Annonce
Østjylland

Fuld kraft i Egå Marina: 800 både fragtes frem og tilbage

En bådtrailer af de større sørger sammen med Manitou-teleskoplæsseren for at flytte bådene til og fra vinterstativerne på Egå Marina. Foto: Egå Marina
En ny teleskoplæsser er netop taget i brug på Egå Marina, hvor havnemesteren og hans mandskab er klar til at flytte 800 både fra deres vinteropbevaring og ned i vandet. Men som så mange andre må de utålmodige bådejere vente på, at den værste coronakrise lægger sig.
Annonce

EGÅ: 1. april starter sæsonen normalt på Egå Marina, men også det har coronavirussen fået sat en stopper for.

Derfor må utålmodige bådejere pænt vente til den værste krise har lagt sig, før bådene kan komme i vandet.

Normalt når de på Egå Marina at håndtere cirka 800 både fra 1. april, når den første båd sænkes i vandet, og til cirka 15. juni, hvor den sidste båd sænkes. Bådene kommer fra marinaens egne båd- og jollepladser, men faktisk kommer der også mange store både udefra, der benytter Egå Marina.

Det skyldes, at portalkranen i marinaen kan løfte op til 35 tons, forklarer Lars Kock Andersen, der er havnemester.

- Mange ejere af store og tunge både vælger at sejle til Egå, selvom de ikke har bådplads her. Så løfter vi bådene op, og transporterer dem med vores nye telekoplæsser med trækvogn. Bådene klargøres til vinteren eller til næste sæson, hvorefter de kommer tilbage i vandet, og så kan de sejle hjem i havn, siger han.

Egå Marinas nye Manitou-teleskoplæsser skal flytte bådene fra vinterplaceringen ned til portalkranen, der løfter dem i vandet. Foto: Egå Marina
Annonce

Lidt af en multimaskine

Man var ellers helt klart til den nye sæson og havde faktisk netop taget en ny Manitou-teleskoplæsser i brug, der var klar til at køre rundt med de mange både.

For såvel de udefrakommende som for Egå Marinas egne både gælder, at de skal transporteres rundt på marinaens areal, når portalkranen har hevet dem op af vandet.

Foruden hovedopgaven med at rangere lystbådene fra kranen til bådstativerne tager teleskoplæsseren også en tørn med forskellige andre opgaver i marinaen. Marinaen har stativer for fire millioner kroner til både fra nul til 35 tons, og de skal stables, når de ikke er i brug. Der skal flyttes ting og materiel rundt.

Monteret med fejeudstyr holder maskinen også pænt og rent på det store område. Og den er også løbende i sving med anden vedligeholdelse af hele anlægget.

- Vi vedligeholder naturligvis løbende faciliteterne, og sidste år forlængede vi en bro med 55 meter og skabte dermed 15 nye bådpladser på hver fem meter i bredden og 18 meter i længden. Det samme har vi så gjort i år. Vores store pladser rives væk. Folk vil have store både. Og så har vi naturligvis god brug for solid maskinkraft, forklarer havnemester Lars Kock Andersen.

Så er det bare at vente på bedre tider og varmere vejr, så den nye teleskoplæsser for alvor kan komme i brug.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce