partiet og et symbol på DF's store indflydelse i dansk politik.

Regionerne har aldrig været Dansk Folkepartis kop te. Den kyniske udlægning er, at DF'erne aldrig har fået fodfæste i regionsrådene, og de derfor ønsker dem afskaffet. DF fik således på landsplan kun 9,7 procent af stemmerne til sidste regionsrådsvalg.

Men det handler ikke kun om stemmeprocenter. Det handler også om indhold. Dansk Folkeparti har set sig sur på regionerne, fordi DF mener, at regionerne er skyld i, at ingen for alvor tager ansvar for sundhedsvæsenet.

DF'ernes oplevelse er, at der sker det samme hver eneste gang, der er opstår en møgsag på et sygehus. Pressen ringer til regionsrådspolitikerne, der skubber ansvaret over på sundhedsministeren med postulater om, at regionerne er underfinansierede, og når pressen så ringer til sundhedsministeren, beskylder ministeren regionerne for ansvarsforflygtigelse. Imens står patienterne forvirrede tilbage på sidelinjen.

Alt dette vil Dansk Folkeparti have ryddet op i. Ansvaret skal klart placeres hos kommuner og stat. Politikerne skal have hånden på kogepladen.

Det er en dagsorden, som Dansk Folkeparti vil kunne vinde stemmer på, hvis det da var det, debatten om sundhedsreformen kom til at handle om. Men sådan ser det ikke ud til at gå. Godt hjulpet på vej af Venstres eget bagland er det ikke sundhed, der bliver diskuteret, men centralisering kontra decentralisering.

Venstres eget bagland har konkluderet, at en lukning af regionerne er det samme som centralisering, og det er blevet gentaget så mange gange, at det er svært at tænke på andet. Søren Gade var den første, og han holdt sig ikke tilbage.

- Jeg er helt sikker på, at vi kan spare nogle penge, hvis vi overlader sundhedsvæsenet til regneark og djøf'ere på Slotsholmen, men udfordringen er, at de ikke bor i de områder, de skal træffe beslutninger om, udtalte Søren Gade til avisen Danmark før jul.

Der er ingen, der med sikkerhed ved, hvad Lars Løkke Rasmussens udspil til en sundhedsreform kommer til at indeholde. Heller ikke Søren Gade. Så om der er tale om en reform, der centraliserer, er svært at konkludere endegyldigt endnu. Men på nuværende tidspunkt virker det næsten underordnet.

Mange af Christiansborgs spindoktorer messer med jævne mellemrum til sig selv og deres politiske chefer: Perception is reality. Frit oversat betyder det noget i retning af, at det i politik ikke handler om, hvad der er rigtigt og forkert, men hvad folk opfatter som rigtigt og forkert. Hvis folks opfattelse er, at Lars Løkke Rasmussen vil centralisere sundhedsvæsenet, så er det den virkelighed, man som politiker bliver nødt til at forholde sig til - underordnet hvilke nuancer af grå, der så måtte være.

Og det leder os hen til Kristian Thulesen Dahls problem. Efter at det halve af Venstres bagland offentligt har slået fast, at den kommende reform er en centraliseringsøvelse, er det i det lys, mange vælgere vil se udspillet, når det bliver præsenteret. Højst sandsynligt onsdag i næste uge. Lars Løkke Rasmussen får mere end svært ved at bryde forståelsesrammen og vinde dagsordenen tilbage. Det er jo for pokker hans egne medlemmer, der har kaldt det centralisering.

Dansk Folkeparti risikerer dermed at ende på det forkerte hold. Centraliseringsholdet. Det er skidt for Kristian Thulesen Dahl, der gerne vil give den som provinsens beskytter og som høster langt de fleste stemmer til DF uden for de store byer.

Den sidste måneds nedsmeltning i Venstres bagland har da også fremkaldt både bekymring og vrede i Dansk Folkeparti. Bekymring over at en sag, der skulle have boostet partiet, risikerer at ende som en tabersag i valgkampen, og vrede over at det er Venstres skyld, fordi de regeringspartiet har haft styr på sit eget bagland.

Bekymringen i Dansk Folkeparti er dog ikke stor nok til, at man hiver stikket på sundhedsreformen. Man vil stadig have sin skalp. Regionerne skal stadig nedlægges. Man tror på, at det kan lykkes at generobre dagsordenen og få det til at handle om sundhed og ikke centralisering.

Men det bliver svært. Der er en risiko for, at Dansk Folkeparti er forblændet af at være så tæt på at indfri et årelangt mål, at de negligerer farerne det medfører. Tiden vil vise.

