Annonce
Horsens

Fuldt hus til borgermøde, selv om udstykning i Stensballe er aflyst af lodsejerne

Selv om lodsejerne har aflyst udstykningen, mødte rigtigt mange lokale borgere op til debat om sagen i Stensballehallens klubhus torsdag aften. Privatfoto
Omkring 150 lokale borgere og mere end en håndfuld byrådspolitikere deltog i borgermøde om omstridt udstykning i Stensballe. Ikke alle er overbeviste om, at slaget er vundet, lød det fra en arrangørerne.

Horsens: Dagen før havde lodsejerne meldt ud, at de alligevel ikke ønsker at udstykke et areal i kystnærhedszonen i Stensballe. Alligevel var der mere end fuldt hus, da omkring 150 lokale borgere torsdag aften mødte op til borgermøde om sagen i Stensballehallens klubhus.

- Jeg tror, at folk kom, fordi de ville være helt sikre på, at politikerne hører budskabet. Der var en god stemning, men ikke alle var fuldt overbeviste om, at slaget er vundet, siger Karin Bentsen, talsmand for Facebook-gruppen "Gruppen mod bebyggelse af kystnærhedszonen i Stensballe".

Gruppen har samlet 978 borgere i protesten mod en mulig udstykning af markarealet øst for Hovmarksvej, Plantagen og Herregårdsparken.

Facebook-gruppen havde inviteret samtlige 27 byrådsmedlemmer. I hvert fald syv dukkede op, og herfra var der ifølge Karin Bentsen bred opbakning til borgerne.

- Vi har i Dansk Folkeparti fra første sekund været skeptiske over for planerne om mulig bebyggelse i området, som har stor rekreativ værdi for borgerne i Stensballe, og jeg har ikke mødt en eneste borger herude, som ønsker denne byudvikling, lød det i aftes fra en af dem. Alt i alt er jeg særdeles glad for, at lodsejeren har trukket sin ansøgning, lød det fra byrådsmedlem Claus Kvist Hansen (DF), som selv bor i Stensballe.

Annonce

Jeg tror, at folk kom, fordi de ville være helt sikre på, at politikerne hører budskabet.

Karin Bentsen, talsmand for Facebook-gruppen "Gruppen mod bebyggelse af kystnærhedszonen i Stensballe"

S: Henvendelser gør indtryk

Niels Peter Bøgballe (S), næstformand i plan- og miljøudvalget, deltog også i mødet, og han sagde efterfølgende, at det var "et godt borgermøde med en saglig gennemgang af sagen".

- Min holdning er egentlig, at jeg både kan følge argumenterne for en udstykning og argumenterne imod. Men det er mit klare indtryk, at udstykningen ikke længere er aktuel, sagde han.

- Lodsejerne har nu selv aflyst udstykningen, og der synes nu at være et stort flertal i byrådet, der ikke ønsker området med i kommunens planstrategi, som er forløberen for kommuneplanen. Hvad ville din holdning være til udstykningen, hvis lodsejerne ikke havde trukket ansøgningen?

- Planstrategien er i høring lige nu, og jeg ville først og fremmest afvente høringssvarene. Men jeg kan da godt sige, at det her er en af de sager, hvor der er kommet mange henvendelser, og det gør da et stort indtryk, siger han.

På mødet blev der samlet 140 underskrifter ind mod udstykningen, som skal bruges som et høringssvar, og fra Facebook-gruppen vil der også komme et samlet høringssvar, fortæller Karin Bentsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

DR er stadig rigeligt stort

Vi har et enormt stærkt Danmarks Radio, der har rigeligt med ressourcer. Statsradiofonien har ganske vist fra årsskiftet gennemført en række programlukninger som en konsekvens af det seneste medieforlig, men tag ikke fejl: DR er fortsat en stor og velpolstret maskine. Fra at have lidt over fire milliarder licenskroner til rådighed hvert år til at drive den vidt og på nogle områder vildt forgrenede koncern, skal DR fremover klare sig med knap fire milliarder kroner årligt. Det er uanset synsvinkel fortsat et kæmpestort beløb og sikrer DR og dermed staten en meget dominerende medieposition i Danmark. Der er blevet fyret chefer, der er blevet fyret medarbejdere, der er blevet lukket programmer og såmænd også kanaler. Signalet til DR var fra politikernes side klart. Public service er vigtigt, fokuser på kerneopgaven. Public service kan være svært at få greb om. Men det er i hvert fald noget andet end det, markedskræfterne bærer frem. DR skal fokusere på det, andre medieaktører ikke allerede laver. DR skal ikke bare være mere af det samme, men et reelt alternativ til gavn for demokrati, sammenhængskraft og mangfoldighed. Derfor må man undre sig. DR er nærmest gået reality-amok. Danske Damer i Dubai. Øen. Familien Asbæk. Og "Fars Pige" - lad os holde fast i den. En problemstilling om unge og forældre er bestemt relevant i public service-perspektiv. Men en serie om et forskruet københavnsk familieforhold er en udstilling af ekstremer. Det er ikke dokumentar, det er et freakshow. Det samme kan man sige om serien ”Cougarjagt”. Det kan være public service at kigge ind i parforhold, i kærlighed og samliv. Også på tværs af generationer. Men så er det ikke rendyrket reality-tv om en førtidspensionist, der har sex med unge mænd. Det er godt tv. Det er underholdning. Men det er altså tv, der produceres i store mængder på de kommercielle tv-kanaler, alle TV3-varianterne og kanal 4, 5, 6 og så videre. Det er ikke derfor, vi har DR. DR må gerne samle et stort publikum. Men det skal ikke være på at kopiere det private marked. DR får en enorm statsstøtte for at levere noget andet. Kan koncernen ikke det, er der bestemt basis for endnu en nedjustering af DR.

Annonce