Annonce
Horsens

Frygtede skjult politisk budskab: DF'er stemte nej til ny Søndergade-skulptur

Michael Nedersøe stemte nej til bronze-skulpturen "Adam" som en konsekvens af, at han ikke på plan- og miljøudvalgsmødet kunne få at vide, hvad baggrunden for skulpturen er. Arkivfoto: Morten Pape
Michael Nedersøe (DF) kunne ikke få oplyst, hvad baggrunden var for Christian Lemmerz' skulptur "Adam", da sagen blev behandlet i plan- og miljøudvalget. Derfor stemte han imod.
Annonce

Horsens: Michael Nedersøe (DF) stemte som den eneste imod, da plan- og miljøudvalget i Horsens Kommune gav Jysk Fynske Medier lov til at stille skulpturen "Adam" op på Søndergade.

Til Folkebladet forklarer han, at han ikke på udvalgsmødet kunne få oplyst, hvad der er baggrunden for skulpturen.

- Det er jo en meget livagtig skulptur, og da jeg så den, fik jeg en fornemmelse af, at der i skulpturen ligger et venstreorienteret politisk budskab om, at vi skal være bedre til at modtage flygtninge. Det er ikke et budskab, der hører hjemme i Søndergade, men jeg kunne hverken få det bekræftet eller afkræftet på udvalgsmødet. Derfor valgte jeg at stemme nej. Jeg bad om at få beslutningen udskudt, så vi kunne spørge kunstneren, hvad han vil med skulpturen, men det var der ikke stemning for, siger han.

Christian Lemmerz har fortalt Jysk Fynske Medier, at skulpturen blandt andet formidler "de racistiske massakrer i Rwanda og krige og lidelser generelt". Til det siger Michael Nedersøe:

- Jeg er selvfølgelig imod racisme og folkedrab, og havde jeg fået en god forklaring, et oplyst grundlag, kunne jeg måske have taget en anden beslutning. Det ville også være fint, hvis vi kunne have forsynet skulpturen med en plade, der forklarede baggrunden for den, men heller ikke det var der opbakning til, konstaterer Michael Nedersøe.

Annonce

V: Vi skal ikke krydsforhøre kunstnere

Martin Ravn (V), formand for plan- og miljøudvalget, er uenig med Michael Nedersøe.

- Det er helt fair at stemme imod, men jeg mener ikke, at det er vores opgave som udvalg at diskutere eller krydsforhøre kunstnere om eventuelle politiske motiver. Der er en arbejdsgruppe med fagpersoner, der har behandlet sagen ud fra nogle retningslinjer, og jeg er meget tryg ved at følge deres anbefalinger, siger han.

- For mig må kunst gerne være provokerende, og jeg glæder mig over, at Jysk Fynske Medier vil bidrage med et endnu et kunstværk på et meget højt niveau til Søndergade, siger Martin Ravn.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Debat: Værdig tilbagetrækning

Coronavirus

Live: Over halvdelen af de corona-ramte kender ikke selv smittekilden

Annonce