Annonce
Danmark

Funding: Dansk Folkeparti fanget i Socialdemokratiets lyskegle

Foto: Michael Nørgaard

Det er svært at gennemskue, hvor mange mennesker der reelt vil blive hjulpet af Socialdemokratiets nedslidningsudspil. Men på trods af forslagets mangler presser det Dansk Folkeparti, der virker overraskende usikre på benene.

Venstre og især Dansk Folkeparti blev i denne uge fanget i lyskeglen fra Socialdemokratiets forlygter, da Mette Frederiksen tirsdag her i avisen Danmark lancerede, at hun som statsminister vil indføre en differentieret pensionsalder. De mennesker, der har arbejdet flest år, skal også have lov til at gå på pension før andre, lød det fra Socialdemokratiets førstekvinde.

De to store borgerlige partier virkede overrumplede over forslaget og stod som rådyr frosne i lyset skær ude af stand til at bevæge sig til hverken højre eller venstre. I stedet for at bekende kulør trådte de vande og forsøgte at købe sig tid ved at angribe teknikken i forslaget. Det sås tydeligt i den kommentar Kristian Thulesen Dahl leverede på det sociale medie Twitter.

- Gode takter fra S i pensionsudspil. Men bliver nødt til at blive mere konkret... For hvem får egentlig med forslaget en ret til at gå tidligere på pension med udspillet? Det står hen i det uvisse.., lød det fra Dansk Folkepartis formand.

Det er ikke fordi, DF-formanden ikke har en pointe. Der er en række usikkerheder i Socialdemokratiets forslag. Partiet vil for eksempel ikke fortælle, hvor mange år man skal have været på arbejdsmarkedet, før man kan forlade det, og det fortaber sig i tågerne, hvordan man forestiller sig, at ordningen skal administreres.

Det kan virke som en teknikalitet, men hvordan beviser man egentlig, at man har været erhvervsaktiv i 40 år? Hvem har lønsedler liggende så lang tid tilbage? Og så er der også det økonomiske aspekt. Skal man lave en ordning, der for alvor batter noget, bliver det meget hurtigt utroligt dyrt.

Summa summarum er, at det hele er så ukonkret, at det grundlæggende er svært at sige noget begavet om, hvor mange der reelt vil blive hjulpet, hvis Socialdemokratiet får magt som de har agt.

Men selv en usikker model kan være bedre end ingen. Og så længe hverken Venstre eller Dansk Folkeparti klart vil tilkendegive, om de går til valg på en differentieret pensionsalder, så ejer Socialdemokratiet dagsordenen.

Det er sådan set forståeligt nok, at Venstre vælger at træde vande. De står i en svær situation. På den ene side har de vælgere for hvem, pensionsalder er vigtigt, men på den anden side bliver de nødt til at tage hensyn til de to andre regeringspartnere. Både Liberal Alliance og de konservative ser forslaget som gift for dansk erhvervsliv og væksten i samfundet generelt.

Men hvor Venstres tøven kan forklares, er det noget af en gåde, hvorfor Dansk Folkeparti indtil nu har været så famlende.

Det har været tydeligt for enhver, der har gidet lytte, at Mette Frederiksen har været på vej med noget. Den socialdemokratiske formand har ikke kunnet holde en tale de seneste måneder, uden hun har understreget, at det var en bunden opgave, at der skulle gøres noget for de nedslidte. Sådan noget siger man kun, hvis man har noget på vej.

Man skulle tro, at Dansk Folkeparti ville have taget bestik af dette og forsøgt at overhale Socialdemokratiet indenom ved selv at komme med et lignende udspil. Men nej. Det virker til, at det politiske boldøje har svigtet partiet i denne sag.

Og nu betaler man så prisen. Fumlende står man på sidelinje mens Socialdemokratiet kører afsted med en dagsorden, man må formode ligger DF's vælgere voldsomt på sinde.

Den typiske DF-vælger er således ifølge en undersøgelse fra analyseinstituttet Megafon kendetegnet ved tre ting. For det første er de fleste mænd. For det andet er de oppe i årene. Og for det tredje har de en kort uddannelse med sig i bagagen. Man skal ikke være arbejdsmarkedsforsker for at kunne gennemskue, at der er en høj sandsynlighed for, at denne gruppe af mennesker har nedslidning tæt inde på livet.

Læg dertil at vi ved, at nedslidning er et større problem udenfor de store byer. Emnet trækker derfor også energi fra sidste valgkamps store emne om balancen mellem land og by.

Dengang stod Dansk Folkeparti som provinsens beskytter. Dem der repræsenterede almindelige danskeres interesser overfor eliten i København.

Den position udfordrer Socialdemokratiet med sit udspil. Og det naturligvis uholdbart for Dansk Folkeparti.

Kristian Thulesen Dahl bløder i forvejen vælgere til Mette Frederiksen, og han risikerer, at åreladningen fortsætter, hvis han ikke inden et valg vrister blikket fri af lyset fra socialdemokratiets forlygter og får bugseret sit parti væk fra kørebanen.

Annonce

Fundings udvalgte citater fra ugen i politik

- Det bedste ville være, hvis ingen blev nedslidt. Men kig på vores arbejdsmarked - der kommer vi jo ikke hen. Man må ikke være naiv. Det handler om at få vendt tænkningen, så pension ikke er et spørgsmål om, hvorvidt man er fyldt noget bestemt, men at det i højere grad afspejler arbejdsmarkedet.Mette Frederiksen lancerede i denne uge i avisen Danmark hendes forslag til en differentieret pensionsalder.

- Det her er så fuldstændig ukonkret, at man ikke kan se, hvem der egentlig vil få gavn af det, og finansieret så luftigt, at man må tro, at de ikke tør vise, hvad det reelt koster.

Finansminister fra Venstre Kristian Jensen var mildest talt ikke imponeret over Socialdemokratiets nedslidningsudspil, da han skulle kommentere det overfor Danmarks Radio.

- Det er bedre med to store, nationale valg, hvor vi får lejlighed til at diskutere, hvilken politisk retning vi ønsker for EU. Det kommer ikke til at ske, hvis der er to valg.

Socialdemokratiets spidskandidat til europaparlamentsvalget Jeppe Kofod advarede i et citat til Danmarks Radio Lars Løkke Rasmussen (V) imod at slå folketingsvalget og europaparlamentsvalget sammen.

- Regeringen fejler i forhold til nyt hovedstadsudspil. Vi har brug for et udspil for HELE Danmark! Ikke et udspil kun for hovedstadsområdet, som i forvejen har stor vækst. Hvor er fokus på et Danmark i balance blevet af hos regeringen?

Kristian Thulesen Dahl (DF) var på det sociale medie Twitter ikke begjestret over regeringens hovedstadsudspil.

Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Godt at Mette Frederiksen har øje for den kritiske situation på medicinske afdelinger

I det udmærkede radioprogram ”Slotsholmen”, der sendes på Danmarks Radios P1 og handler om politik, kunne man forleden høre et langt og interessant interview med statsminister Mette Frederiksen. Særlig interessant ud fra et sundhedsperspektiv var den del af interviewet, som handlede om sygehusenes medicinske afdelinger. For statsminister Mette Frederiksen har helt ret, når hun peger på, at de medicinske afdelinger er pressede. ”Den ældre medicinske patient, der kommer ind på en afdeling på sygehuset oplever, at medarbejderne løber stærkt, og at de løber for stærkt. Det kan vi godt gøre bedre,” slog statsministeren fast, da hun blev interviewet om sin åbningstale af Folketinget. Det er godt, at hun har fokus på problematikken. Det er der også behov for – ikke mindst med tanke på den befolkningsudvikling, vi allerede har taget hul på, og som vil præge samfund, sundhedsvæsen og ikke mindst de medicinske afdelinger i mange år frem. Det er nemlig sådan, at der år for år i de kommende årtier er udsigt til flere ældre og flere patienter med behov for mere behandling og pleje. Alene frem til 2025 kommer der 33 procent flere borgere i aldersgruppen 80-89 år. Det er naturligvis glædeligt, at flere lever længere, men vores sundhedsvæsen har i dag slet ikke de nødvendige ressourcer til at kunne behandle de mange flere borgere, særligt ældre, som får brug for lægehjælp. Og lige præcis den ældre del af befolkningsgruppen har ganske ofte brug for behandling på netop de medicinske afdelinger. Så når der i dag er medicinske afdelinger i hver eneste af landets fem regioner, der er ramt af overbelægning, er det nok for intet at regne i forhold til, hvad fremtiden bringer for de mange ældre medicinske patienter. Sandsynligheden taler for, at det vil gå fra slemt til værre, hvad overbelægningen angår. ”Det kan vi godt gøre bedre”, som statsministeren slog fast, og jeg er meget enig. Vi skal kunne byde ældre medborgere bedre end overbelagte afdelinger med pressede sygeplejersker og læger. Desværre er det sådan, at medicinske afdelinger med pres og overbelægning langtfra er en enlig svale. Sundhedsvæsenet er generelt presset af en stor opgavemængde og ressourcer, der slet ikke slår til. Psykiatrien er nødlidende efter mange års politisk underprioritering, og mange steder i sundhedsvæsenet mangler der speciallæger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Derfor er der behov for et langsigtet løft af vores sundhedsvæsen. Vi anbefaler på baggrund af en tilbundsgående analyse af sundhedsvæsenets økonomi fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd at investere to procent ekstra i sundhedsvæsenets økonomi hvert år frem til 2025. I rene tal svarer det til cirka tre milliarder kroner mere næste år, mens det skal stige til godt fire milliarder kroner i 2025. Det er - sammen med mere prioritering - faktisk, hvad der skal til, hvis ikke patienterne skal opleve et gradvist ringere sundhedsvæsen. Sat på spidsen er regeringens forslag om, at pengene skal følge med, når der kommer flere ældre, jo kun en garanti for, at overbelægningen ikke bliver meget værre. Dertil kommer, at vi dag for dag og år for år ser nye og bedre behandlinger, som kan forbedre liv for ikke mindst ældre. Den sundhedsgevinst vil vi jo gerne give vores ældre, men det kan vi kun, hvis der er et økonomisk løft, som er udover demografien. Det håber jeg, at statsminister Mette Frederiksen vil tænke ind i arbejdet med at gøre sundhedsvæsenet bedre for patienterne og for os, der arbejder i det.

Annonce