Annonce
Horsens

Fundamentet bliver klargjort i tørvejr, men Beringsøen bliver på driftsgården indtil sommer

Vandkunsten Beringsøen skal placeres der, hvor der i dag står et hvidt telt. Bag teltdugen er håndværkere i gang med at klargøre fundamentet. Foto: Morten Pape
Indenfor i det hvide telt på Torvet klargøres fundamentet til vandkunsten Beringsøen. Selve kunstværket bliver på driftsgården indtil kort tid før indvielsen af gågaderenoveringen i slutningen af august.
Annonce

Horsens: Renoveringen af Torvet i Horsens er i fuld gang. Der lægges fliser på det store åbne areal i midten, og i den sydøstlige ende - skjult for offentligheden - arbejdes der med at klargøre fundamentet for vandkunsten Beringsøen.

Endnu er det hvide telt uden indhold. Beringsøen, der indtil december i fjor var placeret midt på Torvet, befinder sig lige nu på driftsgården på Endelavevej.

- Inde i teltet er vi i gang med at lave beklædningen til vandkunsten, og det skal helst ske i tørvejr, som vi jo ikke har så meget af for tiden. Det er en betonstøbning, der er sænket i niveau i forhold til, hvordan den så ud tidligere. Det er et et kar med vand i, som man kan passere igennem, fortæller Kristian Markvardt, projektleder hos Buus Anlægsgartner, der er entreprenør på renoveringen af Søndergade, Jessensgade og Torvet.

- Vi er i øjeblikket ved at rense dyserne på vandkunsten. Det ville jo være ærgerligt, hvis de ikke fungerer, når Torvet skal indvies til sommer, konstaterer projektlederen.

- Vi er i øjeblikket ved at rense dyserne på vandkunsten. Det ville jo være ærgerligt, hvis de ikke fungerer, når Torvet skal indvies til sommer.

Kristian Markvardt, projektleder, Buus Anlægsgartner

Annonce

Udfordret af det våde vejr

Beringsøen bliver stående på Endelavevej indtil sommer, og bliver først placeret på fundamentet umiddelbart inden den planlagte indvielse af gågaderenoveringen 28. og 29. august. Det sker for at undgå, at kunstværket bliver beskadiget i forbindelse med renoveringsarbejdet på Torvet.

Tidsplanen holder, men Buus Anlægsgartner er udfordrede af det våde vejr, konstaterer Kristian Markvardt.

- Vi har lidt problemer med de store regnmængder. Vi har oplevet, at grus, som var lagt på, var for vådt, så vi måtte starte forfra, men jeg forventer, at vi er færdige med størstedelen af det midsterste stykke på Torvet om cirka 14 dage. Herefter går vi i gang med resten af Torvet, siger han.

Der lægges lige nu fliser på den midterste del af Torvet. Forventningen er, at størstedelen af det midterste stykke er belagt med fliser om cirka 14 dage. Foto: Morten Pape
Der lægges lige nu fliser på den midterste del af Torvet. Forventningen er, at størstedelen af det midterste stykke er belagt med fliser om cirka 14 dage. Foto: Morten Pape
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Østjylland

Coronavirus viser tænder: Der er enorme forskelle i smittespredningen i de østjyske kommuner

Annonce