Annonce
forside

Fuld mand med sokker i lommerne snuppet ved Rema 1000 midt om natten

Fyns Politi. Arkivfoto: Michael Bager

Horsens: En 42-årig mand fra Horsens har tilbragt det sidste af natten i detentionen i Vejle, efter at en patrulje natten til tirsdag kl. 4.49 fandt ham gående på den forkerte side af et stålhegn ved Rema 1000 på Chr. M. Østergaards Vej.

I hans lommer fandt politiet to par strømper, som han måske og måske ikke har stjålet fra butikken.

Politiet blev kaldt ud til adressen, da en nabo bemærkede manden kravle over hegnet ind til butikken.

Da patruljen nåede frem, befandt han sig stadig bag hegnet og blev anholdt, forklarer fung. vicepolitiinspektør Poul Steffensen, Sydøstjyllands Politi.

Det er uvist, hvor de fundne strømper kommer fra. Den 42-årige var selv så påvirket, at patruljen valgte at køre ham til detentionen, så han kunne sove branderten ud.

Han skal afhøres senere tirsdag, oplyser Poul Steffensen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Men vil borgerne landdistrikterne?

I sidste uge kom en god nyhed til landdistrikterne. En planlagt besparelse på 30 mio. kr. på de såkaldte LAG-midler bliver trukket tilbage, så landdistrikterne nu har 90 mio. kr. om året fra staten til udvikling - oveni et EU-tilskud. Pengene falder på et tørt sted, for banker og andre investorer har en tendens til at smække kassen i, så snart postnummeret bliver nævnt. Derfor er de såkaldte LAG-midler, der de seneste 11 år har været med til at udvikle og bevare livet i de mindre landsbyer, et fint tiltag, og det er rigtig godt, at politikerne på den måde vælger at tilgodese landdistrikterne. Spørgsmålet er så, om naturstier, byparker og nogle arbejdspladser ændrer på borgernes trang til at bo i selvsamme landdistrikter? Der er ingen tvivl om, at pengene kommer de mennesker, der allerede bor på landet til gavn, men kan LAG-midlerne og andre lignende initiativer vende udviklingen fra by til land? Desværre ser det ikke ud til at være tilfældet. I byer som Ølholm, Barrit og Bjerre, som alle har modtaget LAG-midler, er befolkningstallet de seneste 10 år faldet lige så stille. Ikke voldsomme fald, men en stille afsivning, der bekræfter tendensen, der gælder på landsplan: Borgerne vælger i stigende grad byerne frem for landsbyerne. At LAG-midlerne dermed skulle være en dårlig investering, vil borgerne i de byer, der modtager pengene, sige klart nej til. De mange projekter giver en øget livkvalitet og kan om ikke andet så bremse faldet i indbyggertal. Men det giver anledning til at stille spørgsmålet om, hvad der så skal til for at stoppe affolkningen af landdistrikterne, og om det overhovedet kan lade sig gøre? En kommunal embedsmand, avisen interviewede forleden, nævnte det emne som landkommunens største udfordring. At bevare strukturen med mindre byer, hvor folk kender hinanden og taler sammen om problemer og udfordringer. Der er med garanti ingen lette løsninger på den udfordring, og derfor kan man godt frygte, at de 30 mio. kr. ekstra, der nu bliver fordelt over hele landet, slet, slet ikke er nok.

Annonce