Annonce
Debat

Frygten for alle dem, der vil os noget ondt, strømmer ud fra Folketinget

På kant: L 95 er betegnelsen for loven om ”ulovlig påvirkningsvirksomhed” ,som 19. marts blev vedtaget i Folketinget. Det er en lov, som af nogle er blevet kaldt et stort indgreb i vores ytringsfrihed, af andre en nødvendighed for at beskytte Danmark, men mange aner overhovedet ikke, hvad den handler om.

I TV-Avisen forleden var fokus på, at DF ville hæve prisen på cigaretter, men ikke et ord om L 95.

Danmark er et land, hvor vi kan få aktindsigt i stort set alt, men er det ensbetydende med, at vi forstår, hvad det er, der bliver lovgivet om?

Der laves love, som har stor indflydelse på vores liv, men det er som om, selve processen med at styre landet foregår bag lukkede døre, og så stikker diverse ministre lige hovedet ud af døren i ny og næ og meddeler, hvad der nu er gældende lov. Naturligvis har vi som borgere muligheden for at gå ind på Folketingets hjemmeside og finde de love, der behandles, men hvis man for eksempel finder L 140 - Paradigmeskiftet - så finder man et dokument, der er så plastret til med §-tegn, at det bliver nærmest umuligt at forstå. Det kræver mere end almindeligt overblik at forstå, hvad det betyder - andet end at det i store træk skal få ”de fremmede” ud af Danmark.

Debatten om at forlade menneskerettighedskonventionen lever stadig i bedste velgående, til dels takket være Marie Krarup og en vision om så at kunne tilgå den i en tilpasset version med danske forbehold - menneskerettigheder light - fordi vi skal "passe på hinanden".

Det er tankevækkende, at de seneste lovtiltag her i landet er baseret på frygt for, hvad ”de andre” kan finde på at gøre os af ondt, og at den frygt i stort omfang er strømmet ud fra Folketingssalen.

Annonce
John Jørgensen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce