Annonce
Danmark

Funding: Messerschmidts politiske liv ligger nu i bagmandspolitiets hænder

Thomas Funding Foto: Michael Nørgaard
Fortidens synder har en tendens til at indhente én. Det måtte Morten Messerschmidt sande i denne uge. Sagen om Meld og Feld bliver ved med at hjemsøge ham. Denne uges store udvikling er, at bagmandspolitiet efterforsker, om han har været indblandet i ulovligheder. Bliver stjernepolitikeren tiltalt og dømt, hænger hans politiske karriere i en tynd tråd.

Alle fordomme om EU-bureaukratiets uendelige langsommelighed er blevet bekræftet i sagen om Meld og Feld. Fire år har det taget EU’s svindelenhed Olaf at undersøge, hvad der er op og ned, og hvad Morten Messerschmidts rolle som formand for Meld har været. Det er rigtig nok en kompliceret sag, men fire år er sørme lang tid.

Man forstår derfor godt, hvis Messerschmidt efter den omgang ikke har chefen for Olaf, generaldirektør hr. Ville Itälä, med i sine aftenbønner. Den langsommelige sagsbehandling har betydet, at Messerschmidts politiske karriere har befundet sig i slæbesporet siden 2015.

Men intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Den tidligere så fremadstormende politiker prøver åbenlyst at bruge Olafs noget tilbagelænede tilgang til sagsbehandlingstider til sin fordel. Man får således næsten indtrykket af, at det er ham, der er sagens offer, når han udtaler sig.

Men Morten Messerschmidt skal ikke regne med, at han får vendt befolkningens sympati til sin fordel. På trods af Olafs fejl og mangler er han stadig den, der er den anklagede.

Selv har han erkendt, at han er ansvarlig for en rodebutik. Man må altså forstå på Messerschmidt, at det ikke var med vilje, da han var med til at udbetale EU-midler til uregelmæssige formål. Han havde ikke styr på tingene, og det har han beklaget.

Det bedst kendte eksempel på dette er nok den kampagne, som DF lavede tilbage i 2013. Tre måneder før det daværende kommunalvalg lejede partiet skonnerten Halmø. Skibet skulle officielt bruges til en EU-kampagne, og Dansk Folkeparti havde derfor fået EU til at støtte togtet med 120.000 kroner.

Problemet var, at mange af de mennesker, der mønstrede det gode skib Halmø mere havde aktier i kommunalvalget end i unionen. Mange beskyldte derfor DF for at havde brugt EU-kampagnen som skalkeskjul til at få finansieret en aktivitet i partiets kommunalvalgkamp. Sagen endte med, at EU krævede pengene tilbage, hvilket DF efterkom.

Men i denne uge blev sagen så potentielt noget mere speget. I den pressemeddelelse, som Olaf onsdag sendte ud, skrev svindelenheden, at den mener, at der er blevet brugt 4,36 millioner kroner på ”ulovlige, uretmæssige eller uberettigede” aktiviteter. Beskyldningen var ikke alene rettet mod Dansk Folkeparti, men også de andre medlemspartier af Meld og Feld, der udspringer af Italien og Grækenland.

Det er ordet ”ulovlige”, man her skal lægge mærke til. Har Olaf ret i, at der er begået ulovligheder, og viser det sig, at Morten Messerschmidt har været involveret i dette, så ændrer det fuldstændig sagen. Der er verden til forskel på at være et rodehoved og på at være kriminel.

Det er selvfølgelig vigtigt at holde fast i, at Messerschmidt hverken er tiltalt eller dømt for noget på nuværende tidspunkt. I Danmark er man uskyldig indtil andet er bevist. Olaf har alene overdraget sagen til dansk politi, der sammen med anklagemyndigheden nu skal beslutte, om man mener, at der er foregået noget kriminelt.

I praksis er det politiets særlige enhed for økonomisk og international kriminalitet, SØIK, der efterforsker sagen. Det er den enhed, man i folkemunde kalder bagmandspolitiet. SØIK sidder nu reelt med Morten Messerschmidts politiske liv i deres hænder.

Ender den 39-årige folketingspolitiker som dømt kriminel, er det nemlig et åbent spørgsmål, hvad der kommer til at ske med ham. På den korte bane vil Folketinget skulle tage stilling til, om han fortsat er værdig til sit mandat, eller om han skal forlade parlamentet. Men også Dansk Folkeparti skal afgøre, hvilke konsekvenser partiet mener, at det skal have.

I den sammenhæng skal man holde øje med, hvad Kristian Thulesen Dahl siger og gør. Få timer efter, at Olaf havde konkluderet, at enheden mener, at der er begået ulovligheder, skrev DF-formanden på det sociale medie Twitter: ”Jeg er fortsat af den opfattelse, at nok har der været tale om en rodebutik, men i forhold til Danmark rækker sagen ikke til mere end det”.

Oversat til almindeligt dansk betyder det: Jeg tror på Morten Messerschmidt, når han siger, at han ikke har begået noget ulovligt. Men viser det sig ikke at passe, er der en ny situation.

På den måde stiller Kristian Thulesen Dahl sig bag Morten Messerschmidt, men forbeholder sig retten til at give ham et puf ud over afgrunden, hvis han bliver dømt. En klog balance fra DF-formanden, der er kendt for at kunne tænke mere end to træk frem. Han ved, at han vil komme under pres for at ofre Messerschmidt, hvis sidstnævnte bliver dømt.

Man skal i denne sammenhæng ikke tage fejl af, at der ulmer en skjult magtkamp i Dansk Folkeparti. Messerschmidt er siden valget lykkedes med at positionere sig som en slags de facto politisk ordfører for partiet. I det hele taget ligner han én, der går målrettet efter rollen som kronprins.

Det er der dog stærke kræfter i partiet, der ikke ønsker. Følelserne over for Messerschmidt er delte i Dansk Folkeparti. Mange elsker hans vid og bid og specielle renæssanceagtige fremtoning, men der er også dem, der opfatter ham som elitær og bebrejder ham hans lemfældige omgang med europæiske skattekroner.

Ender det med - og igen: Det ved vi ikke, om det gør - at Morten Messerschmidt bliver tiltalt og dømt, vil disse kræfter med garanti bruge det til at forsøge at ødelægge den tidligere stemmeslugers politiske karrieremuligheder.

Messerschmidt har altså meget på spil. Konkluderer bagmandspolitiet, at der ikke er noget at komme efter, kan han komme videre med sit liv og sin karriere. Men ender han med at blive dømt, hænger drømmen om et liv i toppolitik i en tynd tråd.

Annonce

Fundings udvalgte citater fra ugen i politik

- Jeg bliver helt rystet over tanken om, at man sidder og jonglerer med europæernes skattekroner på den måde helt ublu. Det, synes jeg, er provokerende.

Statsminister Mette Frederiksen (S) var over for Jyllands-Posten mildest talt ikke positivt stemt overfor EU-kommissionens forslag om at hæve medlemskontingentet til EU efter brexit

- Der er risiko for, at de kurdisk-kontrollede IS-lejre i grænseområdet bryder sammen, og at fremmedkrigere med dansk statsborgerskab søger mod Danmark. Det er mennesker, der har vendt Danmark ryggen og med vold kæmpet mod vores demokrati og frihed. De udgør en trussel mod vores alles sikkerhed. De er uønskede i Danmark.

I en pressemeddelelse fortalte statsminister Mette Frederiksen (S), at danske statsborgere, der har kæmper for Islamisk Stat skal forvente at få frataget deres statsborgerskab, hvis de ellers har to af slagsen

- Jeg vil ikke tale vores land ned. Landdistrikterne har ikke brug for Marshall-hjælp fra storbyerne. De kan og vil klare sig selv, hvis politikerne giver dem lov.

Kristendemokraterne valgte i denne uge ny formand. Stig Grenov stoppede, og i stedet valgte partiet Isabella Arendt (foto) som ny frontfigur. Hun gjorde i sin tiltrædelsestale landdistrikterne til et af partiets fokusområder



- Vi skal sige, det var en fejl at anbefale et nej til at afskaffe retsforbeholdet, og vi skal også åbne for diskussionen, om det klogeste i virkeligheden ikke er at træde ind i EU’s bankunion.