Annonce

Lars Løkke Rasmussen får mere end svært ved at bryde forståelsesrammen og vinde dagsordenen tilbage. Det er jo for pokker hans egne medlemmer, der har kaldt det centralisering.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Nairobi Summit - kvinder og pigers skal bestemme over egen krop

Nargis, en 16-årig pige fra Bangladesh, gik indtil for to år siden i skolegården og drømte om at læse jura. Hendes yndlingsfag var fysik. I dag lever Nargis sammen med sin 27-årige ægtemand og arbejder på den lokale fabrik for at spare penge sammen til hendes søns fremtidige uddannelse. I år er det 25-året for vedtagelsen af Kairo-handlingsplanen. Planen var skelsættende, da 179 lande gik sammen og satte retten til at bestemme over egen krop allerøverst på den internationale dagsorden. Placerede kvinder og pigers rettigheder i hjertet af bæredygtig udvikling. Danmark er i denne uge vært for Nairobi Summit sammen med Kenya og FN’s Befolkningsfond (UNFPA). Håbet er at få skabt fornyet dialog om kvinder og pigers rettigheder og danne nye alliancer på tværs af lande, organisationer og generationer. Som politikere har vi en vigtig rolle i at arbejde for netop det. Kairo-handlingsplanen har været selve rammen for arbejdet for kvinders og pigers rettigheder siden 1994 – og vi er på den ene side nået langt. Men på den anden side oplever vi lige nu markante konservative kræfter ude i verden, der trækker udviklingen den forkerte vej. Så kampen er langt fra forbi. Mødredødelighed er faldet med 40 procent omskæring af piger er faldet med mere end en tredjedel i de 24 værst ramte lande. Det er godt, men vi er langt fra i mål. For 232 millioner kvinder i udviklingslande har stadig ikke adgang til moderne prævention. 33.000 piger bliver hver dag giftet bort. Det er 12 millioner kvinder om året, der ikke selv bestemmer, hvem de vil giftes med. Hvem de vil have børn med. Hvordan de vil forme deres liv. Det er helt og aldeles uacceptabelt. Og udviklingen bekymrer os. Og kalder på, at vi som land fortsætter kampen og arbejdet. De seneste år har konservative kræfter nemlig sat et massivt pres på for at begrænse kvinder og pigers ret til at bestemme over deres egen krop. Særligt, når det kommer til at bestemme, hvornår de ønsker at danne en familie. Og hvor mange børn de ønsker at få. Det er dybt bekymrende, at for eksempel retten til abort er under angreb i lande, hvor abort har været mulig i mange år. For en ting er, at man ikke kan få abort, selvom man ønsker det. Men det har flere konsekvenser. Måske lever familien i forvejen under sultegrænsen. Måske bliver pigen smidt ud af skolen. For to år siden besluttede USA at trække støtten til internationale organisationer, der informerer om eller tilbyder kvinder abort. Som modreaktion gik Danmark sammen med andre ligesindede lande og skabte bevægelsen ”SheDecides”, der gik op mod USA’s beslutning. I dag gives stafetten som Danmarks SheDecides Champion videre fra en udviklingsminister til den næste. Vi er enige om, at stafetten altid skal holdes højt og være højt hævet over partifarve. Som tidligere og nuværende minister for udviklingssamarbejde har vi mødt alt for mange kvinder og piger, der på daglig basis har været udsat for seksuel og kønsbaseret vold. Er blevet omskåret. Eller blevet gift væk som børn. Vi har talt med dem og hørt deres historier. Hver og én har de ret til et godt liv og en tryg fremtid på lige fod med alle andre. Vi skal blive ved med at kæmpe for den ligestilling. Som 14-årig blev Aïssa fra Burkina Faso truet og voldtaget af hendes skolelærer efter en eksamen. Hun blev gravid. Hendes forældre aftalte med skolelærens forældre, at hun skulle bo hos dem, så de kunne forsøge hende. Hendes far ønsker nu ikke at se hende længere. I dag bor Aïssa igen hos sin mor sammen med hendes datter Fati. Danmark står i helt front, når det gælder kvinder og pigers lige rettigheder og muligheder, og det skal vi blive ved med. Vi bliver lyttet til og set som et af de mest progressive lande, når vi taler om kvinder og pigers ret til at bestemme over egen krop. Ligesindede lande ser til os, når vi forhandler i FN eller EU. Vi vil kæmpe sammen for kvinder og pigers rettigheder. Og vi vil fortsætte den kamp, indtil vi er helt i mål. Først den dag, hvor alle kvinder og piger bestemmer et hundrede procent over deres egen krop, deres eget liv og deres egen fremtid, kan vi tillade os at læne os tilbage.

Kultur

Panduro advarer mod billethajer: - Svindelfirmaerne går ikke kun efter de store, udenlandske artister

Annonce