Liberal Alliances Simon Emil Ammitzbøll-Bille var i Politiken ude i den store kovending, da han på egne vegne beklagede partiets linje på EU-området de seneste år. LA's nye leder, Alex Vanopslagh, havde ikke de store kommentarer

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Lad os hylde medarbejderne i sundhedsvæsenet

Et dansk medie lavede for nylig en øvelse, hvor man udnævnte de 100 mest magtfulde mennesker i det danske sundhedsvæsen. Udnævnelsen af magtfulde personer er interessant, fordi den er meget symptomatisk for den måde, som mange ser på sundhedsvæsenet for tiden. Medier og politikere fokuserer på magt, økonomi og antallet af eksempelvis sygeplejersker på sygehusene, og det er selvsagt vigtigt, fordi de strukturelle forhold har stor betydning. Men engang imellem savner jeg, at vi også sætter fokus på dem, det hele handler om: Menneskerne i sundhedsvæsnet i form af det dedikerede personale, der gør en stor indsats for patienterne på sygehusene og i kommunerne. Personalet er ikke bare tal i et Excel-ark, og masser af sygeplejersker, læger og andre i sundhedsvæsenet har stor betydning for patienterne, selvom de hverken er chefer eller har formel magt. Mottoet på det tidligere amtssygehus i Aarhus lød: ”Helbrede, lindre og trøste”. Hvis vi ikke kan helbrede, skal vi lindre, og kan vi ikke lindre, skal vi trøste. De tre nøglebegreber er centrale i ethvert pleje- og behandlingsforløb, og vi bør tale langt mere om de medarbejdere, der i hverdagen gør en indsats for at understøtte og forbedre denne pleje og behandling, end om hvem der er placeret hvor på en magtliste. I virkeligheden burde man lave en liste med de medarbejdere i sundhedsvæsenet, der har haft den største betydning for patienternes pleje og behandling gennem tiderne. Listen kan indeholde personer fra hele landet, der for eksempel har udviklet nye metoder, gjort en stor faglig indsats eller iværksat initiativer, der har betydet meget for patienternes hverdag. På Fyn kan det eksempelvis være de sygeplejersker, læger og IT-ingeniører, der på Odense Universitetshospitals telemedicinske enhed har udviklet en patientkuffert til patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL). KOL-kufferten er en bærbar PC med webcam, og den har givet særdeles gode resultater, som blandt andet kan ses direkte i antallet af genindlæggelser og patienttilfredsheden. I Østjylland kan det være initiativtagerne bag et tilbud om netværksfokuseret sygepleje til unge med kræft udviklet på Aarhus Universitetshospital. Her rustes de pårørende og det øvrige sociale netværk, så de kan støtte den unge med kræft under behandlingsforløbet. Gennem den netværksfokuserede sygepleje skabes rum for den unges normale vækst og udvikling. I Sydjylland kan det være folkene bag et akutteam, som er er oprettet af Esbjerg Kommune i samarbejde med Sydvestjysk Sygehus. Akutteamet sikrer, at borgerne oplever sammenhængende og trygge forløb ved at give borgerne mulighed for at få akut sygepleje i eget hjem, hvilket forebygger unødvendige indlæggelser og genindlæggelser. I det nordjyske kan det være den sygeplejerske på Aalborg Sygehus, som i samarbejde med Region Nordjyllands innovationsenhed Idéklinikken har opfundet en iltsut for at sikre bedre iltbehandling af børn. Sutten er udformet, så den samtidig fører to slanger med ilt op til barnets næsebor og har vakt så stor begejstring, at den sælges til resten af verden. Og på Sjælland kan det være de sygeplejersker og læger, der står bag ordningen med en børneonkologisk udgående sygepleje på Rigshospitalet. Ordningen aflaster kræftsyge børn og deres familier, der i hjemmet kan få besøge af en sygeplejerske, som kan medicinere, tage blodprøve og oplære familien i pleje- og behandlingstiltag. Jeg anerkender fuldt ud ledernes store betydning for de nævnte initiativer og alle de øvrige formidable initiativer, jeg ikke har nævnt. Uden ledelsesopbakning går det ikke. Samtidig er det bare vigtigt at anerkende, at ildsjælene bag initiativerne også har en stor betydning for patienterne i hverdagen. På trods af besparelser, manglende ressourcer og tidspres gør de en stor forskel ved at skabe omsorg, tryghed og pleje, og det er dem og deres resultater, vi bør få frem i lyset, så mennesker andre steder i sundhedssektoren kan lade sig inspirere af deres arbejde. Lad os sammen hylde dem for at understrege den store betydning, som de har for patienterne, for menneskeheden og ikke mindst velfærdsstaten.

Annonce